Viser opslag med etiketten sommerfugl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerfugl. Vis alle opslag

mandag den 10. november 2014

Nicole by OPI: Sand in My Shoes


Jeg er slet ikke færdig med tekstur lakkerne. Jeg har stadig en masse fra i sommers, som jeg ikke har testet endnu. I dag har jeg en af dem jeg købte, da jeg i august fra i London. Jeg har altid synes at Nicole by OPI har været lidt kedelige, men deres Roughles lakker (deres svar på tekstur) er jeg altså ret vild med. Og ja jeg er generelt vild med alting tekstur, så jeg var ikke så svær at overtale til at købe denne her. Jeg har i forvejen My Cherry Amour fra NOPI, som jeg faktisk troede, at jeg havde testet, men desværre. Til gengæld har I noget at glæde Jer til.



Navn/nummer: Sand in My Shoes
Mærke: Nicole by OPI
Farve & tekstur: Gul tekstur lak med rød mat glitter.
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: medium/tyk
Pensel: Rund og medium tykkelse
Tørretid: 15-20 min 
Pris: Det varierer fra 50,-
Mængde: 15ml

Hvor kan den købes: Normalt kan NOPI købes på tilbud i Bilka, Føtex, Kvickly osv. Dog har jeg ikke set Roughles varianterne. Denne her købt i London.

Antal stjerner: 4 stjerner. Jeg er vild med, at den er anerledes. De eneste jeg har det minder om er Kiko's tekstur lakker.


Jeg ville prøve, at stampe oven på tekstur, og synes faktisk godt om resultatet. Her er hvad jeg har brugt:

Stempelpude og skraber (fra Ebay.com)
Stempelplade: Princess 14 fra Moyou London (ca 50,- hos Moyou)
NOPI Sand in my shoes
Moyou Danmark rød stempel neglelak (50,- hos Moyoudanmark)

Sussi

fredag den 4. oktober 2013

Fælles Fredag - Efterår








Jeg må hellere starte med at undskylde at jeg ikke lige fik skrevet et indlæg igår, jeg havde ellers tænkt mig at lave en rigtig fin manicure fordi det var min fødselsdag, jeg blev 24, men vi var desværre ramt af sygdom hos mindstemanden, så jeg glemte det helt. Så må det blive næste år :)

Denne fredag er temaet efterår. I sig selv er det egentlig et ret nemt tema, hvor man har masser af muligheder for at lave et fedt design. Det eneste som gjorde det lidt svært var, at jeg for 2 dage siden proklamerede, at det skulle være lyserød oktober (ups), for hvordan i alverden får man lyserød til at være efterårs-agtig?
Jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op, og jeg prøvede først at tegne sorte blade på lyserøde negle, men det var slet ikke særlig efterårs-agtigt. Så jeg satte mig og grublede, mens jeg ledte efter inspiration på nettet, faldt jeg over nogle billeder af fantastisk flotte sommerfuglevinger malet på neglene. Neglene var blå, men heldigvis kan sommerfugle jo sagtens være andre farver. Jeg følte mig ret sikker på, at jeg kunne få noget lyserødt ind i vingerne samtidig med at det emmede af efterår, så det gik jeg i gang med.

Ført lagde jeg en base af en lyserød lak (Ciaté - Cotton Candy), dernæst et lag bronze lak fra Nilens jord (nr.678). Da det var tørt, lagde jeg et lag med Nfu-Oh nr 51 og sidst men ikke mindst et lag glitter lak fra Inglot (Lyserød selvfølgelig).

Alle lagene fik lov til at tørre rigtig godt, og da jeg følte mig sikker på det var tørt nok, malede jeg med sort selve sommerfugle-vingerne. Min sorte neglelak er mat, så jeg har altid svært ved at bedømme det endelige resultat før jeg har kommet toplak på. Jeg satte også nogle hvide prikker i det venstre "hjørne" af neglen for at give det sidste finish, og lagde et godt lag toplak på alle neglene. Jeg synes selv at det blev super godt, jeg er meget tilfreds med resultatet, der er både efterår og lyserød i mit design, hvilket er en kæmpe succes, så kan jeg fortsætte oktober med god samvittighed :)

- Maja

Klik på de andre bloggere herunder for at se hvad de har lavet til dagens udfordring.

onsdag den 29. maj 2013

Nail Art: Sommerfugle.

Fra venstre: China Glaze - Bermuda Breakaway, H&M - Blue My Mind, BarryM - Blueberry Icecream og værktøj.
 I dag vil jeg vise jer de sommerfugle negle jeg fik lavet i weekenden og som I fik et sneap peak på. Jeg blev helt inspireret af alle de fine dyre negle som Fælles Fredag gruppen lavede i fredags. Jeg har set mange andre rundt omkring i blogland og på Pinterest/Instagram lave sommerfugle mønstre og tænkte, at jeg ville prøve selv.

Jeg startede med en gradient/graduering med 3 blå farver. Jeg har brugt China Glaze - Bermuda Breakaway (mørkeblå), H&M - Blue My Mind (mellemblå) og BarryM - Blueberry Icecream (lyseblå). Jeg malede farverne på en svamp (køkbt i søstrene grene i deres malergrej afdeling) og duppede den på et stykke papir til farverne blev blandet før jeg duppede på neglene.

Herefter malede jeg de sorte streger med min Nail art pen fra Inglot og til sidst brugte jeg min hvide Konad speciellak og et lille dottingtool/prikværktøj. Jeg lod det hele tørre i ca 20 minutter før jeg kom toplak på. Jeg brugte Isadora 6 i 1.





1. Underlak og gradient/graduering
2. Sorte streger og hvide prikker
3. Toplak

Sussi