Viser opslag med etiketten Vinylux. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinylux. Vis alle opslag

mandag den 15. september 2014

Matas Mandag


Det er ved at være et stykke tid siden, vi har set på tilbudsaviserne. I dag har jeg kigget i den nye avis fra Matas og fundet lidt frem til Jer. (jeg er midt i noget genoptræning med min skulder, så kan ikke lave det store neglelak testning for tiden - håber snart det kommer i orden igen).

Hvis ikke du kender til STYLEBOX endnu, så er det en salon/butik i samarbejde med Matas, som findes flere steder rundt om i landet. Der kan du købe produkter, som din salon bruger og få lækre behandlinger indenfor hår, makeup og negle. De næste 2 uger har de et rigtigt godt tilbud. Essie, OPI og CND's Vinylux 3 for 2's pris. Du kan kigge forbi stylebox.dk for at finde den der er tættest på dig.


Jeg har nogle lækre nyheder til Jer fra Isadora og skal teste et lækkert sæt fra Moyou.dk, så glæd Jer til at kigge forbi bloggen.

Sussi

fredag den 12. september 2014

Nyheder fra CND


Jeg har fået de har lækre farver ind ad døren fra CND, og jeg glæder mig til at vise jer dem imorgen, hvor der forhåbentlig er lys og tid nok til at få fanget deres skønhed. Jeg har allerede kig på, hvilken som er min favorit, så det bliver spændende, om det også er min favorit, når jeg får dem på. 
- Maja

torsdag den 8. maj 2014

CND - Vinylux Sommer

Så er der lækre nye sommerfarver fra CND, de skulle være ligeså holdbare som alle deres andre vinylux lakker de reklamerer med 7 dage. Jeg har dem dog aldrig på så længe, da jeg skal sørge for at I har noget nyt at se på :)
Lakkerne koster 125,- pr stk, det samme gør toplakken, som skulle forbedre holdbarheden. 

Godt nok reklamerer de med 8,5 min tørretid, men jeg kom altså til at lave et rigtig ærgerligt mærke efter 10 minutter, da jeg ellers var færdig med at teste lakker. Om det var vejret eller om jeg havde lagt et for tykt lag, det kan jeg ikke sige, men det var i hvert fald ikke helt tørre, da jeg skulle have overtøj på.

Farverne i kollektionen er neon farver, de passer godt til sommervejret (hvis det altså gad komme til Danmark). Der er 4 nye farver, som slutter sig til Bicycle Yellow og Electric Orange. Jeg har dog også fået lov til at prøve de to før nævnte, så I kan se det hele sammen. Jeg håber I kan lide dem.



Bicycle Yellow:
Farven er super flot, den er dog en smule tynd i det, og jeg var nødt til at lægge 3-4 lag for at opnå den farve jeg ville. Der er en den shimmer i, hvilket jeg ikke er så vild med, man kan dog ikke se det særlig tydeligt på billederne, men det er der altså, så det må I bare tage mit ord for. 




Electric Orange:
Denne lak var lidt tykkere generelt end alle lakkerne, jeg ved ikke om det bare var min som var svær at få til at makke ret, men med et lag toplak, kunne man ikke se stregerne fra på-føringen. Noget som tilgengæld var super ved denne farve var, den dække evne. Helt generelt synes jeg lakkerne fra CND dækker rigtig godt (måske med undtagelse af den gule oven over), denne havde kun brug for et enkelt lag for at dække rigtig flot.



Sultry Sunset:
En pink/lilla med en masse shimmer, havde jeg været til shimmer, havde jeg helt sikkert elsket denne lak. Der er rigtig meget shimmer i lakken, og farven i sig selv er rigtig flot, jeg havde nok været helt forelsket, havde man lavet den i samme stil som Lush Tropics, altså med en mellemting mellem creme og jelly base, det er mine yndlings.
På billederne har jeg lagt 2 lag.



Lush Tropics:
Her har de ramt helt rigtigt! Det er en af de smukkeste grønne farver jeg længe har set, den emmer af sommer, og man bliver helt glad af at se på den. Som tidligere nævnt er det som om basen er en blanding af jelly og creme, hvilket gør at den er halv gennemsigtig, jeg synes det ser så smukt ud når man laver lakker på den måde, og jeg ville ønske at der fantes flere af den slag lakker.
På billederne har jeg lagt 2 lag, så den dækker rigtig godt, på trods af at det er en lysere lak.



Cerulean Sea:
Endnu em blå lak jeg er vild med, nogle gange tænker jeg på om jeg har for mange blå lakker, men når jeg ser en blå farve som denne, så bliver de tanker med det samme fejet af vejen og erstattet af en "must have" følelse. Den er helt klar blå i farven og som den grønne er basen en blanding mellem jelly og creme, fabelagtigt! Det eneste som ærgrer mig er, at jeg ikke har flere negle så jeg kunne nå at bruge mine yndlings lakker flere. Jeg har lyst til med det samme at lave nogle fede sommer og strand designs med denne som baggrund, det er lang tid siden jeg har set sådan en blå nuance, og jeg er virkelig vild med den. 




Tango Passion:
Også en lilla lak, denne gang er vi mere ovre i en rigtig lilla end den først omtalte. Denne har også en del shimmer, men af en eller anden grund tiltaler den mig meget mere end Sultry Sunset, jeg tror det er fordi den har en mere jelly base, i hvert fald synes jeg den er rigtig flot. Den har en rigtig lækker konsistens og var en fornøjelse at lægge på, der skulle som med mange af de andre kun 2 lag til for at være fuldt dækkende.

- Maja

Produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne.

torsdag den 4. juli 2013

Vinylux Fra CND - Anmeldelse

Så har jeg haft tid til at prøve et par af de lakker, jeg modtog fra CND. Det særlige ved disse neglelakker er, at det skulle holde 7 dage, forudsat man bruger deres særlige toplak sammen med lakkerne. Det er jo fantastisk, det er ikke mange lakker som kan det (jeg har et eksperiment kørende, så I skal nok få en update om hvordan det går).

De er lavet i 62 farver, så der skulle gerne være noget for en hver smag ;) Mange af farverne matcher dem de har til Shellak, det kan jo være en fordel hvis man ikke lige kender en som laver CND shellak men havde forelsket sig i en af deres farver, så kan den nu fåes som almindelig neglelak.

Derudover er lakkerne fri for flere af de mindre gode kemikalier, der i blandt formaldehyd, formaldehyd resin, toluen og dibutyl phthalater. Den slags er jo ALTID en fordel, så man undgår alt for meget kemi.
Det er rigtig positivt at man ser at flere og flere af mærkerne skærer ned på mængden af deres kemikalier, det gør også at man som gravid kan pynte sine negle, uden at være plaget af alt for dårlig samvittighed.

Lad mig også lige huske at nævne priserne, da det jo også er ret væsentligt.
Neglelak: 125,-
Toplak 125,-
Så den ligger i samme prisniveau som OPI og Essie hvis de købes i Matas.

Men I skal da også lige se de lakker jeg har prøvet der fra.





Tinted Love:
Antal lag: 2
Farve: Cerise
Base: Creme
Mening: Faktisk var den næsten helt dækkende efter bare et enkelt lag, men for billedernes skyld lagde jeg et ekstra for at være helt sikker på at der ikke var nogen helligdage. Den er meget nem at arbejde med, og jeg var slet ikke nødt til at dyppe penslen igen før jeg skulle lægge andet lag på, så den er utrolig farvetæt.



Rubble:
Antal lag: 2
Farve: Lys grå-brun
Base: Creme
Mening: Igen skulle der kun to lag til for at være helt dækkende, det er så lækkert når lakkerne ikke skal have særligt mange lag for at man har den farve som der er i flasken. Det her er endnu en klassisk lak, som jeg ville kalde kontor-lak, fordi den er rigtig godt egnet til at bruge når man er på arbejde.

- Maja

mandag den 1. juli 2013

Vinylux Fra CND





Lige inden jeg smuttede på ferie, modtog jeg denne lækre lille pakke med neglelakker fra CND. 
De garanterer 7 dages holdbarhed hvis man bruger deres toplak sammen med neglelakkerne. Jeg er meget spændt på om de holder det, det ville jo være lyv, hvis jeg ikke skrev, at jeg mange gange har hørt at CND skulle være MÆRKET inden for både neglelak men især shellak :) jeg glæder mig til at få fotograferet og vist jer dem, jeg har modtaget, og så vil jeg selvfølgelig teste, om de holder hvad de lover, med de 7 dage, men der må I vente lidt med at høre resultatet ;)

- Maja

onsdag den 12. juni 2013

Test: Vinylux af CND

 

I mandags var jeg til VIP før præmiere i den nye StyleBox butik i Lyngby centret. Jeg skriver et indlæg i morgen om eventet og viser Jer billeder derfra. Vi fik lov til at prøve de forskelligt stylingsmuligheder og jeg valgte naturligvis at prøve der nyeste produkt fra CND, nemlig Vinylux. Det er en lak i familie med Shellac'en, som holder i ca 7 dage. 

Nogle af Fordelene ved Vinylux:
1. De findes i de samme farver som Sjellac'en. 
2. Produktet kan købes af kunder modsat Shellac'en. 
3. Man kan fjerne den selv med acetone holdig neglelakfjerner. 

Produktet egner sig derved til hjemmebrug og da prisen er 125 (i StyleBox), er de ikke dyrere end fx OPI. Man kan også bruge det til supplering af en Shellac behandling. Man kan i salonen få en Shellac manicure, købe den matchende Vinylux lak og når Shellac'en vokser ud inden man får fjernet den, kan man tilføje Vinylux'en udvoksningen. Det er fx smart ved længere ferie osv. 



Førstehåndsindtryk:
Jeg var overrasket over, at man ikke bruger baselak under og da jeg har meget ujævne negle pga at jeg ofte bruger neglelakfjerne og de bliver en anelse tørre, kunne jeg godt have brugt en underlak eller ridgefiller. Som I måske kan se på billeder øverst er der på nogle af neglene en smule bobler i lakken. Det kan også skyldes rester af neglelakfjerner eller rester af olie osv på neglene. 

Det øverste billede tog jeg 5 minutter efter jeg fik det på og billedet herunder er 2 dage senere. 


Der er kommet en lille bitte afskalning på pegefingeren, ellers er der meget minimal tipwear/ slitage på spidserne, så indtil videre er jeg godt tilfreds. Men det ville en god base og toplak også kunne klare. Jeg er spændt på at se hvordan de ser ud om et par dage. 

Susdi