Viser opslag med etiketten microbeads. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten microbeads. Vis alle opslag

mandag den 9. december 2013

Caviar Manicure Luxe - Lustre


Caviar Manicure Luxe er en nyhed fra Ciaté og ideelt til julefesterne. I pakken er der som i de andre Caviar sæt 1. en flaske med små perler, 2. en neglelak der matcher, 3. en tragt og 4. en bakke til at holde styr på perlerne.

Denne pakke er en del mere luksuriøs end de andre. Den er lavet af en solid pap og indeni er der blødt i æsken og tragten er lavet af guldfarvet metal. Der er virkelig kælet for detaljerne og det er kun indpakningen!



Neglelakken Ladylike Luxe, som er med i pakken, ser på afstand ud til at være et perfekt match til perlerne, men når den kommer på, er den en anelse mere grønlig. Jeg ville gerne ha set en anden og mere guld farvet lak, da man kan se den igennem perlerne på neglene. Men nu er det jo deres eget sortiment de finder lakkerne til disse sæt i og denne er nok den der kommer tættest på. Den er nu en ret flot farve og ved at mange er vilde med det grønne skær i guldlakken. 



Holdbarhed: Som mange nok allerede ved, så er disse mest til en enkelt aften. Man skal nok ikke prøve dem til arbejds brug hvis man bruger sine hænder meget. Jeg har det med at pille i dem og se skal man ikke. De sidder fast, men ikke så meget at de kan tåle intenst pilleri :O)

Hvor kan de købes?: I Magasin og andre steder hvor de normalt har Ciaté. Dvs enkelte Matas forretninger osv. De koster 195 stk, så lidt dyrere end de andre, så de kan jo komme på ønske listen til jul og så kan man stadig nå at bruge dem til julefrokosterne.

Jeg synes at det er super nemt at bruge disse, da man kun skal bruge en våd neglelak for at sætte dem fast. Husk dog at ordne hår, makeup, tøj OG tage sko på inden du går i gang med drysseriet. Det er ikke sjovt at skulle lukke spændet på sine stiletter med disse på neglene. Taler af erfaring. 

Sussi

(produktet i dette indlæg er tilsendt fra PR-firma til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

torsdag den 18. april 2013

Caviar mums..


Dagens negle er fra endnu et Limited Edition sæt fra Ciaté. Det er et af de nye Caviar sæt med pastel farvet neglelak. Denne her er gul og hedder Loop the Loop (den kan også købes separat) og perlerne hedder Lemon Fizz. Jeg har som Maja også taget en masse billeder, dog ikke SÅ mange :P

Jeg har lagt 3 tynde lag af Loop the Loop og fordi det er en lys neglelak, så er den svær at påføre. Derfor er 3 tynde lag bedre end 2 tykke. Man kan ikke helt undgå at der er "pletter" hist og pist, men et tip kan være at komme en hvid under, for en jævnere farve. Jeg har taget lidt billeder uden perlerne på, så I kan se den fine pastelgule farve. Den minder mig lidt om en lidt bedre udgave af Rescue Beauty Lounge's Square Pants, som er en anelse mere besværlig at påføre..

Og så til billederne..




og med perlerne..




Sussi

(Caviar sættet er sendt til os til anmeldelse)

tirsdag den 23. oktober 2012

Billigere alternativer del 1

I første del af Billige Alternativer vil jeg vise hvordan man laver Ciaté's trendy manicurer til en brøkdel af prisen som Ciaté koster.

Den første er Caviar manicuren. Den er lavet med små kugler, som hedder microbeads. Fremgangsmåden er således:

1. Påfør 1 lag neglelak på alle negle.
2. Påfør 2. lag på én negl ad gangen og drys kuglerne på neglen mens lakken er våd. Tryk forsigtigt ned på neglen for at fastgøre kuglerne mere.
3. Følg trin 2 med alle neglene en efter en.

Den billigere løsning:

Køb disse microbeads i hobby forretninger, eller på ebay.com for næsten ingen penge. De fås i utallige farver og vil man gerne have multifarvede negle, så blander man bare de farver man kan li. På den måde er det ikke kun billigere, men man får også et større udvalg.

Den næste er Velvet/Velour manicuren. Den er lavet med et specielt pulver, som gør overfladen på neglen bliver blød og ligesom filt. Fremgangsmåden er således:

1. Påfør 1 lag neglelak på alle negle.
2. Påfør 2. lag på én negl ad gangen (og evt toplak) og drys pulveret over neglen mens lakken er våd. Tryk forsigtigt ned neglen og tap den på bordet så overskydende falder af.
3. Følg trin 2 med alle neglene en efter en.

Den billigere løsning:

Flocking powder, som den billige løsning hedder, har jeg ikke kunne finde herhjemme, men det kan købes på f.eks ebay.com meget billigere. Man kan også få mange flere farver end dem Ciaté har lavet.

Den sidste er Sequin manicuren. Det er en manicure lavet næsten på samme måde som Caviar manicuren. Her bruger man bare pallietter i stedet. Fremgangsmåden er således:

1. Påfør 1-2 lag neglelak på alle negle.
2. Påfør neglelim eller topcoat på én negl ad gangen og drys pallietterne på.
3. Følg trin 2 med alle neglene en efter en.
4. Afslut med topcoat.

Den billigere løsning:

Igen er ebay.com et fantastisk godt sted til at finde disse hobby artikler og jeg fandt et godt udvalg. Man kan få dem i flere størrelser, men tror at de mindre er bedre til dette formål. Jeg tror dog, at jeg kommer til at smide Sequin manicure fra Ciaté på min ønskeliste til jul alligevel.

I næste del vil jeg bl.a vise hvordan man billigt kan lave en kopi af OPI og Zoya's guld glitter flage topcoats.

Sussi

(klik på ebay.com linkene for at komme til søgningerne)