Viser opslag med etiketten neglebånds creme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten neglebånds creme. Vis alle opslag

tirsdag den 4. november 2014

Efterårstid og neglepleje.



Suk! Så er det blevet efterår, lidt koldere og tid til knækkede negle og tørre hænder. Men, hvis man starter nu med at pleje sine poter behøver man slet ikke bekymre sig om den slags.

Mine negle er allerede begyndt at knække, så jeg hiver min Duri Rejuvacote frem og bruger den som base coat. Den får neglene til at blive stærkere og mindre til bøjelige til at knække. Jeg bruger desværre nogle gange mine negle som værktøj på arbejdet hvis jeg er for doven til at hente en saks eller kniv. Dumt, men jeg er tit doven.



Et godt tip, selvom det lyder lidt vanvittigt, så brug en fed creme på hænder og fødder, e.v.t. Matas fodcreme eller en Locobase (o.s.v.) og kom et par bomulds strømper/ bomulds handsker på om natten. Det er især godt til tørre fødder.

Husk altid at brug neglebånds olie og især om natten, da den så får lov til at sidde i længere tid uden man vasker hænder, og den får lov til at virke.

Ens negle har også brug for mere fugt, jo mere man bruger f.eks. neglelakfjerner, så sørg for at få vasket rester af neglelakfjerner af, og brug masser af fugt efterfølgende. Brug tiden indtil næste manicure til at pusle om dine hænder og negle. Og glem ikke fødderne.

Beskyt dine hænder i kulden med vanter. De tørrer hurtigere når det er koldt i vejret. Især hvis du cykler eller har langt at gå udenfor i den kolde blæsende vind.


Nogle af de produkter vi bruger:
CND - Solaroil (negleolie)
OPI - Avoplex (creme og negleolie)
Matas - Fodcreme og hælestift.
CND - Scentsations
Sally Hansen - Nail & Cuticle Hand Creme
Sally Hansen - Cuticle Balm
Duri - Rejuvacote (negle hærder)

Alle (Matas undtagen) disse produkter kan findes til billige penge på f.eks Ebay.com, så der er ingen undskyldning til ikke at pleje sine hænder og fødder.

Sussi

fredag den 22. marts 2013

Sally Hansen top, base, dråber og creme..


Dagens indlæg handler om nogle produkter fra Sally Hansen som jeg modtog for nogle uger siden. Jeg har testet dem og vil gerne fortælle jer lidt om dem.

Det første produkt er en Base Coat (den grønne flaske). Jeg har altid svoret til CND's Stickey Base fordi den er så nem at påføre og tørrer meget hurtigt. Denne her minder meget om den og jeg er faktisk blevet ret glad for den. Denne er en anelse tyndere, men det er faktisk et plus. Den har en rigtig god pensel og den tørrer næsten lige så hurtig som CND'en.

Det næste produkt er en Top Coat (den gennemsigtige grønne flaske). Selvom toplakken ser grøn ud, så er den altså ikke farvende når den kommer på. Jeg ved at f.eks Depends toplak kan ændre farven på den lak den kommer ovenpå, men denne gør altså ikke. Jeg bruger normalt Seche Vite, som er en toplak man enten hader eller elsker. Den tørrer på kort tid, men har det med at krympe lakker fra nogle mærker og den bliver tyk over tid, så den skal fortyndes. Jeg har naturligvis ikke testet denne længe nok til at vide hvordan den bliver med tiden, men jeg  kan sagtens fortælle at den tørrer forholdsvist hurtigt. Den tørrer dog ikke så hurtigt som der loves, men man kan efter 5-10 minutter røre ved neglen uden der sker noget. Man skal dog lige som med Seche Vite vente lidt længere før man ikke får buler ved at ramme ind i kanter m.m. Jeg var i hvert fald godt tilfreds med Sally Hansen's Top Coat.

Dry & Go Drops (den gennemsigtige blå flaske) kommer man på efter man har ladet toplakken tørre et minuts tid. Den gør at det hele tørrer hurtigere og ens neglebånd bliver fyldt med fugt. Jeg prøvede den et par gange og må sige, at den rent faktisk får det til at tørre lidt hurtigere, jeg havde desværre et andet problem med holdbarheden som jeg ikke havde forventet. Begge de gange jeg testede med dråberne skallede lakken af efter 5-6 timer i store flager. Jeg kunne faktisk løsne i siden og så fjerne lakken fra neglen i ét stykke. Lidt ligesom man havde en peel off base på. Det havde faktisk ikke været en dårlig ting, hvis ikke der kun gik så få timer før den løsnede sig. Jeg må prøve igen med en neglelak fra Sally Hansen for at se om det ændrer ved noget.

Til sidst har jeg testet den fine bøtte med Cuticle Cream og Remover, både til at fjerne mine neglebånd  og som neglebåndscreme. Jeg har aldrig rigtige haft brug for at fjerne mine neglebånd, har kun skubbet dem lidt tilbage, så cremen her skulle være god til at blødgøre dem. Desværre er mine hænder knastørre i øjeblikket, så jeg skulle sikkert bruge en hel spand af denne creme for at det hjalp. Jeg ved at der er nogle der sværgrer til Sally Hansens gamle Cuticle Cream og kunne godt tænke mig at høre hvad de synes om denne nye af slagsen. Så kunne du tænke dig at prøve denne nye Cuticle Cream og kender den anden, så skriv til os :D

Disse produkter er allerede at finde i Matas butikker der sælger Sally Hansen.

Sussi

(produkterne i dette indlæg er sendt til os til anmeldelse)