Viser opslag med etiketten farveskiftende neglelak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten farveskiftende neglelak. Vis alle opslag

onsdag den 7. maj 2014

Depend Chameleon


Så er der nyheder fra Depend, deres metalliske kamæleon lakker er helt fantastiske. Når man kigger på flaskerne er det næsten ikke til at sige hvilken der er smukkest, og efter at have prøvet dem, kan jeg sige at nogle af dem gør sig endnu bedre på neglene end i flasken.




Det er en skøn sommernyhed som du kan finde i din lokale Matas, Magasin eller Salling (evt flere). Noget jeg godt kan lide, bare ved at kigge på flasken, er den lille kamæleon der er på flaskerne, jeg synes den er virkelig sød, og den minder mig om den der er med i Disney's Tangled, en rigtig fin lille detalje på lakkerne.
Noget andet jeg lige vil skynde mig at tilføje inden vi går igang med at se på lakkerne er, at jeg ikke har brugt toplak på et eneste af billederne, lakkerne var så skinnende i sig selv at det ikke var nødvendigt, men skulle jeg have dem på i længere tid, ville jeg komme et enkelt lag på alligevel, bare for at beskytte lakken lidt.

Som I måske kan se på billederne, eller har læst på instagram, så har jeg anskaffet mig et nyt kamera. Igen har jeg valgt et SONY, jeg har været rigtig glad for SONY, så det er naturligt for mig at blive hos dette firma. Den model jeg har valgt er et alpha77, jeg har lige fået det, så jeg skal lige sætte mig lidt ind i hvilke indstillinger der skal bruges hvornår, derfor har jeg også prøvet mig lidt frem i det her indlæg med fx et par detalje billeder af neglelakflasker, jeg glæder mig til at blive rigtig god med det her kamera, så skal det nok blive godt. 




2079, Midnight Out:
Denne er en lilla metallisk base, med en farveskiftende effekt til grøn. Den er super flot og men kun 2 lag dækker den helt perfekt. det. Det var en af de lakker, jeg var mindst imponeret over da jeg åbnede kassen med neglelakker, men jeg skal lige love for at den har overrasket mig, og jeg er meget imponeret over effekten. På trods af at farven ikke lige er mig, er jeg helt fortryllet af effekten.


2080 Silver Moon:
Ved første øjekast er dette en lysblå/lys turkis metallisk lak, men hvis man vipper lidt med neglene, kan man se at den kort skifter farve til en sart lyslilla. Jeg har lagt 2 lag for at få den til at dække helt. Det er ikke min yndlings, synes farven er for vag i det, farveskiftet er sådan set rigtig flot, men jeg kunne godt have tænkt mig en mere kraftig turkis nu da det er sommer lakker.




2081 Metallic Violet:
En helt fantastisk lilla med gyldne undertoner. Den er fantastisk smuk i sin metallisere lilla form, og de underspillede gyldne toner gør den virkelig smuk. Det er svært at fange det gyldne på kameraet, så dens kamæleon effekt er ikke så tydelig som nogle af de andre.




2082 Sweet Pink:
Pink med lyseblå farveskiftende effekt, det er en rigtig piget pink neglelak, så hvis man som mig er vild med den slags, så er denne absolut et must have. Den kræver 2 lag for at dække helt, og selvom den blå effekt ikke ses særlig tydeligt på billederne, så garanterer jeg at den er tydeligere i virkeligheden. Jeg har har skrevet denne lak på listen over sommerfavoritter, den ville være perfekt på både tæer og fingre her til sommer når man ligger og slapper af på stranden.





2083 Sapphire Blue:
Blå med lilla farvespil, da jeg prøvede den pink var jeg sikker på, at det var min yndlings, men nu tror jeg at jeg allerede har fundet en ny. Jeg frygter virkelig, at jeg inden jeg er færdig med at prøve dem allesammen, ikke kan bestemme mig for hvilken som er min favorit. Den farveskiftende effekt er helt igennem fantastisk, sjældent har jeg set så smuk en blå farve, jeg har virkelig ikke lyst til at tage den af neglene.






2084 Peacock Shades:
I lyset er den turkis med violet farvespil, men hvis man holder hænderne i skyggen er lakken næsten smaragd grøn. En fabelagtig grøn metallisklak, som selv uden den farveskiftende effekt er værd at kigge en ekstra gang på. Jeg har forsøgt at fange det kraftige farveskift fra grøn til lilla ved at tage billeder i forskellige positioner, synes selv at farveskiftet er virkelig vildt. 




2085 Moody Me:
I flasken minder den lidt om Peacock Shades, men den er mere blå i basen. Som de andre, har jeg også lagt 2 lag for at få den helt dækkende. Farvespillet er mere tydeligt i flasken end den er på neglene, det er nok den manglende sol. Jeg må prøve den en dag hvor der er lidt bedre sol, for som den præsenterede sig bare normalt, var den ikke helt så fantastisk som jeg havde troet. 






2086 Green With Envy:
Denne lak er en lysere grøn med gyldne undertoner, den skifter farve til guld når man tipper neglene rigtigt. Den lever i hvert fald op til sit navn, for så med det samme jeg så den blev jeg forelsket og ville prøve den. 




2087 Shimmering Copper:
En orangerød base, med lysturkis farveskift. Den er meget kraftig i sit farveskift, hvilket gør den helt fantastisk. På trods af at jeg ikke er specielt til orangerød elsker, er jeg imponeret over effekten i lakken, så det får den helt sikkert point for, men det bliver aldrig min yndlings farve. 





2089 Gold Rush:
Den helt perfekte guld neglelak, jeg har længe ledt efter den helt rigtige guld farve til mine kjoler, nu har jeg fundet den. Jeg har længe sværget til h&;m's fantastiske holo guld neglelak, men som flere af jer ved, er den udgået, så jeg har søgt efter en som skulle udfylde pladsen som min guldlak. Jeg er solgt, den er så flot og guld på den helt rigtig måde, endda endnu bedre en den fra h&m. Så mangler du en guldlak, ville jeg bestemt overveje at kigge på denne som en mulighed.






2090 Magic Bean:
Jeg ved ikke om den er lyserød med guld eller guld med lyserøde farveskift, men helt fantastisk flot er den i hvert fald. Den er en hver pige med stort P's drøm, jeg er overrasket over hvor smuk den er. Den skifter flydende fra guld til lyserød. Jeg kunne sidde og kigge på mine vippende negle hele dagen, den er så fin. 

- Maja

Produkterne i dette indlæg er tilsendt til anmeldelse, meningerne er dog altid mine egne.

mandag den 16. september 2013

Dagens Neglelak: Spoiled - The Parking Meteor Exprired.


Dagens neglelak er fra Spoiled og hedder The Parking Meteor Expired. Dette er en af de mange lakker jeg fik i et byt med en amerikaner sidste år, men ikke har fået prøvet før her i sommers. Jeg er ved at rydde op i billeder jeg har taget i løbet af sommeren, men som jeg ikke har fået brugt.

Spoiled er et amerikansk mærke som fås i CVS til få dollars. Man kan også finde dem på Ebay.com

The Parking Meteor Expired er en duchrome med en sort base. Farverne skifter fra lilla til teal og er super smuk i både skygge os i solskin. Det er en af de få kombinationer af duochrome jeg kan lide. Jeg har dog fået et par andre (ikke Spoiled) som jeg skal teste.

Jeg har brugt 2 lag og Poshé top coat. Spoiled's pensler er en anelse ujævne, men til ca 10 kroner kan man ikke forvente for meget. Lakken er dog nem at komme på og dækker fantastisk. Jeg har haft større problemer med L'oreal's pensler og neglelak... :P

Sussi

mandag den 13. august 2012

China Glaze Bohemian kollektion


Her er alle 6 af de fine Luster Chromes, som China Glaze kalder dem. I neglelak verdenen kalder man disse farveskiftende lakker for duo chromes, fordi de skifter mellem 2 farver. Jeg har købt mig 2 af disse, for kan jo ikke blive ved med at købe mig fattig i lakker, vel? :P Jeg har købt den der hedder Plain Jane og den der hedder Deviantly Daring. Da solen kom frem i går måtte jeg bare ud og tage billeder af dem, så I kunne se dem.




 Dette er så Plain Jane, en lilla/guld duo chrome neglelak. På andet og tredje billede kan man tydeligt se farveskiftet. Det er en anelse svært at fotografere, da farven skifter i bestemte vinkler fra solen/lyset, så jeg måtte nærmest stå på hovedet for at få billederne som jeg ville. Men alt for Jer :P Jeg fandt endda et billede hvor man kan se skiftet på samme billede. Det var desværre lidt svært at fange den rigtige lilla farve, jeg synes den er meget mere dyb og levende i virkeligheden. Faktisk blev jeg lidt skuffet da jeg så billederne i forhold til hvad jeg så selv. På billederne har jeg 3 lag, da lakken er en anelse tynd. Det er lidt svært at undgå streaking, altså penselmærker i lakken med denne type lak, men sørg for at føre penslen helt oppe fra roden og ud.





Hvis man kan være forelsket i en neglelak, så er jeg det altså med denne her. Deviantly Daring er en smuk smuk smuk teal/grønblå neglelak i den dybeste farver jeg har set længe. Mums. Synes dog ikke at farveskiftet var så nemt at se i denne her, men nogle gange så jeg både lysegrønne og blå nuancer komme frem. Denne her var lige så svær at tage billeder af, men farven er meget korrekt. Den glimter endnu mere i virkeligheden og måtte tage mig selv i at stå og dåne over den .. tsk tsk. Denne har også fået 3 lag, da jeg på det 3. lag igen skulle prøve at fjerne streaking fra penslen. Jeg fandt lige det billede frem som bedst fanger farveskiftende.



Jeg overvejer lidt at købe flere fra kollektionen. Rare & Radiant er en kopi af Chanels Peridot, men er desværre ikke den store fan af guld/grøn kombinationen. Tror gerne jeg vil have fat i f.eks den mørkeblå. Ikke pga farveskiftende, men fordi disse lakker har de dybeste og rigeste farver.

Nu vil jeg tage ud og "kigge" på neglelak og måske en fødselsdagsgave til min mand. Det ville være meget nemmere hvis han bare ønskede sig neglelak!

Sussi