Viser opslag med etiketten creme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten creme. Vis alle opslag

tirsdag den 10. marts 2015

Ciaté x2: Vintage & Main Stage


For nogle uger siden var jeg med Maja en tur i Fields og vi gik en tur ind i Bilka. Der fandt vi en rodekasse med en masse billige beauty produkter af forskellig slags, men ind imellem lå der nogle Ciaté lakker til 10 kroner, og så kan man jo ikke lade være med at købe noget. Jeg fik også en helt ny Depend fil og en Blush fra ELF til 10 kroner. Jeg elsker når man finder den slags rodekasser og de så rent faktisk går ind til den pris der står og man ikke bare for at vide, at de er "lagt forkert" når man når til kassen.

Ciaté's neglelak koster normalt 95,- og kan fås i bl.a Magasin (også online) og i nogle Matas forretninger. Der er 13,5ml i flaskerne og penslerne er mellem str. med afrundede kanter. Konsistensen er mellemtynd og dækkeevnen kommer an på hvor lys farven er. De mørke kan sagtens dække ved et enkelt lag og de lyse kan kræve op til 3 lag.


Vintage
Denne neglelak er en støvet army grøn creme lak. Dvs. at der ikke er noget glimmer, shimmer eller glitter i og helt uden nogen form for effekt. Da vi startede med at blogge, kunne jeg ikke holde ud at have andet end creme lakker på. Glitter var for tøser og børn, men jeg blev klogere. Jeg har 2 lag på og den var super nem at komme på. Lakken fordeler sig fint på neglen og penslen er nem at bruge.


Main Stage
Denne farve var svær at fotografere, da den blev en del mere pink på billedet end i virkeligheden. Derfor har jeg ændret en anelse i billedet, så den ser mere "farve rigtig" ud. Den er mere rosa end pink og mere mørk virkeligheden.

Sussi


tirsdag den 13. januar 2015

Isadora Forår 2015





Navn/nummer: Posh Peach / 500
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: pastel orange
Dækkeevne, antal lag: 2-3
Konsistens: en anelse på den tykke side
Pensel: flad, bred og afrundet
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)

Antal stjerner: 3
Jeg er vild med den sarte pastel farve. Den passer fint til min hudfarve. Jeg er dog ik så glad for, at den skal bruge næsten 3 lag for at dække, men sådan er det med lyse farver tit. Tørretiden er dejlig hurtig, så man skal ikke vente så længe mellem lagene.



Navn/nummer: Candy Store / 501
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: lyserød pastel
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: Medium og den flyder perfekt ud.
Pensel: flad, bred og afrundet. Denne havde 2 strittende hår, som jeg klippede af.
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)


Antal stjerner: 4
Jeg er normalt ikke til lyserød neglelak, men denne pastel har en lidt særlig farve, som jeg godt kan lide. Påførelsen fejler ingen ting og lakken er nem at arbejde med. 



Navn/nummer: Spring Bud / 502
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: pastel grøn
Dækkeevne, antal lag: 2 (overraskende nok)
Konsistens: medium (perfekt)
Pensel: flad, bred og afrundet.
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)


Antal stjerner: 5
Åh hvor jeg elsker denne neglelak. Den er en pastel, men også sådan lidt neon agtig på samme tid. Den lyser nærmest op. Og så er den kun 2 lags! Jeg ville ønske at min OPI - Get in Lime dækkede sådan her. 



Navn/nummer: Fresh Linen / 503
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: pastel lilla
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: medium og perfekt at påføre
Pensel: flad, bred og afrundet.
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)


Antal stjerner: 4
Lilla er den farve jeg har færrest af, men sådan var det ikke, da jeg startede. Jeg ved ikke hvorfor det er ændret, for det er ikke fordi jeg ikke stadig er vild med lilla. Jeg tror bare det er svært at finde en jeg kan lide. Denne har næsten vundet mit hjerte, selvom den ikke er lige så speciel som de andre. Den er dog den bedste af de 4 at påføre. Den påfører næsten sig selv ;)



Min favorit i Isadoras forårs kollektion er helt klart Spring Bud, men de andre følger lige bagefter. Det er alle farver, som jeg forventer af en forårs kollektion, men dejligt at ingen af dem har shimmer eller glitter. Jeg foretrækker selv at tilføje ønsket glitter eller effekt. Jeg er stort set altid tilfreds med Isadoras neglelak. Den brede pensel er måske ikke noget for alle, men jeg kan godt lide den. Jeg giver i hvert fald denne kollektion 4 stjerner. 

De kan købes allerede nu i butikkerne, så mangler du at komme i forårs stemning, så kan jeg varmt anbefale disse.

Sussi

(produkterne er tilsendt fra Isadora til anmeldelse)

tirsdag den 4. november 2014

Efterårstid og neglepleje.



Suk! Så er det blevet efterår, lidt koldere og tid til knækkede negle og tørre hænder. Men, hvis man starter nu med at pleje sine poter behøver man slet ikke bekymre sig om den slags.

Mine negle er allerede begyndt at knække, så jeg hiver min Duri Rejuvacote frem og bruger den som base coat. Den får neglene til at blive stærkere og mindre til bøjelige til at knække. Jeg bruger desværre nogle gange mine negle som værktøj på arbejdet hvis jeg er for doven til at hente en saks eller kniv. Dumt, men jeg er tit doven.



Et godt tip, selvom det lyder lidt vanvittigt, så brug en fed creme på hænder og fødder, e.v.t. Matas fodcreme eller en Locobase (o.s.v.) og kom et par bomulds strømper/ bomulds handsker på om natten. Det er især godt til tørre fødder.

Husk altid at brug neglebånds olie og især om natten, da den så får lov til at sidde i længere tid uden man vasker hænder, og den får lov til at virke.

Ens negle har også brug for mere fugt, jo mere man bruger f.eks. neglelakfjerner, så sørg for at få vasket rester af neglelakfjerner af, og brug masser af fugt efterfølgende. Brug tiden indtil næste manicure til at pusle om dine hænder og negle. Og glem ikke fødderne.

Beskyt dine hænder i kulden med vanter. De tørrer hurtigere når det er koldt i vejret. Især hvis du cykler eller har langt at gå udenfor i den kolde blæsende vind.


Nogle af de produkter vi bruger:
CND - Solaroil (negleolie)
OPI - Avoplex (creme og negleolie)
Matas - Fodcreme og hælestift.
CND - Scentsations
Sally Hansen - Nail & Cuticle Hand Creme
Sally Hansen - Cuticle Balm
Duri - Rejuvacote (negle hærder)

Alle (Matas undtagen) disse produkter kan findes til billige penge på f.eks Ebay.com, så der er ingen undskyldning til ikke at pleje sine hænder og fødder.

Sussi

mandag den 3. november 2014

Matas Mandag: Nilens Jord Nyheder



Det er endnu engang et stykke tid siden, jeg har lavet en Matas Mandag. Efterhånden er mange neglelak mærker blevet let tilgængelige her i Danmark. Dog savner vi stadig China Glaze i butikkerne. Matas Mandag er bare vores betegnelse for lakker, som er nemt tilgængelige og da Matas er at finde i stort set alle områder i Danmark, er det netop her man kan finde sine lakker nemt. Dagens nyheder er fra Nilens Jord, hvis neglelak ikke indeholder formaldehyd eller toulene.


Navn/nummer: 654
Mærke: Nilens Jord
Farve & tekstur: Rød creme lak
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: Tynd og cremet, løber en anelse.
Pensel: Lille og rund
Tørretid: 10 min.
Pris: 99,95
Mængde: 12 ml

Hvor kan den købes: Matas

Antal stjerner: 3 (man skal ikke komme meget på penslen ad gangen før den løber ved neglebåndene)




Navn/nummer: 656
Mærke: Nilens Jord
Farve & tekstur: Sekskantede kopper glitter stykkeri klar base
Dækkeevne, antal lag: Kan kun bruges som toplak. Lag efter behov
Konsistens: Medium og nem at påføre
Pensel: Lille og rund
Tørretid: 10+ (alt efter antal lag)
Pris: 99,95
Mængde: 12 ml

Hvor kan den købes: Matas


Antal stjerner: 3 (den tørrer mat, så der skal bruges toplak for at få den til at skinne igen)

Alt i alt er Nilens Jord's neglelak en god kvalitet. Man får tilpas mængde til prisen og de har efterhånden flere og flere farver i sortimentet. De er mere og mere med på diverse trends, men en tekstur lak eller lign er nok ikke lige på tapetet. Min svigermor er stor tilhænger af dem og på hende holder de op til en uge ad gangen. Det skal lige siges at hun bruger Seche Vite som toplak (fordi jeg har opdraget hende godt).

Sussi

(lakkerne i dette indlæg er indsendt til anmeldelse)


mandag den 29. september 2014

OPI: Nordic Mini Kollektion



En af de neglelak lækkerier jeg fik med hjem fra min tur til London, var mini kollektionen af OPI's nyeste kollektion, Nordic. Den er inspireret af de nordiske lande og der er ovenikøbet kommet en dansk inspireret neglelak, How Great is Your Dane? Så kan man måske diskutere hvor vidt en mørkebrun creme neglelak har med Danmark at gøre, men jeg tror nu ikke man skal lægge for meget i farven. OPI's farver og navne har ikke altid så meget med hinanden at gøre. Jeg ville gerne have haft nogle af lakkerne i fuld størrelse, men nu får vi at se, om jeg synes at mine favoritter i flaskerne også er de samme favoritter i virkeligheden. Det er jo ikke altid sådan det ender ;)

Farverne i kollektionen er nogle lækre efterårsfarver, men udvalget i mini pakken, har noget for enhver smag, Den specielle støvede grønlige My Dogsled is a Hybrid. Do You Have this Color in Stock-holm?, som er min favorit i flasken. My Voice is a Little Norse, som er en fin glitter top og til sidst den dansk inspirerede brune creme farvede How Great is Your Dane?

Nu til lakkerne...

My Dogsled is a Hybrid
Denne var en af dem jeg havde glæder mig til, og ville have købt en full size flaske. Meen jeg er nu alligevel glad for, at jeg ikke gjorde, da jeg ikke er SÅ vild med farven. Den var også en anelse tyk, og bumpy at påføre, Det kan selvfølgelig være pga den lille størrelse, men måtte bruge en toplak for at gøre den lidt pænere i overfladen. 2 lag plus top lak.


My Dogsled is a Hybrid + My Voice is a Little Norse
Jeg var sådan lidt meh, da jeg så denne i æsken, men synes faktisk den er ret fin på. Det er en holo glittter i klar base, så den kan bruges over alle andre lakker. Jeg har testet den oven på alle 3 farver i mini kollektionen. Pga den lyse farve, ses effekten ikke så meget, men den er klart flottere på, end den er i flasken.


Do You Have this Color in Stock-holm?
Og her skulle så have været et billede af den smukkeste lilla neglelak, men ak, sådan ville mit kamera altså ikke have det skulle være. Øv bøv. Jeg må finde en dag, hvor jeg kan komme ud og tage et billede af den i dagslys. Men den ser da også flot ud som blå. Ih altså, jeg hader at fotografere lilla neglelak. Nå, men den var en anelse tynd, nem at påføre og jeg brugte 3 lag. Der er ingen toplak på, da den bare så lækker ud uden.


Do You Have this Color in Stock-holm? + My Voice is a Little Norse
Her kan man rigtigt se den fine glitter, og stadig ærgerligt med den blå farve.


How Great is Your Dane?
Her er så den sidste af creme lakkerne og den der har et "dansk" islæt/navn. Jeg ved ikke lige hvad brun har specielt med Danmark at gøre, men tror nu ikke OPI har haft de store tanker bag at kombinere farver og navne. Bare navnene lyder "cool". Farven er sådan lidt mystisk, og tror ikke at det er en jeg vil bruge så meget. Der er lidt lortebrun over den hehe. Den var super nem at påføre dog, og den dækkede næsten ved 1 lag. På billederne er der 2 lag og inden toplak.



How Great is Your Dane? + My Voice is a Little Norse
Kombinationen af disse 2 var faktisk en af mine favoritter, overraskende nok. Jeg synes at MVisaLN kommer til sin ret ovenpå denne kedelige brune farve, Så hvis man smider pynt på en mødding er det en smuk mødding. :D Jeg vil anbefale at komme en toplak ovenpå MVisaLN, da glitteret er en smule groft. Bare så det får en jævn overflade.

Alt i alt synes jeg det er en fin mini kollektion, jeg er bare ikke fan af de små pensler. De kunne godt have været bedre. De er små og tykke og ikke så fleksible at arbejde med. Farverne er OK og min favorit før jeg testede "den svenske lilla" er stadig min favorit. Lige bagefter kommer kombinationen af HGiYD og MVisLN.

Sussi




mandag den 26. maj 2014

Ciaté Beach House


Se lige engang en lækker indpakning i Ciaté's nyeste sæt. Der er 5 lakker i sættet, 4 creme lakker og en glitter top lak.

Pepperminty 
Knickerbocker Glory
Hopscotch
Amazing Gracie
Party Shoes

Farverne er rigtig fine og sommer agtige. Der er noget for enhver smag. Der er både pang og sarte farver og så kan man tilføje lidt glitter top til om aftenen, hvis man skal til fest. De små mini lakker passer perfekt i tasken uden at fylde for meget.


Jeg kan rigtig godt lide alle farverne i sættet og de er alle nemme at arbejde med. Selvom både flaske og pensel er mindre end de normale, kan man godt arbejde med dem uden stor besvær. De lyse farver skal man dog bruge 2-3 lag for at opnå fuld dækkeevne, hvor de mørkere farver kun skal bruge 2. Jeg har ikke toplak på, på disse billeder..


Jeg har taget billedet af Party Shoes en smule ude af fokus, så man kan se de forskellige farver i glitteren. Den er super flot og jeg har ikke noget andet i samlingen der ligner de. Jeg har brugt 1 lag.

Sussi

(produkterne i dette indlæg er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

mandag den 19. maj 2014

Sally Hansen: 3 for 2


I denne uge og næste uge med har Matas tilbud på Sally Hansens neglelak og Nail polish strips. Man kan vælge 3 og betale for 2 (man får den billigste gratis).  Jeg har fået nogle lækre sommer nyheder ind af døren, som jeg vil vise Jer i dag.


A Wink of Pink er ved første øjekast bare en lys creme hvid, men kommer man tættere på, ser man et svagt lyserødt skær samt en fin shimmer. På billedet til højre kan man bedst se shimmeren. Shimmeren får lakken til at se ekstra skinnende ud og jeg elsker, at den dækker så godt ved kun 2 lag. Det er ikke altid nemt med sådan en lys neglelak. Shimmeren gør også, at lakken ikke giver så mange helligdage som en normal creme lak. (ingen toplak)


Mojito er min favorit af de 3, jeg er og bliver bare fan af de grønne lakker. Det er også den farve der er flest af i samlingen. Mojito er den skønneste sommer grønne creme lak. Og som alle andre af Sally Hansens Salon lakker, så glider den på som smør. Penslen i denne var dog en smule drillesyg, men fik den afrettet. Jeg har kommet 2 lag på. (ingen toplak)


Lady Lavender er en lys lilla med shimmer. Den var en drøm at påføre og så ser den utrolig smuk ud i solskin. Shimmeren kommer virkelig til sin ret, så må vi bare håbe at regnen snart forsvinder igen. Denne lak minder mig nok allermest om sommer, blomster og solskin af de 3 lakker. Jeg har brugt 2 lag igen. (ingen toplak)

Jeg har tit skrevet i indlæg, at jeg har brugt Sally Hansens base og da jeg havde disse fremme den anden dag, tænkte jeg, at jeg lige ville tage et billede af den til Jer. Den er dog en anelse slidt, og nej det er ikke neglelak på fronten, men slidtage.


Husk at kigge forbi din lokale Matas og se de lækre lakker og Nail polish strips på tilbud!


Inden længe skal jeg igen prøve de bedste Nail polish strips på markedet, nemlig disse ovenover. Jeg skal prøve en af de nye Mani Inversée.

Sussi

(produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

torsdag den 8. maj 2014

CND - Vinylux Sommer

Så er der lækre nye sommerfarver fra CND, de skulle være ligeså holdbare som alle deres andre vinylux lakker de reklamerer med 7 dage. Jeg har dem dog aldrig på så længe, da jeg skal sørge for at I har noget nyt at se på :)
Lakkerne koster 125,- pr stk, det samme gør toplakken, som skulle forbedre holdbarheden. 

Godt nok reklamerer de med 8,5 min tørretid, men jeg kom altså til at lave et rigtig ærgerligt mærke efter 10 minutter, da jeg ellers var færdig med at teste lakker. Om det var vejret eller om jeg havde lagt et for tykt lag, det kan jeg ikke sige, men det var i hvert fald ikke helt tørre, da jeg skulle have overtøj på.

Farverne i kollektionen er neon farver, de passer godt til sommervejret (hvis det altså gad komme til Danmark). Der er 4 nye farver, som slutter sig til Bicycle Yellow og Electric Orange. Jeg har dog også fået lov til at prøve de to før nævnte, så I kan se det hele sammen. Jeg håber I kan lide dem.



Bicycle Yellow:
Farven er super flot, den er dog en smule tynd i det, og jeg var nødt til at lægge 3-4 lag for at opnå den farve jeg ville. Der er en den shimmer i, hvilket jeg ikke er så vild med, man kan dog ikke se det særlig tydeligt på billederne, men det er der altså, så det må I bare tage mit ord for. 




Electric Orange:
Denne lak var lidt tykkere generelt end alle lakkerne, jeg ved ikke om det bare var min som var svær at få til at makke ret, men med et lag toplak, kunne man ikke se stregerne fra på-føringen. Noget som tilgengæld var super ved denne farve var, den dække evne. Helt generelt synes jeg lakkerne fra CND dækker rigtig godt (måske med undtagelse af den gule oven over), denne havde kun brug for et enkelt lag for at dække rigtig flot.



Sultry Sunset:
En pink/lilla med en masse shimmer, havde jeg været til shimmer, havde jeg helt sikkert elsket denne lak. Der er rigtig meget shimmer i lakken, og farven i sig selv er rigtig flot, jeg havde nok været helt forelsket, havde man lavet den i samme stil som Lush Tropics, altså med en mellemting mellem creme og jelly base, det er mine yndlings.
På billederne har jeg lagt 2 lag.



Lush Tropics:
Her har de ramt helt rigtigt! Det er en af de smukkeste grønne farver jeg længe har set, den emmer af sommer, og man bliver helt glad af at se på den. Som tidligere nævnt er det som om basen er en blanding af jelly og creme, hvilket gør at den er halv gennemsigtig, jeg synes det ser så smukt ud når man laver lakker på den måde, og jeg ville ønske at der fantes flere af den slag lakker.
På billederne har jeg lagt 2 lag, så den dækker rigtig godt, på trods af at det er en lysere lak.



Cerulean Sea:
Endnu em blå lak jeg er vild med, nogle gange tænker jeg på om jeg har for mange blå lakker, men når jeg ser en blå farve som denne, så bliver de tanker med det samme fejet af vejen og erstattet af en "must have" følelse. Den er helt klar blå i farven og som den grønne er basen en blanding mellem jelly og creme, fabelagtigt! Det eneste som ærgrer mig er, at jeg ikke har flere negle så jeg kunne nå at bruge mine yndlings lakker flere. Jeg har lyst til med det samme at lave nogle fede sommer og strand designs med denne som baggrund, det er lang tid siden jeg har set sådan en blå nuance, og jeg er virkelig vild med den. 




Tango Passion:
Også en lilla lak, denne gang er vi mere ovre i en rigtig lilla end den først omtalte. Denne har også en del shimmer, men af en eller anden grund tiltaler den mig meget mere end Sultry Sunset, jeg tror det er fordi den har en mere jelly base, i hvert fald synes jeg den er rigtig flot. Den har en rigtig lækker konsistens og var en fornøjelse at lægge på, der skulle som med mange af de andre kun 2 lag til for at være fuldt dækkende.

- Maja

Produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne.

mandag den 7. april 2014

Sephora: Sommer nyheder


Sephora er gået i Brazil ekstase og alle deres nyeste produkter, har pang på farverne. Selv mascaraen er tyrkis med gul accent! Gang i gaden og der er lagt op til en farverig sommer. Lakkerne jeg har fået lov at teste er ingen undtagelse.

Sephora's flasker er halvrunde og lidt flade. Penslerne er sat skævt på i forhold til låget, så det er lidt udfordrende at holde penslen (som er flad) i den rigtige vinkel til neglen. Ved ikke om det er med vilje og om de har tænkt, at det er smart eller noget...


Comic Time!
Farven er en stærk gul og selve konsistensen er tilpas tyk. Den flyder fint og fordeler sig godt på neglen. Den dækker ok ved 1. lag og har få striber. 2. lag dækker næsten helt og et 3. tyndt lag får den til at dække helt. Jeg har ikke brugt toplak. Den er en anelse lysere end f.eks H&M's Being on the A-list.


Art Attack
Farven er lime grøn/lys wasabi med små guld shimmer flage glitter. Den er en anelse tyk, så den var lidt sværere at arbejde med end Comic Time! Den dækker ok ved 1. lag men der kommer en anelse striber, da lakken ikke flyder helt ud pga tykkelsen. Den dækker helt ved 2. lag og der er ingen striber i lakken. Jeg ved ikke helt om jeg synes om farven. Det er en af dem man bare elsker eller hader.


M-Maybe
Lys lakse farvet neglelak med skøn konsistens. Den flyder bare rigtig godt på neglen. Den dækker overraskende godt af en lys farve ved 1. lag og ved 2. lag dækker den helt. Jeg er normalt ikke til lakker med orange base, men denne er tilpas lys til, at det faktisk set ok ud til min hudfarve.


Blah Blah Blah!
Farven på denne lak er i virkeligheden en anelse mørkere. Den var lidt svær at fotografere, selv i dagslys udenfor. Den er ligesom M-Maybe super i konsistens og den fordeler sig også godt på neglen. Den er sjovt nok en anelse fesen i farven ved 1. lag, men den dækker perfekt og er som farven i flasken ved 2. lag.

Yndlings: M-Maybe og Blah Blah Blah!

Sussi

(produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)