Viser opslag med etiketten color club. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten color club. Vis alle opslag

mandag den 15. december 2014

Inspireret af: OPI's 50 shades of grey kollektion


OPI's nyeste kollektion er inspireret af Fifty Shades of Grey filmen, som har præmiere d. 12/2/15 i Danmark. OPI er kendt for at lave samarbejder med film, kunstere osv, så det kom ikke bag på os, da vi så, at de kom med en til lige netop denne film. Men nu er 50 forskellige nuancer af grå lidt kedelige, så OPI har smidt en rød sexet farve og et par grå glitter lakker ind i kollektionen.


Jeg har ikke nogle af de nye OPI lakker, men tænkte, at jeg ville kigge min samling igennem og finde nogle passede farver. Håber at I kan blive inspireret af det og finde Jeres egne farver frem. Jeg synes at denne Skittle mani er god til festlige lejligheder, fx Nytår og Jul. Herunder på billedet kan du se hvad jeg har brugt.



Sussi

lørdag den 25. oktober 2014

Fælles Fredag Gæste Blogger: Christina fra Krummerand

Kære læsere. I oktober måned har vi hver weekend besøg af nogle af pigerne fra Fælles Fredag. Vi håber I vil tage rigtigt godt imod dem alle. I dag er det Christina.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Så blev det min tur til at være gæst hos de søde Neglenymfer. Det er en smule sjovt, synes jeg. Da det præcis var Neglenymfer der var min faste blog i et godt stykke tid, inden jeg startede min egen blog op :D Jeg blogger på Krummerand.blogspot.dk - og Krummes Krummelurer på facebook. Den omhandler neglelak, skønhed, make-up, smykker, sko, bøger og alt derimellem. Derudover blogger jeg hos Appeal4.

Det jeg vil vise Jer i dag, er en geometrisk mani. Jeg er allermest til simple negle, evt. med lidt prikker og glitter. Jeg er ikke altid særlig gode venner med tapen, men det gik alligevel, synes jeg :D



Ikke helt skarp - dog... Det håber jeg I kan se bort fra ;)
Jeg har brugt 4 lakker fra Appeal4 : Popdot peonies, Whortle berry, Lady banks rose og Blue alpine.

Jeg har tidligere lavet et geometri indlæg, nemlig i Fælles Fredag. Jeg synes den er ret fin, så den får I også lige lov at se :D


Det var alt fra mig.

Tusind tak til Neglenymfer for en altid dejlig og inspirerende blog, og fordi jeg måtte være med her i dag :D

I er velkomne på krummerand.blogspot.dk :D

Christina



mandag den 2. juni 2014

Sommer must-haves!


Jeg har samlet lidt af mine sommer favoritter, både fra i år og klassikerne. For mig, hører der altid følgende til min sommer:

Holo
Glitter
Neon
Shine
&
Tekstur

Jeg har altid holo lak på tåneglene hver eneste sommer. Der er bare noget specielt ved at kigge ned på fusserne og uanset hvor sjove tæerne ser ud, er der lækker holo på neglene. Color Club har lavet nogle af de flotteste af slagsen. Der findes dog et utal af mærker der laver fantastiske holo lakker, f.eks Nfu Oh.

Glitter lakken må gerne være i en klar base, så man kan peppe sin sommer manicure op til en fest hurtigt. Det må gerne være farverig glitter og jeg er bare faldet for glitter lakkerne i Deborah Lippmanns Jewel Heist kollektion og ikke mindst Glitter & Be Gay. Prøv bare at Google navnet og savl.

Neon er måske den type neglelak, som man mest forbinder med sommer. Måske fordi solbrun hud og neon ser fantastisk ud (i hvert fald 1000 gange mere fantastisk end neon og bleg vinter hud). Hvert år lancerer de fleste mærker (med respekt for dem selv) en kollektion med neon farver. Igen i år har China Glaze lavet en og jeg synes det er forfriskende med lidt mindre pang farver. En neon gradient eller ombre ville være perfekt til strandturen.

Tekstur er en af de få trends som jeg virkelig har taget til mig. Jeg elsker simpelthen den ru overflade og ville ønske jeg havde råd til at købe mig alle de tekstur lakker der findes (næsten). O.P.I har lavet nogle skønne sommer pang farver i deres velkendte tekstur formel. Mums. 

Nails Inc. har lavet en lækker kollektion med gel effekt lakker. De har ikke kun en fantastisk finish og skinnende overflade, men også nogle skønne farver. Hvis man ikke er til neon, kan man i stedet vælge nogle lakker med et flot skinnende finish.

Til sidst har jeg også valgt at tilføje Ciaté's chokolade neglelakfjerner. De dufter simpelthen så skønt og flasken er så luksus lavet i glas, at man får lyst til at have den stående fremme. Ciate.co.uk har i øjeblikket et Flash Sale hvor du både kan få lakker og tilbehør til halv pris. (husk dog at det koster noget at fragte det til danmark).

Sussi

tirsdag den 7. januar 2014

Color Club - What a draq + China Glaze - Polarized.


Jeg har før vist Jer China Glaze Polarized, men aldrig Color Club - What a draq. Jeg bruger den tit som base, da det er en fantastisk sølv lak. Den dækker ved 2 lag og det er ret godt, når man tænker på at den er lys. Det er lang tid siden jeg har haft Polarized fremme og at se den ovenpå What a draq får den virkelig til at poppe. Da jeg testede den i sin tid, var det uden en base og den var ikke så fremtrædende. Synes den er smuk med de mangefarvede glitterstykker blandet i.

Polarized var en del af China Glaze Prismatic kollektion og kan fås for ned til så lidt som 3 dollars.
What a draq er en ældre sag, men kan stadig købes for ca. 5-10 dollars.

Sussi

fredag den 25. oktober 2013

Fælles Fredag: Saran Wrap


...eller i mit tilfælde, en plastik pose fra Matas

Jeg er faktisk ret glad for resultatet i dagens udfordring, dog ville jeg ha ønsket at jeg ikke havde brugt en nude lak som base, da der ser ud som om at neglelakken ikke går helt ud til kanterne. Lidt sjusket, Sussi!

Jeg ville også ha ønsket, at jeg ikke havde brugt en foil/metallisk neglelak til dette, da den var et helvede at få af rundt om neglene igen.

Jeg prøvede en ny (for mig) måde at lave Saran Wrap på. Den jeg normalt bruger, går ud på, at man drypper neglelak på en plastik lomme, folder den så farverne blandes, og så overfører det til neglene. Jeg har lavet et indlæg med det før, klik her.

Denne gang har jeg dryppet neglelak på et stykke papir, taget et stykke plastik pose (da jeg var for doven til at gå op i køkkenet og hente noget husholdningsfilm), krølle det sammen, duppe det i lakken og derefter på neglene. Et tip: Dup et par gange på papiret før de gør det på neglene. Så kan du bedre kontrollere mængden af neglelak der kommer på.

Jeg har brugt:
Base: Mavala - Golden Lamé
Rød shimmer: Barielle - Secret Encounter
Sølv foil: Color Club - What a Drag
Sort glitter: OPI - Metallic 4 Life
Base: CND Stickey
Top: Poshé
Mat top: Ciaté - Mattnificent.

Ja der er en mat toplak på. Jeg kommer stort set altid en hurtig tørrende toplak på først inden den matte. Især hvis jeg har kommet 2 eller flere lag neglelak på. Den matte top tørrer nemlig ikke så hurtigt og så kan man nemt komme til at lave huller og buler i lakken.

Husk at klike forbi de andres blogge og husk også at kig forbi #fællesfredag på Instagram

Go weekend!

Sussi


tirsdag den 22. oktober 2013

Efterårsmani med Essie's Shine of the Times.


Et af de looks jeg vender tilbage til hvert efterår, er dette med flakielakkerne. Jeg har et par stykker, men denne med guld orange og grønne flager passer perfekt til efteråret. Der findes efterhånden et par stykker med samme effekt og farver.

Gosh - Rainbow (desværre udgået)
Essie - Shine of the times
Nfu Oh - 42, 43 & 48
Maybelline - Onyx Rush
Color Club - Snow Flakes
Sally Hansen - Hidden Treasure
Nubar - 2010
Andrea Fulerton - Gemstone
Inglot - 202
Essence - Dance

Jeg har lagt 1 lag over en mørkebrun creme lak. Jeg kan ikke huske hvad den hedder, men den er vist fra Color Club's Boho kollektion. Der står ikke navn på flasken. Denne type flakie ser altså bedst ud over en mørk farve, dog kan den bruges på en lys, man ser dog farverne bedst på en mørk baggrund.

Sussi

tirsdag den 17. september 2013

Dagens Neglelak: Color Club - Blue-topia.


Dagens neglelak er fra et af mine yndlings mærker, nemlig Color Club. Det er endnu et amerikansk mærke som har et sort udvalg af neglelak, art penne og andet neglelir. Color Club fås hos e-tailere som Transdesign.com og Nailsupplies.us, men selvfølgelig også på Ebay.com Priserne ligger omkring 5- 8 dollars stk. Denne her fandt jeg i en butik i Flensborg som en del af et helt sæt fra Boho kollektionen. Jeg købte begge sæt med 5 i hver samt en base i det ene og en top i det andet.

Neglelakken hedder Blue-topia og er en dyb mørk jelly agtig neglelak. Den ser næsten sort ud i skyggen, men i sollys kan man bedre se den mørke blå farve. På de øverste billeder har jeg 2 lag og på det nederste billede kun 1 lag, for at se jelly effekten. Altså en gennemsigtig neglelak, med overflade som en jelly bean.

Sussi

mandag den 4. februar 2013

Februar Udfordring dag 4: Ombre

I dag har jeg lavet 2 ombre manicurer. Jeg er endnu mere glad for, at jeg har swatchet alle mine lakker. Det var bare en kæmpe hjælp til at sammensætte farver. Man kan lave ombre på flere måder. Man kan tage 1 farver og enten tilføje hvid eller sort alt efter hvor mørk lakken er i forvejen, så farven bliver den samme, men med lysere og mørkere nuancer. Man kan også, som jeg har gjort, finde 5 farver fra lys til mørk, som passer sammen - mere eller mindre.

Den første er en lilla ombre:

 Lakker jeg har brugt er:
Tommel: ELF - Glitter Purple,Pege: Nicole by OPI - Back to reality...tv,Lange: Color Club - Shabby Drab, Ring: Isadora - Bella Vita, Lille: China Glaze - Agent Lavender

(Isadora lakken er sendt til os til fra Isadora som gave - den bliver anmeldt i løbet af ugen)

Den næste ombre blev med farver som jeg ikke bruger særlig tit, nemlig brune og beige/nude farver. Det gik op for mig, at jeg faktisk har en del, så hvorfor ikke bruge dem lidt. De står jo bare og samler støv, de små stakler..



Farver jeg har brugt kan du se herunder på billedet. Jeg blev faktisk ret tilfreds med resultatet og det er lige før jeg bedre kan lide denne ombre end den lilla. Den er lidt mere klassisk og man kunne måske endda bruge den til arbejdsbrug hvis man arbejde på kontor, hmm. (den sidste man ikke kan se mærket på er naturligvis en OPI). Til sidst tilføjede jeg et lag Essie - As gold as it gets (Tak Amalie for rettelsen) for jeg synes det passede rigtig godt til det brune. Desværre synes jeg ikke det er så pænt igen på de helt lyse farver.

Jeg har en lidt sær fetich, nemlig at tage billeder af papiret når jeg har fjernet neglelakken. List sært ik, men det ser bare så fint ud.. I får lige billedet..:P


Sussi



Deltager du også i udfordringen? Tilmeld dit bloglink her/Participating in the challenge? Submit you blogurl here:





fredag den 9. november 2012

WellNails - handmade in Denmark


Jeg har fået købt mig disse 2 neglelakker fra WellNails, som er håndlavet neglelak kreeret lige her i Danmark. Skønt med et Indie mærke som man kan være stolt af. Charlotte som laver disse lakker har sin butik på Storenvy.com (nemlig http://wellnails.storenvy.com/) og prisen er 59 kroner pr stk. Faktisk vidste jeg ikke, at de var danske før jeg besøgte hendes butik. Jeg ledte nemlig efter neglelakken Slutty Pumpkin som jeg havde set et andet sted på nettet. Både Maja og jeg er nemlig kæmpe How I met your mother fans. Så jeg MÅTTE bare eje et par fra kollektionen. Det blev til disse to: Slutty Pumpkin og Happy Slapsgiving!





Basen jeg har brugt under Slutty Pumpkin er Essie's Mojito Madness og synes den passer rigtigt godt til græskar farverne i lakken. Skinnende glitter stykker i grøn og orange i 6kanter samt mindre stykker i guld. Mums. Jeg har 2 lag af Slutty Pumpkin på. Der var ok tilstrækkeligt med glitter i lakken, så man ikke skulle skubbe rundt på dem for at få dem til at dække. Skønt.





Happy Slapsgiving! er lagt ovenpå Color Club's Rebel Spirit. En mørkebrun, ville dog have ønsket at den var en anelse mere lys, men det må jeg prøve en anden dag. Happy Slapsgiving! er også fuld af lækker glitter. Små sekskanter og firkanter i guld men også større flager i forskellige former. De røde stykker glitter er prikken over i'et i denne lak. Jeg har også 2 lag på her og igen ingen problemer med at påføre den.

Alt i alt er jeg ret tilfreds med disse 2 og vil helt sikkert komme til at følge Charlotte og WellNails for at se hvad hun finder på. Hvis hun kigger med, så kan jeg da lige hinte at min anden yndlings serie er New Girl (hvis hun mangler inspiration hehe).

Sussi

torsdag den 1. november 2012

Jule konkurrence 2012.

Så er det tid til årets jule konkurrence. Igen i år skal vi være kreative. Temaet er simpelt: Jul!

Det kommer til at foregå således i år:

Alle de bidrag vi få, vil blive vist på bloggen i december. Vi deler bidragene op i 4 og så kan de ses de 4 første lørdage op til jul. Juleaftensdag vil vi offentliggøre hvem vinderen er. På denne måde kan vores læsere få flest mulige ideer til deres jule negle og ingen af de kreative læsere vil blive glemt! Vi sætter altid pris på jeres bidrag, også selvom man ikke vinder.

Regler:

1) Følg emnet "Jul", men der er ingen begrænsninger for hvad der må bruges på neglene.
2) Tag billedet af dine negle et sted for der er naturligt lys (helst udenfor) og billedet skal være skarpt.
3) Send kun 1 billede af dine negle (man må også kun tilmelde 1 bidrag/design pr. person)
4) Fristen for deltagelse er fredag d. 30. november kl. 23.59.
5) Vinderen vil blive offentliggjort her på bloggen d. 24. december og vil modtage en e-mail herom.
6) Send dit bidrag til konkurrence @ neglenymfer.dk (uden mellemrummene)


Præmien er Foiled lakkerne fra Color Club. De har rigtig god dækkeevne og er derfor gode til f.eks stamping med f.eks plader fra Konad og Bundlemonster.



Rigtig Go' Fornøjelse! Maja & Sussi

onsdag den 31. oktober 2012

Color Club - Nouveau Vintage

Som lovet, så kommer her fantastiske billeder af den endnu mere fantastiske neglelak fra Color Club Boho kollektion.

Mums.







Kobber og grønne nuancer i et virvar. Det er bare noget så smukt. Og også meget efterårs agtigt. Undskyld de mange billeder, men kunne bare ikke vælge!

Sussi

p.s i morgen starter November og der kommer en konkurrence til jer!

mandag den 29. oktober 2012

Hov hvor blev efteråret af?

Jeg synes bestemt ikke at efteråret varede super længe. Lige pludselig faldt bladene af træerne og vupti så var det frostgrader.. Lidt snyd når man lige har planlagt en masse efterårsagtige indlæg, hmm. Jeg synes da ikke, at I skal snydes for dem, så de kommer i dag og i morgen.




Manicuren er lavet med 2 lag Red-ical Gypsy fra Color Club's Boho efterårs kollektion fra 2011 og Nfu Oh flakie lak 59. Nfu Oh lakken er bare super fin med alle efterårs farverne. Man ser altså den grønne farve endnu mere i virkeligheden, den er bare svær a fange på billeder.

Color Club lakkerne fandt jeg i Flensborg i sommers og Nfu Oh lakken har jeg købt på fabulousstreet.com

Sussi

fredag den 19. oktober 2012

Flock Flock

Velvet eller velour manicuren er en af de trendy af slagsen for tiden. Det var Ciaté der lancerede denne manicure for ikke så længe siden og har taget alle (de fleste) med storm. De kendte ses også med denne populære nye form for negle pynt. Jeg er også helt vild med den, men jeg er måske lidt for nærig til at bruge 150 kroner på det ellers vidunderlige produkt Ciaté har lavet. Så jeg måtte kigge mig omkring efter en billigere løsning...


Løsningen blev det der på engelsk hedder Flocking Powder og som bruges til Scrapbooking bl.a. Jeg ved desværre ikke hvad der kaldes på dansk. Det kan man købe i små glas til næsten ingen penge på Ebay (finder et link til jer i slutningen af indlægget), så jeg købte 4 forskellige farver; hvid, sort, mørkeblå og rød. Som I kan se, så blev det rød der blev mit første forsøg på at lave denne velour manicure.

Jeg vidste ikke helt hvor meget man ville kunne se igennem pulveret, så jeg fandt en neglelak der matchede og lagde et enkelt lag på. Dernæst tog jeg og lagde et generøst lag topcoat (men pas på med at komme udenfor der hvor du vil ha det, da det fungerer som lim og pulveret bliver der hvor top lakken er). Jeg tog 1 negl ad gangen, kom topcoat på og dryssede rigeligt med pulver udover indtil den dækkede helt. Jeg læste at man skulle bruge en børste/pensel til at fjerne overskydende pulver, men havde ikke nogen, så jeg tappede bare neglen på mit paplåg (fra en æske fra Søstrene Grenes :) så faldt det nemt af af sig selv. Da jeg var færdige med alle neglene, kom jeg forsigtigt resterne tilbage i glasset. Og selvom det virkede som om jeg brugte en masse, så kunne man næsten ikke se at jeg havde brugt af det bagefter.

Og nu til billederne.. (man kan tydeligt se at jeg startede med lillefingeren og arbejdede mig om til tommelfingeren på resultaterne :P






Her 8 timer efter jeg har taget det på, holder det faktisk stadig godt. Jeg var bange for at det faldt af når jeg vaskede hænder eller skulle skifte ble på Hannah, men det holdt overraskende godt. Så det tror jeg sagtens jeg vil prøve igen.. og snart.

Og nu til lidt links.

Jeg købte mine hos denne sælger, klik her. Der var 7 forskellige farver at vælge imellem. De koster ca 10 kroner pr. glas, men 20 kroner at sende, så det bliver 30 kroner pr glas i alt. Det synes jeg ikke er dårligt. Sælgeren skriver en anden måde at gøre det på og at der kun er til et par negle i sådan et glas, men tror altså der er til mange negle, hvis man bruger det på min måde. Forresten sender sælger fra England (dvs inden for EU, så man behøver ikke at holde sig under de 80 kroner).

Sussi



fredag den 3. august 2012

Flensborg indkøb

Så fik jeg endelig tid til at vise jer hvad jeg fik købt på min tur til Flensborg. Billedet taler for sig selv.. jeg fik købt alt alt alt for meget.. kunne næsten ikke bære det hjem.


Mmm.. 42 nye lakker på 1 dag! Skørt ikke? Men nu har jeg lidt at fylde mine "tomme" skuffer op med igen, efter jeg har solgt lidt ud.

Blev godt nok til overrasket over at en Essie kostede 60 kroner! Så jeg nuppede 2 fra sommer kollektionen. De 9 Essence lakker fra mine allerførste af slagsen de koster under 10 kroner stykket. Catrice lakkerne kostede lige under 20 kroner stk, men gladest er jeg for de 3 sæt Color Club, som vi fandt i en tøj forretningen inde i et center. Det var helt tilfældigt at vi var derinde. De kostede næsten det samme som 1 Essie. De havde også OPI og Essie og så de 2 sæt Barielle lakker jeg også købte. Følte mig lidt som en hamstrer.. men sådan er vi neglelak afhængige :D

Klik evt på billedet for at se et større.. :D

Sussi

tirsdag den 14. februar 2012

Valentins dag.

I dag har jeg et par valentins dag manicurer. Først denne bling manicure med Color Club - What a drag sølv folie neglelak som base. Ovenpå har jeg lagt 2 lag L.A Girl Glitter addict - Animate. Det er en klar mak med masser af små og store røde glitter stykker.

Men så ville jeg lige se hvordan det så ud med et lag af den sorte glitter lak fra L.A Girl, som hedder uninhibited. (de kan købes hos www.CherryCulture.com) Synes at det giver en fantastisk dybde med den sorte ovenpå. Wow. Skal helt klart lave disse negle igen. Måske med nogle andre farver. Jeg har 5 eller 6 af disse glitter lakker.

Den sidste manicure er lidt mere goth agtig. Det er Red Nail fra H&M (2 lag) og så har jeg brugt en makeup svamp til at duppe den sorte på. Jeg har brugt Manhunter også fra H&M. Til sidst har jeg lagt et enkelt lag af den røde glitter fra L.A Girl.

Håber at I alle har en fantastisk dag.

Sussi

torsdag den 9. februar 2012

Ide til Valentins dags negle.



I dag har jeg en ide til Valentins dags negle til jer. Jeg tog nogle bedre billeder af denne manicure den anden dag for de første blev ikke særlig gode. Jeg er ikke den store bruger af lyserød neglelak, men har da en håndfuld af slagsen i tilfælde af at jeg lige har et svagt øjeblik.

Den lyserøde neglelak er fra Barry M og hedder Strawberry Icecream. Jeg har to lag på for at gøre den jævnt fordelt og helt dækkende. Barry M's lakker er normalt meget dækkende og nogle gange en smule tykke i konsistensen.

Ovenpå har jeg lagt 2 lag af en af mine favorit flagelakke, nemlig Color Club's Covered in Diamonds. Det er farvestrålende flage stykker i en klar lak. Selvom dette er en toplak, kommer jeg alligevel et ekstra lag Seche Vite ovenpå. Flagestykkerne i Covered in Diamonds kan nemlig stikke lidt op af lakken, så et ekstra lag toplak mindsker dette. Ellers kan det sidde fast i tøjet f.eks.

Jeg regner med at vise jer et par andre ideer til Valentins dag. Har allerede en ide mere på vej.

Tilføjelse: kiggede lige min mail igennem og så at man på Barrym.com indtil midnat fredag (imorgen) kan få 20% på sin ordre med koden "val20".

Sussi