Viser opslag med etiketten teal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten teal. Vis alle opslag

tirsdag den 1. april 2014

Ny blogger hos Neglenymfer.dk


Kære læsere, som I alle ved, er vi blevet lidt travlere med vores hverdag. Maja læser fuldtid på hendes studie og eksamnerne er mange efterhånden. Sussi arbejder også fuldtid ved siden af at blogge her. Vi har begge børn som vi gerne vil nyde lidt mere, også mens de er små, så derfor har vi valgt at sige velkommen til en ny blogger hos Neglenymfer.dk. En som skal fylde ind for os et par gange om ugen, så vi kan få lidt mere fri.

Da vi skulle finde vores nyeste medlem, måtte vi i tænkeboks, for det skulle jo ikke bare være hvem som helst. Vi har derfor valgt, at sætte fokus på en ny trend med vores valg. Vi er blevet inspireret fra en blogger i USA og vi vil gerne udnytte denne chance og være dem som går forrest i Danmark og byde en mandlig neglelak blogger velkommen til Neglenymfer.dk



Mads, som er vores nye blogger viser herover hvordan man sagtens kan bære Sally Hansen Fairy Teal med lidt korte og trendy klippede spidse negle.

Mads er 27 og har før været neglebider. En veninde rådede ham til, at bruge en klar neglelak på neglene for at hjælpe ham til at stoppe. Det virkede og det fik ham til at blive mere interesseret i at gå med farve. Han fik veninden til at købe de første til ham, men nu kan han godt selv købe i sin lokale Matas, da de fleste i butikken kender ham. Han vil dog gerne undlade at fortælle mere om sig selv her på bloggen, da ikke alle han kender vil kunne forstå hvorfor han går med neglelak. Han vil dog gerne pointere, at han har en sød kæreste, som er en PIGE og at hun er stolt af hans nye bijob.

Vi er i hvert fald rigtig glade for, at han vil hjælpe til og vi håber, at vores kære læsere også vil tage godt imod Mads.

Maja & Sussi

tirsdag den 25. februar 2014

China Glaze - Sea Godess - Seahorsing around.

Seahorsing Around i skygge.

Spørg mig lige om jeg er glad for, at jeg valgte at købe denne neglelak, Seahorsing Around (fedt navn btw) fra China Glaze's nye forårs kollektion Sea Godess! Det er en teal farvet tekstur neglelak med glitter, der skinner i grønne, blå og teal nuancer. Jeg fandt den hos en af mine absolut yndlings sælgere på Ebay, nemlig Beautyzone2007. Det er en amerikansk sælger, så man skal huske, at bestiller man for mere end 80 kroner (for varerne, fragt ikke medregnet), så kan man desværre komme til, at skulle betale importgebyr og moms. Derfor holder jeg mig altid under de 80. Det er heller ikke så svært, når deres China Glaze lakker starter fra 16 kroner og op til ca 32!

Den er super nem at påføre, selvom den er en anelse tyk. Den tørrer forholdvist hurtigt, men vil ikke anbefale at lave noget med neglene/fingrene i en 20-30 minutter efter. Grunden er, at man helst ikke skal komme toplak på, da det lissom ødelægger ideen med teksturen. Jeg har brugt 2 lag og har ladet første lag tørre et par minutter før jeg kom andet la på.

Seahorsing Around i sollys.


Jeg købte også Sand Dolla Make You Holla fra denne kollektion, men har vist planer om, at få fingrene i endnu flere. Du kan se swatches af dem alle her. Sand Dolla... er en lidt anden sag, men I skal nok få den at se.

Sussi

mandag den 16. september 2013

Dagens Neglelak: Spoiled - The Parking Meteor Exprired.


Dagens neglelak er fra Spoiled og hedder The Parking Meteor Expired. Dette er en af de mange lakker jeg fik i et byt med en amerikaner sidste år, men ikke har fået prøvet før her i sommers. Jeg er ved at rydde op i billeder jeg har taget i løbet af sommeren, men som jeg ikke har fået brugt.

Spoiled er et amerikansk mærke som fås i CVS til få dollars. Man kan også finde dem på Ebay.com

The Parking Meteor Expired er en duchrome med en sort base. Farverne skifter fra lilla til teal og er super smuk i både skygge os i solskin. Det er en af de få kombinationer af duochrome jeg kan lide. Jeg har dog fået et par andre (ikke Spoiled) som jeg skal teste.

Jeg har brugt 2 lag og Poshé top coat. Spoiled's pensler er en anelse ujævne, men til ca 10 kroner kan man ikke forvente for meget. Lakken er dog nem at komme på og dækker fantastisk. Jeg har haft større problemer med L'oreal's pensler og neglelak... :P

Sussi

fredag den 8. marts 2013

Sally Hansen Nyheder




I dag har jeg 2 lækre nyheder fra Sally Hansen. De hedder Lustre Shine og er duo chrome lakker. Dvs lakker som skifter mellem 2 farver alt efter hvilken vinkel og lys man ser dem.

Den første hedder Scarab og er en teal blå shimmer duo chrome, der skifter mellem teal og grønne/gule nuancer. Jeg synes at man ser de 2 farver bedre i skygge, men den teal shimmer ser absolut bedst ud i fuld sollys. Jeg har brugt 2 lag, men ingen toplak til denne test. Jeg synes at de var perfekte at påføre, ingen problemer med penslen eller neglelak.




Den næste hedder Copperhead og er en shimmer duo chrome i kobber brun/rød farve som skifter til en grønlig farve. Jeg synes dog, at den var sværere at se i denne lak end den anden. Jeg vendte og drejede både inde og ude for at få et godt billede af den anden farve uden det store held. Måske jeg bare ikke havde heldet med mig. Jeg har også brugt 2 lag og heller ikke her havde jeg nogle problemer med pensel eller neglelak.

Jeg synes generelt at Sally Hansen laver nogle fantastiske farver i fantastisk kvalitet, men er nok mest til deres creme lakker end disse, selvom den teal farvede er meget flot.

Der er lavet i alt 8 af disse Lustre Shine lakker og udover de 2 jeg har testet er der følgende farver..



Lakkerne kan findes i Matas butikker fra starten af Marts og indtil sommer, da det er en limited edition. Så skal man have fingrene i disse skal man  ikke vente for længe.

Sussi

Produkterne er sendt til os til anmeldelse

fredag den 7. december 2012

China Glaze - Water You Waiting For


WOW! Intet mindre kan gøre det. Og jeg som troede, at jeg ville være mest forelsket i It's a Trap-eze! Lilla, blå og teal glitter i en smuk blanding gør denne neglelak til en af mine favoritter. WOW! Selvom jeg kun købte 2 fra den nye Cieque du Soleil kollektion, så var det ikke fordi jeg kun kunne lide de 2, men fordi jeg ikke havde råd til dem alle. For de er alle sammen unikke, især er jeg vild med glitter lakkerne. Sjovt for dem af Jer som har læst med fra starten kan bevidne om, at jeg ikke altid har været til glitter lakker. Jeg var engang kun til creme finish lakker. Så sjovt, at næsten 50 % af min samling nu består af glitter, glimmer og andet bling.

I får lige lidt flere billeder af den enormt lækre Water You Waiting For..





Sussi

lørdag den 17. november 2012

Chirality - CU2+


Jeg har købt 3 små lakker fra Chirality på Bigcartel og i dag vil jeg vise jer den længst til venstre, nemlig CU2+. Den midterste hedder Irodophore og er en topcoat med farveskiftende holo. Den sidste hedder Symbiote og er en sort holo neglelak..


Det var altså mega svært at få nogle billeder der viste hvor absolut lækker den er. For holo'en er super svær at fange med kameraet. Man kan sidde og kigge på den og bare beundre hvor meget dybde og holografisk shimmer der er i. Farven er blå, men måske en anelse teal når man ser den i virkeligheden. Den var super nem at komme på og den klumpede ikke ved andet lag. Havde frygtet at jeg måtte grave min Makeupstore base coat frem, så var ret lettet da jeg efter 1 minut kunne komme andet lag på uden problemer. Jeg er notorisk dårlig til at vente mellem lagene :P

Som sagt har jeg købt disse hos http://www.chirality.bigcartel.com/ og man kan både få full size og små størrelser. Jeg købte de små for at få flere forskellige. De store koster 7 og de små koster 4 dollars. Jeg ville faktisk have valgt den røde holo, men måtte holde mig til de 3 her. Tror dog at jeg vil købe den røde til januar. Chirality's lakker er 3-free, så der er ingen undskyldning for ikke at købe dem! :D

I får lige lidt flere billeder af den. I morgen vil jeg teste Ciaté's  Velvet Manicure.. glæder mig.





Sussi

mandag den 13. august 2012

China Glaze Bohemian kollektion


Her er alle 6 af de fine Luster Chromes, som China Glaze kalder dem. I neglelak verdenen kalder man disse farveskiftende lakker for duo chromes, fordi de skifter mellem 2 farver. Jeg har købt mig 2 af disse, for kan jo ikke blive ved med at købe mig fattig i lakker, vel? :P Jeg har købt den der hedder Plain Jane og den der hedder Deviantly Daring. Da solen kom frem i går måtte jeg bare ud og tage billeder af dem, så I kunne se dem.




 Dette er så Plain Jane, en lilla/guld duo chrome neglelak. På andet og tredje billede kan man tydeligt se farveskiftet. Det er en anelse svært at fotografere, da farven skifter i bestemte vinkler fra solen/lyset, så jeg måtte nærmest stå på hovedet for at få billederne som jeg ville. Men alt for Jer :P Jeg fandt endda et billede hvor man kan se skiftet på samme billede. Det var desværre lidt svært at fange den rigtige lilla farve, jeg synes den er meget mere dyb og levende i virkeligheden. Faktisk blev jeg lidt skuffet da jeg så billederne i forhold til hvad jeg så selv. På billederne har jeg 3 lag, da lakken er en anelse tynd. Det er lidt svært at undgå streaking, altså penselmærker i lakken med denne type lak, men sørg for at føre penslen helt oppe fra roden og ud.





Hvis man kan være forelsket i en neglelak, så er jeg det altså med denne her. Deviantly Daring er en smuk smuk smuk teal/grønblå neglelak i den dybeste farver jeg har set længe. Mums. Synes dog ikke at farveskiftet var så nemt at se i denne her, men nogle gange så jeg både lysegrønne og blå nuancer komme frem. Denne her var lige så svær at tage billeder af, men farven er meget korrekt. Den glimter endnu mere i virkeligheden og måtte tage mig selv i at stå og dåne over den .. tsk tsk. Denne har også fået 3 lag, da jeg på det 3. lag igen skulle prøve at fjerne streaking fra penslen. Jeg fandt lige det billede frem som bedst fanger farveskiftende.



Jeg overvejer lidt at købe flere fra kollektionen. Rare & Radiant er en kopi af Chanels Peridot, men er desværre ikke den store fan af guld/grøn kombinationen. Tror gerne jeg vil have fat i f.eks den mørkeblå. Ikke pga farveskiftende, men fordi disse lakker har de dybeste og rigeste farver.

Nu vil jeg tage ud og "kigge" på neglelak og måske en fødselsdagsgave til min mand. Det ville være meget nemmere hvis han bare ønskede sig neglelak!

Sussi

fredag den 22. juni 2012

Depend Magnet neglelak nr 6009



Dagens neglelak er en af de fine magnet lakker fra Depend, som vi har fået tilsendt fra Sverige. Denne gang prøvede jeg at dreje magneten, så mønstret så lidt anderledes ud. Det virker nu bedst på tværs, men rart at se, at man kan bruge dem på andre måder. I flasken er denne bare en kedelig shimmer grå, men når man bruger magneten trækker den en lysegrå farve frem og ikke mindst teal shimmer tilmed. Synes det ser super fedt ud med den blå-grønne farve. Når man ser det helt tæt på kan man især se det i den mørke del af lakken.

Jeg har brugt 2 lag denne gang til at opnå farvetætheden. Først 1 lag på alle negle og derefter så en negl af gangen og så på med magneten i 10 sekunders tid og så videre til næste negl.

Jeg ved godt, at I har kaldt på flere holo lakker fra Depend, og de skal nok komme i næste uge. Vi har delt dem mellem os, så både Maja og jeg vil vise jer dem lidt efter lidt.

Sussi

onsdag den 18. april 2012

Lynnderella - Connect the Dots


OMG! Nu er jeg den stolte ejer af ikke 1 men 2 Lynnderella neglelakker. For jer der ikke ved hvem Lynnderella er, så kommer der lige en kort info.

Lynnderella er en neglelak blogger, som selv laver neglelak. Hun blander det hele selv. Meget imponerende. Hun er desværre holdt op med at blogge om neglelak, men jeg tror hun har rigeligt travlt med at lave neglelak, for de er blevet så populære at de bliver solgt for over 100 dollars stk på ebay.com. Man kan ikke købe dem i en butik som sådan. Pga folk er helt vilde og dåner over hendes neglelak har hun valgt at sælge dem igennem Llarowe. Llarowe har en web butik hvor hun kun sælger overdådige og lækre (men dyre) mærker. Lynnderella's kan man dog kun købe for tiden hvis man er på en særlig e-mail liste og den var jeg så heldig at komme på for et par måneder siden. Jeg måtte dog slippe en del for lakkerne, men synes de er både penge og besværet værd. 15 dollars stykket er i hvert fald billigere end 100 dollars på ebay.com. Så jeg kunne sagtens vente med at købe til det blev min tur på listen. :D


Connect the Dots er en neglelak med en klar base, dog har den en smule shimmer i teal og lilla. Man kan lige ane det på billedet herover. Klik evt på det for at se det bedre. Derudover er der både sorte og hvide sekskantede og aflange stykker glitter i.

Jeg har kommet den ovenpå en af mine nye Essie lakker, nemlig Go Overboard. Her er en masse dejlige billeder.





Hvis du godt kunne tænke dig en af Lynnderella's lakker, så hold øje med Llarowe's web butik eller hendes Facebook side.

Den anden jeg købte var Matter of the Heart. Glæder mig til at vise jer den.

Sussi

P.S I dag tar jeg med min veninde Ea til Malmø og shopper. Satser på at tage en masse billeder til jer, så jeg kan lave en guide til Malmø i løbet af måneden.

mandag den 5. marts 2012

Blå Mandag: Teal sammenligning.

 I anledning af at konfirmations sæsonen snart er i gang, har jeg valgt et Blå Mandag tema hver mandag i denne måned. I dag har jeg en sammenligning af disse 4 lakker, men næste mandag kommer der lidt nail art eller noget lidt sjovere.

De 4 lakker jeg har testet i dag er: Fra venstre; OPI - Fly (Nicki Minaj), Illamasqua - Muse, Essie - Go Overboard (ny) og L'oreal - Blue Fashionista (815?).


Selvom de 4 lakker er forskellige i forhold hvor lyse de er, så er de ret tæt på hinanden farvemæssigt. De ser mindre forskellige ud i flaskerne dog. Essie'en og Illamasqua'en er tættest på hinanden, hvor den lyse OPI, lignede mere de andre i flasken end da den kom på. L'oreal lakken er mere blå end teal (grøn/blå).


Essie - Go Overboard var klart min favorit af disse. Ikke nok med at farven er super fed. Den havde også den bedste pensel, den bedste konsistens og farvemæthed. Det tog 2 tynde lag for at dække helt.

Illamasqua - Muse kom ind på en anden plads. Lige efter Essie'en mht pensel og konsistens. Rigtig lækker og godt dækkende. 2 lag også.

OPI - Fly er desværre en mini neglelak og derfor er penslen ikke super god. Den har også en lille pensel, så det tager nogle flere strøg for at få den helt dækkende. Den er også en anelse tynd i konsistensen, så det hjælper jo ikke på dækkeevnen. Jeg har 3 lag på testhjulet.

L'oreal - Blue Fashionista har desværre også en dårlig pensel. Den er dog en anelse bedre end de andre jeg har testet, men pga den ulige dækkeevne, så tager det også 3 lag for at få den til at dække optimalt. Farven er dog helt i top. Jeg er dog glad for at jeg ikke skulle "holde mig inden for neglebåndene". Der var et par enkelte pensel hår der strittede igen.


Sussi

lørdag den 18. februar 2012

China Glaze Prismatic: Prism & Optical Illusion

Her er den første jeg testede, nemlig Prism. Jeg må indrømme at jeg har glædet mig til at teste disse, og synes ikke, at jeg er blevet skuffet. Alle lakkerne har den samme glitter, men med forskellige farver base. Denne har en 2 delt base. I noget lys ser den lilla ud og i noget andet ser den teal/blå ud. De store glitter stykker som er i alle lakkerne er super flotte og har et holo look. Med denne farve ville jeg også lige vise jer hvordan 1 lag ser ud med disse lakker, så det har jeg kommet på ringfingeren. På de andre er der 3 lag. Jeg er i hvert fald vild med denne neglelak. Her er nogle flere billeder.



-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den næste er Optical Illusion. I denne neglelak er base farven metalblå. Det er klart en af mine favoritter i denne kollektion. Jeg har ikke vist hvordan den ser ud med 1 lag, men jeg har 3 lag på alle neglene. Jeg er ked af at jeg i går knækkede min lillefinger negl, så lakken kom lidt ud på huden. Ups! En anden ting jeg lige vil nævne om disse lakker er, at de er meget svære at få af igen. Jeg viser jer imorgen hvordan jeg fik lakkerne af da jeg testede.



Disse lakker kan købes hos Luxbeauty.dk for 78,75 som også har andre lækre China Glaze lakker.

Det var så første del af Prismatic kollektionen. Se med imorgen for at se anden del. Der anmelder jeg Ray-diant og Liquid Crystal.

Sussi