Med 1 måned tilbage før jeg går på barsel, er jeg desværre blevet sygemeldt. Jeg havde håbet på at gå tiden ud, men ak. Så er der heldigvis mere tid til at tænke på neglelak og negledesigns. Jeg ville dog hellere på arbejde end at have ondt. Men i dag har jeg nydt, at jeg har haft lidt tid, så jeg slæbte 2 kasser med neglelak ind i stuen, åbnede vinduet og gik i gang med negle projekt: prikker. Prikker kan man aldrig få nok af og man kan sammensætte farverne ud fra hvad man har. Jeg har valgt at lave 4 fingre med fire forskellige grundfarver; blå, rød, grøn og lilla.
På pegefingeren har jeg taget en håndfuld af mine blå lakker i forskellige nuancer + hvid og lagt en dråbe af hver på et stykke papir. Jeg har så brugt mit dotting-tool til at lave prikkerne med. Man kan også bruge en knappenål med enten rundt eller fladt hovede. Jeg foretrækker rundt. Det samme jeg har gjort med de andre fingre.
med blitz
uden blitz
På billeder har jeg kun underlak på, ingen neglelak, men hvis man vil kan man evt komme et lad nude neglelak under. Jeg synes bare at det ville se renere ud uden. Derudover har jeg 1 enkelt lag toplak på for at binde det sammen. Det giver et mere færdigt look, især når man laver designs. (Jeg undskylder for de enkelte prikker der kom udenfor. Var for doven til at finde vatpinde frem og jeg er nede på at have 3 vatrondeller tilbage. Krise for en neglefanatiker!!)
Jeg tog et par billeder af de lakker jeg brugte til hver enkelt negl. Jeg vil ikke skrive hvad de hedder, men hvis der er en specifik neglelak du vil ha navnet på, så skriv lige en kommentar herunder, så finder jeg ud af det. Se her:
Da jeg så var færdig med at lave prikkerne, synes jeg lige, at jeg ville prøve lidt flere ting, så jeg hev min Essie Matte About You og Isadora Grafitti frem. Jeg elsker bare Essie Matte About You. Den matte trend fra sidste år var en af mine yndlings trends of all times :D
Grafitti lakken synes jeg bare ser lidt rodet ud med den baggrund. Der synes jeg at en ensfarvet baggrund giver mere kontrast til det krakelerede look og så ser man det tydeligere.
Til sidst vil jeg slutte af med at vise de værktøjer og diverse toplak/underlak jeg har brugt og et billede af mit fine papir.
Nåe ja og så lige det lille stykke vat jeg brugte til at tørre dotting-tool'et af mellem hver farve. Det kan godt betale sig at huske at komme lidt neglelakfjerner på. Det gør det lidt nemmere at få neglelakken af. Ups.
Sussi