Viser opslag med etiketten cracked effekt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cracked effekt. Vis alle opslag

mandag den 31. oktober 2011

Depend Cracked Effect - Efterår 2011


Så har jeg fået tid til at skrive lidt om den nye cracked effect kollektion fra Depend, som jeg viste jer billeder af den anden dag. HER
Det gik rigtig godt med at teste den første af lakkerne, men skæbnen ville at min ene negl (ringefingeren) skulle knække til uigenkendelighed, så jeg måtte finde på noget andet. Derfor har jeg kun billeder af den første lak jeg testede på alle fingrene, derefter må I nøjes med at se dem på to fingre, men jeg håber at det går alligevel.


Den sorte har jeg prøvet over en MEGET orange lak fra China Glaze Papaya Punch. Det ærger mig lidt at de desværre ikke når at komme i butikkerne, da det ellers er en rigtig god Halloween manicure, de rigtige farver indgår og så tager det ikke mere end 5 min at lave, så det har alle tid til. Det er klart min ynglings fra denne kollektion, den har nemlig også holografisk glitter, hvilket giver en vildt flot effekt.


Den orange har jeg prøvet over min Revvvloution fra Color Club. Den havde også været oplagt til Halloween, men måske de kan bruges næste år i stedet.


Den blå har jeg prøvet over en creme lak, også fra Depend nr 257, jeg har skrevet om den her. Jeg ville rigtig gerne have prøvet den over en kontrastfarve, men jeg kunne ikke få den til at se rigtig blå ud over den. Den blev mere grønlig. Måske havde jeg for lidt af lakken på, men jeg var lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik det til at virke.


Den sølv har jeg prøvet over en blå lak fra Depend nr 254. Den var rigtig flot over den blå lak. Jeg kunne se at den havde lidt shimmer i sig også, desværre var det ikke så tydeligt, som man kunne have håbet. Jeg havde håbet, at det nærmest var en holografisk krakeleringslak, som den sorte. Men tilgengæld dækkede den nemt den blå og holdt sig flot sølv.


Den lilla har jeg prøvet over kontrastfarven gul. Det blev rigtig fedt, og det er helt sikkert en af de bedre kombinationer, jeg har haft med krakeleringslakker. Der var lidt glimmer i den lilla krakeleringslak, hvilket rigtig kom til sin ret, når den var over en creme lak.


Den brune har jeg prøvet over en lilla lak også fra Depend nr  264. De to farver kombineret gør mig rigtig i efterårsstemning, jeg synes at det passer rigtig godt sammen. Jeg tror også at den kunne være flot over en rigtig mørk grøn.

Generelt er jeg rigtig glad for denne kollektion, det var kun den blå, som jeg havde forventet mere af, måske fordi jeg er så vild med blå farver. Men den ville helt sikkert fungere godt over en hvid, men det må blive til vinter at den kombination bliver brugt.

- Maja

lørdag den 22. oktober 2011

Nyheder fra Depend - Cracked Effect Neglelak (efterår)



Idag har jeg modtaget den nye kollektion af krakeleringslakker fra Depend. Der kommer 6 nye efterårsfarver at vælge imellem. Der er følgende farver: Brun (5012), Lilla (5013), Blå med glitter (5014), Orange (5015), Sort med glitter (5016) og Sølv (5017).
Jeg glæder mig rigtig meget til især at prøve den blå med glitter, og så forestiller jeg mig at den orange vil gøre sig glimrende som en Halloween-lak evt over sort.
Lakkerne kommer til at kunne købes i bl.a. Matas, og den vejledende udsalgspris bliver 39 (som de andre krakeleringslakker fra Depend). De skulle gerne være tilgængelighed i butikkerne fra uge 45.
Jeg lover, at I nok skal få nogle billeder af lakkerne på, jeg vil se, om jeg ikke kan komme igang med dem allerede imorgen :) Men indtil videre må I nøjes med de billeder, jeg tog hurtigt, da jeg modtog dem.

- Maja

(Tusinde tak til Helle fra Star PR for at sende lakkerne)

torsdag den 16. juni 2011

Depend Crackled Effect - Sommerkollektion



Vi har tidligere vist lidt billeder fra kollektionen her. Og imorges modtog jeg en lille pakke med en af hver, så jeg kunne vise jer hvordan de ser ud på. :)

Jeg har prøvet dem allesammen over en hvid base. Jeg har brugt min hvide lak fra Inglot nr 38. Så kan I få et indtryk af hvordan de ser ud på. Derudover har jeg prøvet dem over en lak med holografisk glimmer, jeg har valgt H&M's  You Rock My World
Som med de andre crackled effect lakker fra depend opnår man klart det bedste resultat ved at lægge et tykt lag på, og man skal være hurtig :)


5011: Først prøvede jeg den turkisgrønne. Det er nok den jeg bedst kan lide. Den er rigtig flot og klar i farven. Jeg har længe sukket efter nogle krakelerings lakker som er klare i farverne og denne nye kollektion fra Depend er bare lige i skabet. 








5007: Den næste jeg prøvede var den blå med glitter i. Jeg var en smule skeptisk overfor glitter i en krakelerings lak, men er overraskende imponeret af resultatet. Den er virkelig flot når den krakelerer. Jeg kunne godt finde på at prøve den over en helt orange lak, for at få masser af kontrast og rigtig være med på moden ;)


5008: Her får man en rigtig fin og sart rosa lak, som giver et rigtig fint og feminint touch, især over den hvide. Det er en skam at den ikke er kommet 2 måneder tidligere, for det er en lak, jeg ville anbefale til konfirmations negle. Men hvis nogen af jer skal konfirmeres næste år, kan det være at i skal ud og investere i denne lak :)



5009: Sidste års succesfarve 'koral' har fået fornyet liv i denne krakelerings lak. Det er nok den som tiltaler mig mindst, men jeg tror, at det er fordi jeg gik koral-amok sidste år og gerne så nogle nye farver i år.



5010: Den lak jeg havde været mest spændt på, da vi så billeder af kollektionen var denne (s)lime-grønne lak. Den har en rigtig fed, skæv farve. det er ikke en farve jeg normalt ville gå efter, men som krakelerings lak fungerer den til UG!


5006: Går man nogensinde galt i byen med lilla? Det er en rigtig flot lilla, som jeg også kunne forestille mig ville være rigtig fin over enten en orange eller pink lak her til sommer. Jeg kunne godt finde på at komme den på tæerne, så de også bliver udsmykket lidt nu hvor, at sandal-sæsonen er skudt igang.



Umiddelbart er jeg mest til den mørkegrønne eller den blå med glitter. Men for at sige det som det er, er der faktisk ikke en eneste af de nye farver, som ikke tiltaler mig . De passer rigtig godt ind i modebilledet nu, der er nemlig rig mulighed for at lave color blocking, og så er de rigtig sommerlige. Måske kunne jeg godt have ønsket at de havde lavet en gul, men det er måske bare mig :)

De kommer forresten til at koste 39,- som de andre crackled effect lakker og vil kunne købes i din lokale Matas.

- Maja

lørdag den 11. juni 2011

Depend Cracked Effect! Nye farver på vej til Matas!

Så er der nye farver på vej fra Depend Cracked Effect kollektion. Denne gang med lidt vildere farver. Der er endda en glitter iblandt. Den grønne nærmest wasabi farvede neglelak ser dejlig giftig ud. Jeg synes, at det er nogle rigtig fine farver. Jeg ved dog ikke om jeg har plads til flere af dem.. Arh.. mon ikke. Jeg kan rigtig godt lide den pastelfarvede lyserøde, den tyrkisblå, den grønne, den koralfarvede, den lilla, den blå.. faktisk den alle sammen..

Sussi

mandag den 2. maj 2011

Matas Mandag - Depend Cracked Effekt


Dagens neglelak er Depend Cracked Effekt nr 5000, men lad os kalde den "hvid". Under den har jeg H&M Moody Model, og det var meningen at jeg også skulle have skrevet et indlæg om den, men jeg glemte at tage billeder af neglene inden jeg kom den hvide ovenpå, så den må I have til gode.

Som med alle andre krakelerings lakker, skal man være hurtig, da de tørrer hurtigt. Dog synes jeg at denne tørrede ekstra hurtigt. Jeg synes ligefrem at lakken tørrede på selve penslen og nede i flasken. Se her:
















Den klumpede lidt, men det er nok fordi den tørrer så hurtigt. Jeg vil ikke anbefale at sidde ude i solen når man påfører den og lad neglelakken under tørre helt inden man kommer Cracked Effekt på. Kom evt. toplak på imellem.

(denne neglelak er sendt til os til test)

Sussi

fredag den 29. april 2011

China Glaze - Light as air + Depend 5005


Dagens neglelak er denne smukke lak fra China Glaze. Det er en lys lavendel creme lak, som dækker ved 2 lag. Den er meget nem at påføre og lakken har en god konsistens. Jeg har brugt den et par gange til at lave negledesigns med.


Jeg ville også lige prøve Depend Cracked Effekt nr 5005 ovenpå, da det er en mørkelilla farve, så tænkte jeg at den nok passede til. Den var ikke så tyk som de andre Cracked Effekt lakker jeg har testet. Man skal bare huske på at jo tykkere lag jo mere markant bliver krakeleringen. Den er dog så mørk at den nærmest ser sort ud.
(Depend lakken er sendt til os til test)


Sussi