mandag den 28. december 2009

Web Shoppen er åben igen!

Så er webshoppen åben igen og du har mulighed for at bestille neglelak til og med d. 31/1-10. Denne gang vil der være en udskiftning i hvilke mærker vi kan skaffe. Ud går Color Club og Art Club penne, og Misa og Krackpolish er inde. Der kommer nogle nye Art penne ind hvis der er behov for det. Indtil videre har vi åbnet shoppen, så man kan se lakkerne, men nye kollektioner og de nye mærker vil blive opdateret løbende indtil den står klar d. 4/1-10. Hvis der er noget bestemt du leder efter, kan du skrive til os, så kan det være vi kan få fat i det til dig alligevel.

Se link til shoppen ude til højre.

- Sussi & Maja -

søndag den 27. december 2009

OPI - Merry Midnight

Denne lak fra OPI er fra deres julekollektion fra i år og en af de fedeste. Jeg har købt 3 fra den kollektion, som I også får at se. Det er en lak med en mørkelilla base og masser af glimmer og flage glitter (dvs glitter som er flade og i forskellige størrelser og former). Normalt er mærket Nfu Oh kendt for at lave disse flage lakker, men nu er OPI også med på den trend. Og det er vi glade for. Jeg kom desværre til at købe den inden vi bestilte neglelak fra usa, så jeg måtte slippe 120 eller 140 kroner for den i en salon. (kan ikke helt huske det).

Et lille tip her til sidst. Netto reklamerer med at de har Gosh produkter på tilbud til 20 kroner (inkl neglelak) i denne uge. Så afsted og se om du kan gøre et kup.

- Sussi -

lørdag den 26. december 2009

Kong Vinter

I dag føler jeg mig inspireret af vintervejret uden for. Selvom der ikke er særlig meget sne tilbage, giver det alligevel lidt ekstra julehygge.
Først har jeg lagt inglots sorte lak på, normalt er den mat, men jeg har lagt lidt seche toplak på, så den bliver skinnende. Herefter har jeg med mit konad sæt trykt snefnug på, de er lavet med konads special lak.
På to af fingrene har jeg limet stjerner på, man kan ikke rigtig se det på billedet, men stjernerne fanger lyset og glimtrer rigtig flot.

onsdag den 23. december 2009

Vinderen af julekonkurrencen!



Først og fremmest tak for alle de flotte billeder. Det har været en fornøjelse at se jeres måde at jule neglene op på.
Vinderen af dette års julekonkurrence blev Daniella, som sendte dette flotte billede til vores konkurrence. Et rigtig stort tillykke til dig. Hvis du sender din adresse til vores mail, vil vi sende dine lakker efter nytår nå juleræsset er overstået.
Hold øje med bloggen og den næste konkurrence.

- Sussi & Maja -

China Glaze - L8R G8R



Denne lak er fra China Glaze's kollektion OMG, i denne kollektion er alle lakkerne med holografisk effekt. Jeg er vild med alle lakkerne fra kollektionen og ønsker på et tidspunkt at eje dem alle sammen!



Jeg er ikke skuffet over denne lak, den dækker allerede efter 2 lag, og er hverken for tynd eller tyk i konsistensen.
Man kan blive helt hypnotiseret af at sidde og kigge på hvordan den glimtrer og glitrer. Det er helt klart en af mine ynglings lakker.
Det er lidt svært at fange effekten rigtigt på billede, så jeg kan kun sige at den er flottere i virkeligheden end på billede.
I dag er det den 23. december, derfor har jeg tegnet små juletræer på neglene. Jeg glæder mig rigtig meget til jul, til at vi om nogle timer trækker træet ind og pynter det, og sidst men ikke mindst til juleaften imorgen!

Rigtig god jul til jer alle!

- Maja

mandag den 21. december 2009

Bestilling af neglelak er slut.

Bestilling af neglelak sluttede igår d. 20/12, men næste bestilling starter igen om et par måneder. Der vil komme nye kollektioner til at vælge imellem samt et par andre mærker. Alt sammen skriver vi om så snart det er klart til bestilling.

Vi siger tusind tak til alle dem der har valgt at bestille neglelak hos os. Vi bestiller imorgen d. 22/12 og forventer at de ankommer i starten af januar. Vi laver en side hvor I kan følge med hvor de befinder sig. Vi sender en mail med adressen.

- Sussi & Maja -

lørdag den 19. december 2009

Opi - Green-Wich Village



Hver gang jeg har denne lak på, kan jeg ikke lade være med at synes, at den ligner slim. :) Sådan noget klassisk grønt slim.
Den vækker i hvert fald opsigt, og jeg har fået flere komplimenter for mine grønne negle.
Lakken er fra Opi. For at den skal dække helt, og ligne farven i flasken måtte jeg lægge 3 lag på. Alt i alt er jeg meget tilfreds med lakken, og glæder mig til at bruge den her i julen, hvor den den bliver pyntet med sort-optegnede juletræer.

Når nu vi alle sammen er kommet godt ind i det nye år, synes Sussi og jeg at det kunne være hyggeligt at mødes med nogle af jer som læser med. Derfor vil vi holde en neglelak-dag hos mig den 9. Januar.
Vores forestilling er at man tager lakker med som man ikke bruger mere, og så kan vi bytte eller sælge.
Der vil være kage og te til dem som kunne tænke sig at være med.
Hvis I har lyst til at være med, så send en mail til kontakt@neglenymfer.dk.

-Maja

torsdag den 17. december 2009

Husk at bestille neglelak. Sidste dag er d. 20/12.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at sidste dag for bestilling af neglelak mm. for første kvartal slutter på søndag d. 20/12. Kig på neglenymfer.dk/shopfront og skriv en mail til bestil@neglenymfer.dk med dit navn, adresse, telefonnr og hvad de ønsker at bestille.

Spørgsmål sendes til kontakt@neglenymfer.dk

- Sussi -

mandag den 14. december 2009

China Glaze - 2NITE

Dagens lak er en super duper fed lak. Jeg har altid selv været mest til creme lakker og ikke så meget til glimmer og den slags. MEN fordi Maja bestile en masse fra China Glaze's OMG kollektion måtte jeg også lige ha' en enkelt med.

Og jeg blev ikke skuffet. De mange farver i lakken gjorde mig nærmest elektrisk. Ja ok, måske kun en nørdet neglelak fanatiker som mig kan blive elektrisk over en neglelak. Hmmm, men lakken er i den kategori der hedder holografisk neglelak. Det er en lak med forskellig farvet glimmer, som giver en slags 3D effekt. Det er nærsten helt ubeskriveligt og i solen gør den mig næsten helt åndeløs.. Ja ok.. nørd. Men her er et billede af den. (skal lige sige at der er mange forskellige farver i China Glaze's OMG kollektion - og de kan købes i vores shop, se linket i øverste højre hjørne).



- Sussi -

torsdag den 10. december 2009

Lidt fra webshoppen...

Vores nye fancy neglelak shop er jo åben og i den anledning vil jeg lige vise jer et par af dem man kan få fingrene i. Vi vil opdatere shoppen løbende med billeder fra neglelak vi har taget til bloggen, så når man bevæger musen over en vare vi har testet, så vil billede "poppe op" og man kan se den påført.

Husk at man senest kan bestille neglelak hos os d. 20/12-09. Vi bestiller derefter samlet d. 21 og vi forventer at pga jul at vi modtager varerne i starten af januar. Alt vil blive sendt ud så snart vi modtager det, med mindre man har en aftale om afhentning.

Denne gang har jeg en lak fra Orly og en fra OPI. Begge er fra nye kollektioner fra 2009. Den første fra Orly hedder Country Club Khaki og er en creme lak i en fin sart brun/beige nuance. Orly's pensler er som regel tynde og konsistensen af lakken også tynd, og er i dette tilfælde ingen undtagelse. Men alligevel formår Orly altid at komme med pæne resultater og de holder rigtig godt. Til denne test er der brugt 2 lag.



Bullish on OPI er fra OPI's España kollektion fra efteråret. Jeg elsker simpelthen OPI's fantasifulde navne til deres lakker. OPI's lakker er næsten altid rigtige gode i konsistensen og de dækker super godt. De er begyndt på at lave penslerne en smule flade istedet for runde og det kan godt give lidt problemer når man starter oppe ved neglebåndet. Det kræver lidt øvelse, men trækker slet ikke ned i min mening om OPI. For mig er OPI det bedste mærke. Næsten alle OPI kollektioner har en rød lak og denne fik jeg ved en fejl, da jeg ikke er så glad for røde lakker. Hvis jeg skal bære rød lak, skal den være mustensfarvet eller brændt rød. Altså med en smule brunt. Men denne er jeg helt vild med, da den har flere sider af sig. Indenfor i indirekte lys er den helt blodrød, hvorpå i sollys er den lidt sart. Pga mangel på sol fik jeg kun et billede af den uden sollys. Jeg vil prøve at huske, at tage et billede når solen kommer frem igen og sammenligne. Det er meget svært at forklare farverne uden billed eksempler.

Husk at deltag i vores jule konkurrence og vind Dior og OPI lakker. Se i indlægget nedenunder..

Sussi

søndag den 6. december 2009

Julekonkurrence

Så er alle forhåbentlig kommet godt ind i december. I denne måned vil de være muligt at vinde lidt neglelakker til at gøre juletiden lidt sødere. Det eneste man skal gøre er, at lave nogle kreative jule-negle og sende billedet til Kontakt@neglenymfer.dk :)
Konkurrencen starter idag og slutter den 23. december hvor vinderen vil blive offentliggjort.

Præmien er : Dior- Red Queen Satin og OPI - No Bees Please



Her er lidt inspiration, til at komme igang med projektet.





- Sussi & Maja

tirsdag den 1. december 2009

Så er shoppen oppe og køre! Juuhuu

Endelig! Vi er netop lige blevet færdige. Vi har knoklet de sidste par dage for at åbne den idag som lovet. Selvom der ikke er mange timer tilbage af idag, så er det idag :D Puha. Vi håber at I vil bestille neglelak igennem os og håber at I kan bære over med os hvis der skulle være nogle fejl, men vi har tjekket det hele igennem flere gange.

Første bestillingsrunde kommer til at gælde fra 1/12 til og med 20/12. Dvs at man kun kan bestille neglelak i den periode. Derefter bestiller vi neglelakken hjem og sender den ud til jer så snart vi modtager den. I øjeblikket kan vi kun benytte bank overførsel og det beklager vi. Men vi lover at skulle der ske noget står vi for regningen. Vi vil meget gerne have dankort betaling så snart som muligt, men vi vil lige se hvor stor interessen er for shoppen.

På shoppen er der en side der forklarer hvordan man bestiller osv. Er der en bestemt neglelak som I ikke kan finde på shoppen kan det være at vi alligevel kan skaffe den, da det ikke er alle neglelakke vi har på shoppen.

Vi har fået ny email adresse, så hvis der er spørgsmål til os kan de stilles på; kontakt@neglenymfer.dk

Men til det mere seriøse, besøg shoppen på

www.neglenymfer.dk -> shop

På gensyn!

Maja & Sussi