Viser opslag med etiketten fransk manicure. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fransk manicure. Vis alle opslag

fredag den 23. august 2013

Fælles Fredag: Sideways/sidelæns manicure.


Nu troede jeg jo lige, at efteråret var på vej, så dagens udfordring er blevet lavet i nogle af mine yndlings efterårsfarver :P Dagens udfordring er ikke så svær endda, men blevet brugt meget til diverse modeshows, så vi kan alle være med på moden. Det er en fransk manicure dog med "kanten" i siden i stedet for ved spidsen. Man starter bare med "kanten" og kommer den anden farver ovenpå, hvor man ved fransk alm manicure ville gøre det omvendt. Super nemt Jeg har prøvet at lave en afrundet kant og synes selv jeg er sluttet ok fra det. :D

Farverne jeg har brugt er: China Glaze - Exotic Encounters (blå/grøn), China Glaze - Desert Sun (karamel). Begge er fra sidste års efterårs kollektion On Safari.

Næste uge er temaet Lilla og det bliver skønt med endnu en nem (håber jeg) udfordring. Hvis du vil se hvad nogle af de andre har fundet på i dag af farvekombinationer osv, så tag et kig herunder...

Sussi


torsdag den 9. maj 2013

Negleart: Forårs farver.



Dagens negle er en blanding af pasteller med et strejf af fransk manicure. Jeg har fundet nogle af mine pasteller frem, fordi jeg troede foråret var på vej, men så kigger man ud af vinduet i dag og ser, at det øser ned! Hvem har bestilt det vejr?

1. Først lagde jeg 2-4 lag af hver neglelak (da pasteller/lyse farver altid kræver lidt flere lag).
2. Så valgte jeg 3 negle som skulle have en fransk kant og 3 af de lakker, som dækkede med 1-2 lag).
3. Til sidst gav jeg hele molevitten en gang Seche Vite toplak, efter jeg havde ventet 5 minutter.

Til disse supernemme forårsnegle har jeg brugt følgende:

Fra venstre:

Isadora - Pink Bardot
Essie - Blanc
Isadora - Bella Vita
Isadora - Meadow
Ciaté - Loop de Loop

Isadora og Ciaté lakkerne er gaver fra MildhBeautyPress (Ciaté) og Isadora. 

Sussi

tirsdag den 11. september 2012

Hvordan laver du fransk manicure?

Mens min hånd stadig er dårlig gad jeg godt have lidt fine negle, som ikke er så besværlige at lave, så jeg havde tænkt på fransk manicure. Men, hvordan laves det nemmest?
Jeg har lige prøvet at lave nogen i frihånd med penslen fra neglelakken. Det gik faktisk ok, men er der en bedre måde? For jeg vil jo gerne lave dem i andre farver end hvid. Den sølv jeg har på nu, er jeg ikke så vild med, det er ikke lige mig. Så forslag til hvilke farver der fungerer godt modtages også gerne. :)
- Maja

fredag den 30. september 2011

Den omvendte franske..


Dagens negle er lavet med OPI's London bridge is falling down. En lidt ældre af deres lakker fra British Collection efterår 2003. Selvom farven er en ældre sag, så passer den til efteråret 2011's farve palette. Jeg elsker denne brændte rustagtige røde farve. Jeg har også Essie's Alligator Purse, som minder en smule om denne.

Neglene er lavet i fri hånd, så de er ikke helt perfekte afrundede. Jeg har først ordnet mine negle. rengjort dem, filet og skubbet neglebåndene tilbage. Så har jeg kommet et lag CND stickey basecoat på, derefter 2 lag OPI og til sidst et lag Seche Vite topcoat. Jeg påfører neglelakken, som jeg ville have gjort normalt. Starter i midten af neglen og derefter arbejder derfra og ud til siderne i en glidene bevægelse, så man får den afrundede form.




Sussi

søndag den 1. maj 2011

Neglelak Apps til din iPhone

I dag sad jeg og hyggede med min iPhone og tænkte, at der da måtte være nogle beauty apps til den. Jeg søgte på "nail", "beauty" osv og fandt en del faktisk. Så jeg vil da lige dele dem med jer. De fleste var gratis og nogle var bedre end andre.

OPI:
OPI har lavet deres helt egen app, hvor man kan se deres forskellige neglelakker. Man kan vælge hudfarve og så se de forskellige på. Man kan vælge sine favoritter og søge på kollektioner og farver. Det er selvfølgelig begrænset hvor "rigtige" farverne er, men når man tænker på at app'en er gratis, så er det da meget sjovt. OPI

Nicole by OPI har lavet en tilsvarende app.



Barry M - Looks Nailz:
Neglelak mærket Barry M har lavet nok den fedeste negle app. Den kan man virkelig bruge til noget nyttigt. Hvis man elsker at prøve at lave designs på sine negle, og ejer en iPhone, så kan man ikke undvære denne gratis app. I app'en finder man en masse videoer med hvordan man nemt laver forskellige negledesigns.

Foruden denne negle app, har Barry M også lavet en makeup app der fungerer på samme måde med videoer, der viser hvordan man nemt lægger makeup. Den hedder Barry M - Looks


Derudover findes der nogle apps hvor man kan lave negledesign, kun for sjov. Det er f.eks iDress manicure og barbie doll'd up. Med dem kan man maile billederne af sine færdige designs eller med kameraet, tilføje dem til sine egne negle.

Jeg skal nok sige til hvis jeg finder nogle flere apps til iPhone. Måske jeg kigger på min iPad for at se om der skulle være nogle spændende apps der.


Sussi

mandag den 25. april 2011

Brudenegle del 1

Jeg skal giftes! Jeg har sagt "JA" til min kæreste og nu tænker jeg selvfølgelig på hvordan mine negle skal se ud. Da vi er ved at købe hus og pga Hannah vil vi giftes hurtigst muligt. Det bliver så d. 7. Maj, altså næste måned, om TO UGER! gisp. Ej det bliver et rådhus bryllup med den nærmeste familie og en reception bagefter. Og til næste år vil vi så holde en kæmpe fest. Lidt utraditionelt, eller meget, men sådan bliver det nu engang.



Men det betyder jo at der ikke er lang tid til at finde ud af hvordan mine negle skal se ud. Men til gengæld har jeg 2 dage hvor jeg skal have ordnet negle. Jeg regner dog med selv at style dem til rådhusbrylluppet og så gå all-in til den store fest.

Jeg er slet ikke i tvivl omkring hvad det ikke skal være. Det skal absolut ikke være fransk manicure!

Er du gift? Hvordan så dine negle ud? Eller ved du hvordan de skal se ud?

Sussi