Viser opslag med etiketten 4 år. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 4 år. Vis alle opslag

onsdag den 1. maj 2013

Vinderne af vores 4 års jubilæums konkurrencer.

Så nåede vi til enden af april og vi har trukket lod om de fine sæt fra Ciaté (sponsoreret af Mildh Press). Vi har brugt Rafflecopter til at vælge, så det gik retfærdigt til. Tusind tak til alle som har deltaget.

a Rafflecopter giveaway


Maibritt - Vi har sendt dig en e-mail.

Vi har også fundet frem til, hvem vi synes havde stillet det bedste spørgsmål til vores Q&A og har vundet de fine Grafitti pastel lakker fra Isadora (sponsoreret af Isadora). Tusind tak til alle som sendte spørgsmål ind til os.

Vinderen blev:

Tak for en helt genial blog - her er mit spørgsmål:

Hvordan kan det være at I fandt sammen i første omgang, og hvorfor blev det lige neglelak I ville blogge om? :)

- Mette
 
 
Maja & Sussi

mandag den 29. april 2013

Svar på spørgsmål...

Vores kære læsere har skrevet til os med spørgsmål og dem har vi jo lovet at svare på. Tusind tak for alle spørgsmålene :D

 (vi har redigeret lidt i spørgsmålene for stavefejl og andet, så de blev lidt mere simple).


Hvilke negledesign er Jeres yndlings?
Sussi: Hmm det er godt nok svært, men jeg kan især godt lide designs som er nemme at lave. Mest fordi jeg ikke har den store tålmodighed. Prikker går man aldrig helt galt i byen med..
Maja: Modsat Sussi, elsker jeg når der sker en hel masse på neglene. Designet må gerne være vildt og fyldt med små detaljer. Jeg er især vild med designs som er inspireret af tegnefilm, men et godt blomster design går man heller ikke galt i byen med :)



Hvilke sorte og hvide neglelakker bruger I?
Vi bruger begge Essie's Blanc og Maja har endda flere på lager. Vi løber dog altid tør for sort, ikke så mærkeligt endda, men der bruger vi det vi kan få fat i og ikke alt for dyre mærker. H&M's Manhunter har et skønt finish og er ikke så dyr igen.

Hvilken lak som har været limited edition eller bare er gået ud af produktion, ærgrer I jer mest over ikke at eje?
Maja: Ingen :) 
Sussi: Jeg fik endelig fat i min store lemming sidste år, nemlig Essie's Starry Starry Nights, men vil gerne sælge den igen. Har lært, at man sagtens kan blive skuffet, desværre. En anden neglelak lak jeg altid gerne ville ha ejet, er Nars' Zulu, som er en mørkegrøn jelly lak. 




Hvis I var et dyr, hvilket var I så?
Sussi: Nok et dovendyr :P
Maja: Helt sikkert et egern, jeg er lynhurtig, samler på en masse og gemmer det steder jeg ikke kan huske ;)

Sokker i sandaler - hvad er Jeres holdning?
Nej tak! Så kan man jo heller ikke se neglelakken på tåneglene!



Hvis i skulle vælge: Aldrig mere neglelak eller aldrig mere ordne håret - hvad vælger I så?
Tror vi er ret enige i, at vi ikke kan vælge.. meeen mon ikke hvis det handlede om liv eller død, ville vi vælge neglelakken.. Så længe vi måtte vaske håret :P

Nailart eller tekstur/beads/flocking powder osv? 
Maja: Nailart! Altid, jeg elsker hvordan man har små malerier på sine negle. 
Sussi: Jeg er nok mest til tekstur, men trenden i øjeblikket gør også, at der er kommet så meget nyt og spændende at prøve. Nail art vil dog altid have en særlig plads i mit hjerte..



Hvordan kan det være at I fandt sammen i første omgang, og hvorfor blev det lige neglelak I ville blogge om? 
Vi startede med at arbejde samme sted (Maja kom sidst) og snakken faldt hurtigt på neglelak. Vi havde begge tænkt på at blogge, men havde ikke tid til at gøre det alene. Det svære var faktisk bare at finde på et navn til bloggen.. Resten kom helt af sig selv.

Hvad er Jeres absolutte favorit mærke? Og hvorfor?
Sussi: Mine første lakker fra Essie, så dem har jeg en kærlighed for. China Glaze har jeg altid været mest glad for, mest pga udvalg, men de har ikke opført sig særligt pænt på det sidste. Jeg synes det er svært at vælge ét mærke, da alle mærker har deres gode og dårlige farver. Jeg har dog flest fra Essie, China Glaze og OPI, så det må være fordi jeg synes bedst om dem. Ciaté er dog begyndt at rykke godt op ad ranglisten.. :D
Maja: Mit ynglings mærke er China Glaze, de har lavet nogen af de mest fantastiske kollektioner, blandt andet deres holo-kollektion som jeg er lykkelig for at eje en stor del af :)




Hvilke trends tror I bliver de helt store i 2013?
Allerede har tekstur lakkerne vundet stort indtryk på os og de fleste mærker har allerede lanceret en masse farver. F.eks. Liquid Sand fra OPI, PixieDust fra Zoya, Texture fra China Glaze osv. Desuden er Indie lakker også blevet enormt populære og flere og flere danske bloggere tager dem til sig. Herhjemme er der også flere og flere der giver sig i kast med selv at lave sine egne. 

Hvis I kun måtte gå med én lak resten af livet (frit valg på alle hylder), hvilken skulle det så være? Og hvorfor? 
Maja: jeg tror jeg ville vælge en glitterlak, glitterlakkerne har noget helt særligt over sig. Man ser bare så fin ud med glitter på neglene. Jeg ville nok vælge en glitterlak i stil med Nova fra China Glaze. Pssst, det er nok den neglelak jeg har flest af, 3 stk i kommoden...
Sussi: Jeg ville helt klart vælge en blå og tror måske det skulle være en holo, da man da ikke kan blive træt af at kigge på holo. En som Foxy Paws' I'm Blue.




Hvordan slipper man for at få luftbobler i sin manicure? 
Der er flere årsager til hvorfor der kommer bobler i neglelakken. Her er et par tips:
1. Når man ryster neglelakken i flasken kommer der bobler, så ryst lakken og lad den stå i en halv times tid før du bruger den, eller rul den mellem hænderne istedet.
2. Ujævnheder/fugt på neglene kan give boblelignede knopper på neglene. Så buff dine negle en gang om måneden, rens dine negle inden du starter på manicuren (evt med eddike), lad dem tørre helt, da fugt på neglene også kan give bobler og brug en god ridgefiller eller base lak inden du kommer neglelak på.
3. Hvis lakken ikke tørrer nok mellem lagene kan der også komme bobler. Så vent et par minutter mellem lagene når du kommer neglelak på. Dette sker især hvis neglelakken er lidt tyk. Brug derfor evt neglelakfortynder hvis den bliver for tyk at arbejde med.
4. Luft gir' luftbobler, så selvom det er varmt mens du ordner negle, så luk lige vinduet.


Maja & Sussi

tirsdag den 2. april 2013

Aprilsnar! og 4 års fødselsdag..

Som I forhåbentlig har gættet, så var gårsdagens indlæg en aprilsnar! Vi har sandelig ikke tænkt os at stoppe med at blogge om neglelak. Vi er jo lige startet :P Ja ok, måske ikke. I denne måned har vi netop blogget på Neglenymfer i 4 år! Vi synes godt nok at tiden løber stærkt.

Vi er glade og taknemmelige for at I stadig kigger forbi og læser hvad vi skriver... eller i det mindste kigger på billederne. Derfor har vi planlagt en måned med lidt forskelligt, både lidt til os selv, men også lidt til vores kære læsere.

Giveaway - Først og fremmest har vi lidt gaver til en heldig læser. Vi har 2 sæt fra Ciaté på højkant og man deltager via Rafflecopter, hvor man selv kan vælge hvor mange lodder man vil deltage med.



a Rafflecopter giveaway


Q&A - Spørgsmål og Svar - Vi synes det kunne være sjovt hvis I ville stille os en masse spørgsmål, om hvad I nu har lyst til (fra skostørrelse til yndlings neglelak), som vi så vil svare på senere på måneden. Så har du et spørgsmål til os, så skriv til konkurrence@ neglenymfer.dk (uden mellemrum). Det bedste spørgsmål får en lille gave fra os.

Vi vil give os selv nogle design udfordringer i løbet af måneden, men er der noget I kunne tænke Jer at se, så skriv venligst til kontakt@ neglenymfer.dk (uden mellemrum).

Endnu engang tusind tak til vores skønne læsere for 4 fantastiske år!

Maja & Sussi