Viser opslag med etiketten klistermærker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klistermærker. Vis alle opslag

lørdag den 1. februar 2014

Fælles Fredag: Noget om mig..



Ups det blev vist et lørdags indlæg!

I dag er emnet "Noget om mig" og i den anledning har jeg måtte tænke pænt længe (faktisk hele ugen) på hvad jeg skulle finde på. Normalt finder jeg på ret hurtigt, men ikke denne gang. Først havde jeg i tankerne, at skrive lidt om min store passion for film og lidt om den film quiz jeg går til en gang om måneden (og har gjort i omkring 10 år). Men så kom jeg frem til, at jeg da ville dele historien om hvorfor jeg begyndte at interessere mig for neglelak.

Det var i sommeren 2008, jeg var lige startet på nyt arbejde og skulle efter 1 måned på ferie med min mand (dengang kæreste). Vi skulle 5 uger til USA, hvor vi skulle starte i New York, leje en bil og køre tværs over (zigzag) og ende i Los Angeles. Vi tog en masse billeder og skrev en dagbog som man faktisk kan læse her. (desværre er der i øjeblikket fejl på billederne :( )



Anyway.. vi var jo de første 5 dage i New York og jeg var naturligvis inde i hver og en af de 10+ Sephora butikker vi kom forbi, og jeg endte med at have en hulens masse neglelak med hjem.

Da jeg kom hjem igen spurgte min kollega mig om jeg havde købt nogle Essie lakker med hjem og måtte sige nej. Vi besluttede os for at bestille hjem fra Essie.com og svor at vi næste gang var i New York ville købe alt i Sephora. Vi tog afsted igen i sommeren 2010 (mig og kæresten og jeg var ca 1 måned gravid med Hannah og det var den eneste uge i min graviditet at jeg havde kvalme!! Typisk!) Men det skulle ikke holde mig fra at købe 36 lakker med hjem. Godt jeg var forberedt og havde taget bobbleplast og tape med i kufferten!

Derfor er dagens negle lavet med negle stickers fra Sephora for at mindes mit første indkøb af neglelak. Og starten på min store passion. Bloggen startede i foråret 2009 da Maja startede på mit arbejde og vi fandt ud af, at i begge havde denne store passion.

Sussi

Husk at kigge forbi de andre tøser og se hvad de har skrevet om dem selv.



tirsdag den 3. april 2012

Tøse negle.


Disse tøsede negle er lavet med klistermærker jeg fandt engang i Søstrene Grene på strøget. De er ikke sat på optimalt, men det blev også til noget hurtigt noget. Hvis jeg havde haft lidt mere tid, og skulle have haft dem på i en hel dag, ville jeg have sat dem fast med neglelim eller malet en gang toplak hen over dem. Jeg kunne dog ikke stå for de søde billeder og måtte have dem sat fast på neglene. Lakken jeg har under er vist Essie cocktail bling (eller bangle jangle). Når man sætter klistermærker på neglene er det bedst hvis de ikke er så store og at man har givet neglelakken under et godt lag toplak og ladet det tørre mindst 1 time inden man sætter klistermærkerne på. Ligesom i går med striping tapen vil klistermærkerne trække lakken af igen hvis ikke den er helt tør.

Sussi

Fun Fact: Da Sussi og Maja var gravide kunne de ikke døje lugten af neglelak i de første 3 måneder, så den anden måtte tage over i mellemtiden. Det er en af fordelene ved at være 2 om at blogge.

mandag den 28. november 2011

Dag 28: Nail art

I dag vil jeg gennemgå en masse nail art muligheder. Selvom neglelak i sig selv er skønt, så bruger vi tit andre ting til at dekorere neglene med. Jeg har været en tur igennem bloggen for at se hvad vi har budt på gennem årene.


Fimo stængerne på billedet kan bruges til at sætte på neglene. De er dog lavet til at komme i akryl negle. Man skærer dem tyndt og bruger neglelim eller toplak til at fastgøre dem. Man kan også købe dem i skiver i stedet for i stænger.

Stængerne kan bl.a købes hos Bundlemonster , og f.eks Starnails sælger dem i skiver. En god ide, er at søge på Google efter Fimo nail art, eller på Ebay.com der er udvalget også stort.

Disse skaller er ikke decideret til at sætte på som på billedet. De er til at komme i akryl negle, ligesom Fimo. Jeg synes dog at det ser fantastisk ud sådan her og hvis det bare er til en enkelt tur i byen eller lign. så gør det ikke noget, at de stikker lidt ud. Jeg har malet neglene med OPI - Suzi & the lifeguard og kommet et tykt lag toplak på og dyppet neglene i skallerne. Der er en masse forskellige slags ting, man kan bruge, som større glitter stykker, sekskantede glitter, glitter støv osv. Her er et par links: Perler, Folie stykker, Fjer, Skaller, Glitter Støv.

Folie, skaller mm.
Disse negle tegnede Maja for et stykke tid siden med sine nail art penne. De er måske nogle af de nail art ting, som vi bruger mest. Det er jo kun fantasien der sætter grænser for, hvad man vil tegne. I nail art penne er der 2 muligheder. Den ene er en tynd pensel, som gør det lettere at tegne tynde streger, som på neglene herover. Den anden mulighed er en tynd nål, hvor man trykker neglelakken ud igennem. Den kan man lave små prikker med, lave små figurer med eller skrive med. Nogle mærker nail art penne har dog kun en tynd pensel. Det skal man lige kigge efter når man køber. Jeg har fundet et par links til jer: her, her, her. Derudover har Inglot (som vist på billedet) også art penne, samt Depend (kun pensel), Sally Hansen (nail art tusch) m.fl. Søg evt på Google efter nail art pen eller på Ebay.com, der finder man ofte tilbud på sæt.

Klistermærker er ikke rigtigt lavet til neglene og kan derfor være svære at få til at sidde pænt.  Men små klistermærker, eller tape (som vist på billedet - Hello Kitty tape fra de små bolde med legetøj man kan købe på f.eks s-tog stationerne) kan godt sættes på neglene. Det kræver dog et godt lag toplak for at få det til at blive siddende. Det er ikke noget der kan sidde i flere dage. Jeg fandt også engang en masse små klistermærker i Søstrene Grene,som kunne bruges. Der findes dog klistermærker specielt lavet til neglene. Dem kalder vi nail art stickers og de findes i utallige former og farver. Man køber dem i ark og så kan man bare slå sig løs. Det er jo snart jul, så hvad med lidt jule tema negle? Hvis ikke man er god til selv at tegne, er disse stickers måske løsningen. Her kan du i hvert fald finde lidt klistermærker til neglene: Farsibella, Viva la NailsNailtopia, B4Beauty, Nail4You m.fl. Igen. kig på Ebay :D

I kender nok allesammen efterhånden til Konad eller stempelplader. Heldigvis findes der en masse forskellige plader, så man kan blive ved i det uendelige. Konad plader er dog ikke de billigste man kan købe, derfor har vi kigget efter nogle alternativer. Bundlemonster.com laver nogle rigtig gode og billigere plader. Desuden kan man finde en masse spændende plader på Ebay.com Man behøver heller ikke at købe speciel lak. Man kan bruge egen neglelak, hvis ikke den er tynd. Det bliver bedre hvis neglelakken er på den tykke side. Her er steder hvor man kan købe Konad: Nailmania, Nelly. Derudover er der Bundlemonster.com samt Ebay.com hvor man kan købe andre plader end Konad's.

En anderledes måde at bruge neglelak på er at lave disse splatter art negle. Man tager enten en vatpind, river det meste af vattet af og dypper det i neglelak og derefter på neglen (Maja har lavet en video her), eller man puster det på med et sugerør. (husk at dække af først :D). Man kan bruge sine egne lakker her, så der behøver man ikke at købe en masse :D

Prik, prik, prik.. Prikker er ofte noget vi bruger, netop fordi det er så simpelt og nemt, men giver en super fed effekt. Man behøver heller ikke det store udstyr for at lave det. Man bruger sin egen neglelak, et par knappenåle og det er det. Man kan dog købe decideret værktøj til at lave det med. Det hedder dotting tools og fås i forskellige størrelser. Jeg har købt mine på Ebay.com men de kan også fås: her, her, her og her.

Disse streger er lavet med alm tape. Art penne er gode at lave streger med, men tape er endnu bedre, når man gerne vil have en skarp kant. Man kan klippe stykker ud og sætte fast på neglene og male en anden farve ovenpå og opnå lige den form man vil. Desuden er det også billigere end nail art penne. Det har dog sine begrænsninger. Desuden skal man vente på at grundfarven er HELT tør før man kan komme tape på neglene uden at den sætter sig fast deri. Man risikerer at man trækker neglelakken med af igen. Så med tape skal man have god tålmodighed. (husk at hive tapen af igen mens neglelakken er våd, ellers sætter den sig fast i tapen.)

Til sidst har jeg krakelerings neglelakken. Det er en speciel neglelak der krakelerer når man påfører den. Alt efter hvor tykt et lag man kommer på og hvilken retning man påfører den, vil den se forskellig ud. Man skal dog huske at slutte af med en toplak ellers vil den falde nemt af igen. De fleste mærker har snart lavet en form for krakelerings neglelak. Mærker som Depend, Color Club, OPI, Isadora, Models Own, Barry M, China Glaze m.fl



Jeg håber I har kunne bruge indlægget til noget eller har fået nogle ideer til hvad I skal lave næste gang på neglene. Hvis I har spørgsmål til hvor man kan købe disse ting, eller teknikker osv, så skriv endelig :D

Sussi

tirsdag den 2. august 2011

Manicure klistermærker/guides + Essie

Dagens manicure, er lavet med disse 2 Essie neglelakker. Den til venstre hedder Da Bush og den anden er en af min allerførste Essie'er, nemlig Soiree Mauvee.

Først er der underlak, naturligvis, dernæst 2 lag Da Bush. Så lod jeg det tørre i et par timer, mest fordi jeg skulle noget i mellemtiden. Ellers ville et kvarters tid nok have været nok. Grunden til at det skulle være helt tørt, er fordi ellers sidder klisteren fra manicure guiderne fast i neglelakken. Har man ikke så lang tid at vente i, kan man komme hurtigtørrende toplak på, det får lakken til at tørre hurtigere.

Når man så er 100% sikker på, at lakken er tør, sætter man så disse manicure guider på neglene. Lige så snart man har påført den anden neglelak skal man tage dem af, ellers sidder de fast i den tørrende neglelak. Afslutningsvist kommer man naturligvis også toplak på.

Her er resultatet:


Jeg lavede også nogle på min svigerinde, Marianne. Det var faktisk hende der valgte farverne. Hun ville dog have nogle andre former på sine negle og til sidst tilføjede jeg en tynd hvid streg med min Inglot negleart pen.


Klistermærkerne kønte jeg på Ebay.com til næsten ingen penge. Man kan få disse manicure guides i forskellige former. Jeg købte en pakke med 10 forskellige former. De kan købes her. Eller søg på "manicure guides".

Sussi

lørdag den 23. juli 2011

Denim wrap på neglene




Som jeg lovede, kommer der her lidt billeder af hvordan, min wrap-manicure endte. Jeg er desværre ikke tilfreds med resultatet. Det var svært at få dem til at sidde ordentlig fast, så de faldt af efter kun en enkelt dag.
Måske skal jeg bare øve mig lidt mere, men jeg var i hvert fald slet ikke tilfreds med det. Klistermærkere købte jeg på ASOS for noget tid siden, og havde faktisk glædet mig til at prøve dem.
Måske jeg bare skal prøve med et andet mærke, for ideen er super fed. Det er noget nemmere end at skulle vente på at hvert lag tørrer og afslutte med toplak.

- Maja