Viser opslag med etiketten l'oreal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten l'oreal. Vis alle opslag

onsdag den 14. januar 2015

Stylepit indkøb.



Lige før jul bestilte vi fra Stylepit.dk. Vi bestilte lidt neglelak, makeup og tøj. Vi bestilte sammen for at spare fragten. Køber man for mere end 500 er fragten nemlig gratis.

Jeg fik mine første L'oreal Color Riche lakker i lang tid. Jeg har før haft nogle, men har ikke været heldig med penslerne. Selvom de er flade, brede og afrundede, som jeg godt kan lide, så er der altid et par hår der stikker ud til siden. Heldigvis er der råd for det. Man tager det meste af lakken af penslen og klipper forsigtigt de strittende hår af med en neglesaks/klipper og vupti, så god som ny. 


Vi var ret tilfredse med leveringen fra Stylepit.dk. Der gik 3 dage fra vi bestilte (bestilte fredag aften og fik det tirsdag.) Alting var pakket godt ind og priserne var lige under (eller det samme som) dem i butikkerne.

Du kan finde de to L'oreal lakker her; Rebel Blue og Sequin Explosion.

Sussi


(produkterne fra stylepit.dk er sponsoreret) 

tirsdag den 13. januar 2015

Isadora Forår 2015





Navn/nummer: Posh Peach / 500
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: pastel orange
Dækkeevne, antal lag: 2-3
Konsistens: en anelse på den tykke side
Pensel: flad, bred og afrundet
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)

Antal stjerner: 3
Jeg er vild med den sarte pastel farve. Den passer fint til min hudfarve. Jeg er dog ik så glad for, at den skal bruge næsten 3 lag for at dække, men sådan er det med lyse farver tit. Tørretiden er dejlig hurtig, så man skal ikke vente så længe mellem lagene.



Navn/nummer: Candy Store / 501
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: lyserød pastel
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: Medium og den flyder perfekt ud.
Pensel: flad, bred og afrundet. Denne havde 2 strittende hår, som jeg klippede af.
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)


Antal stjerner: 4
Jeg er normalt ikke til lyserød neglelak, men denne pastel har en lidt særlig farve, som jeg godt kan lide. Påførelsen fejler ingen ting og lakken er nem at arbejde med. 



Navn/nummer: Spring Bud / 502
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: pastel grøn
Dækkeevne, antal lag: 2 (overraskende nok)
Konsistens: medium (perfekt)
Pensel: flad, bred og afrundet.
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)


Antal stjerner: 5
Åh hvor jeg elsker denne neglelak. Den er en pastel, men også sådan lidt neon agtig på samme tid. Den lyser nærmest op. Og så er den kun 2 lags! Jeg ville ønske at min OPI - Get in Lime dækkede sådan her. 



Navn/nummer: Fresh Linen / 503
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: pastel lilla
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: medium og perfekt at påføre
Pensel: flad, bred og afrundet.
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)


Antal stjerner: 4
Lilla er den farve jeg har færrest af, men sådan var det ikke, da jeg startede. Jeg ved ikke hvorfor det er ændret, for det er ikke fordi jeg ikke stadig er vild med lilla. Jeg tror bare det er svært at finde en jeg kan lide. Denne har næsten vundet mit hjerte, selvom den ikke er lige så speciel som de andre. Den er dog den bedste af de 4 at påføre. Den påfører næsten sig selv ;)



Min favorit i Isadoras forårs kollektion er helt klart Spring Bud, men de andre følger lige bagefter. Det er alle farver, som jeg forventer af en forårs kollektion, men dejligt at ingen af dem har shimmer eller glitter. Jeg foretrækker selv at tilføje ønsket glitter eller effekt. Jeg er stort set altid tilfreds med Isadoras neglelak. Den brede pensel er måske ikke noget for alle, men jeg kan godt lide den. Jeg giver i hvert fald denne kollektion 4 stjerner. 

De kan købes allerede nu i butikkerne, så mangler du at komme i forårs stemning, så kan jeg varmt anbefale disse.

Sussi

(produkterne er tilsendt fra Isadora til anmeldelse)

søndag den 7. december 2014

Julegave ideer: Stylepit

Stylepit.dk
Stylepit er en online butik, hvor du kan købe tøj, sko, tilbehør og også beauty produkter. Hos Stylepit finder du mærkerne; L'oreal Paris, Max Factor, Coolcos, Herome og Ciaté m.fl. Der er både neglelak, negle- og hudpleje produkter.


L'oreal Paris lakker fra: 39,75 (klik her )
Ciaté Neglelak fra: 56,85 (klik her)
Ciaté Manicure Sæt fra: 89,75
Herome Neglepleje fra: 44,75 (klik her)

Se resten af Beauty/Negle udvalget her. Inkluderer mærker som; Vitry, Hot Makeup og Organic Goodies.

Det er en god ide at samle sine køb 1 sted, for så sparer man fragten. Hos Stylepit.dk får du gratis fragt for køb over 499. Ideel til julegaverne, da der er masser af muligheder for at finde noget her.

Vi køber stort set alle vores julegaver på nettet, da det er super nemt, man slipper for butikker med masser af mennesker op til jul og man kan nyde en varm kop kakao imens.

Rigtig God Weekend og God fornøjelse med juleindkøbene.

Sussi

søndag den 10. juni 2012

Tilbud uge 24.

Så har jeg endnu engang fundet nogle tilbud til jer i den kommende uges aviser. Håber, at I skriver hvis I finder andre tilbud, så vi alle kan få fingrene i eventuelle godter.

I Matas har de fokus på en masse godter. Især nye farver fra kendte mærker.




Føtex har tilbud på Mac Factor lakkerne..


Sussi

lørdag den 28. april 2012

Giveaway 4

Så kommer der lige en sidste giveaway. Vi synes, at I skulle have mulighed for at få en sidste chance for at vinde noget.

Denne gang består præmien af 3 minilakker fra L'oreal samt et sæt smukke negle som Maja har kreeret.



billede af L'oreal lakkerne kommer imorgen, søndag.

For at deltage skal du:
- Være fast læser på bloggen
- Skrive dit navn
- Skrive hvilket design af Majas du bedst kan lide.

Vinderen bliver trukket vha Random.org og offentliggøres her på bloggen lørdag d. 5, hvor man indtil der kan deltage.

Maja & Sussi

mandag den 5. marts 2012

Blå Mandag: Teal sammenligning.

 I anledning af at konfirmations sæsonen snart er i gang, har jeg valgt et Blå Mandag tema hver mandag i denne måned. I dag har jeg en sammenligning af disse 4 lakker, men næste mandag kommer der lidt nail art eller noget lidt sjovere.

De 4 lakker jeg har testet i dag er: Fra venstre; OPI - Fly (Nicki Minaj), Illamasqua - Muse, Essie - Go Overboard (ny) og L'oreal - Blue Fashionista (815?).


Selvom de 4 lakker er forskellige i forhold hvor lyse de er, så er de ret tæt på hinanden farvemæssigt. De ser mindre forskellige ud i flaskerne dog. Essie'en og Illamasqua'en er tættest på hinanden, hvor den lyse OPI, lignede mere de andre i flasken end da den kom på. L'oreal lakken er mere blå end teal (grøn/blå).


Essie - Go Overboard var klart min favorit af disse. Ikke nok med at farven er super fed. Den havde også den bedste pensel, den bedste konsistens og farvemæthed. Det tog 2 tynde lag for at dække helt.

Illamasqua - Muse kom ind på en anden plads. Lige efter Essie'en mht pensel og konsistens. Rigtig lækker og godt dækkende. 2 lag også.

OPI - Fly er desværre en mini neglelak og derfor er penslen ikke super god. Den har også en lille pensel, så det tager nogle flere strøg for at få den helt dækkende. Den er også en anelse tynd i konsistensen, så det hjælper jo ikke på dækkeevnen. Jeg har 3 lag på testhjulet.

L'oreal - Blue Fashionista har desværre også en dårlig pensel. Den er dog en anelse bedre end de andre jeg har testet, men pga den ulige dækkeevne, så tager det også 3 lag for at få den til at dække optimalt. Farven er dog helt i top. Jeg er dog glad for at jeg ikke skulle "holde mig inden for neglebåndene". Der var et par enkelte pensel hår der strittede igen.


Sussi

torsdag den 1. marts 2012

Lidt mere L'oreal øv.


Dagens neglelak er også fra L'oreal og hat nummer 502. Desværre havde denne også den forfærdelige pensel, som jeg skrev om i går. Den var dog en anelse lettere at komme på og jeg "overlevede" at påføre 2 lag. Det er jeg meget glad for, at jeg gjorde, for farven blev meget dybere og intens. Jeg er helt vild med farven, men jeg synes bare det er super øv med den åndsvage pensel. Farven er en flot lilla med pink og blå shimmer. I får lige lidt flere billeder, gider ikke skrive mere om den dumme pensel, så læs evt indlægget fra i går hvis du vil vide hvad der er galt med den. Håbede ellers på at det kun var den ene flaske der havde en dårlig pensel.. men ak.





Sussi

onsdag den 29. februar 2012

Nej nej nej..

I dag har jeg prøvet 2 af lakkerne fra den nye mini kollektion fra L'oreal. Jeg købte 6 forskellige farver i Føtex i lørdags og i denne uge har de 3 for 99,- . Men nu til min anmeldelse af produktet. Farven er jeg tilfreds med, da den ligner det der er i flasken. Men nøj hvor en dårlig pensel. Tror aldrig nogen sinde jeg har prøvet sådan en skidt pensel før. Der er flere årsager. 1) Den er monster bred. Bredere end min lillefinger negl, hvilket gør det besværligt at påføre lakken. 2) Hårene i penslen er ikke fordelt ligeligt. Der stikker lidt hår ud hist og her og det gør at lakken ikke bliver fordelt pænt på neglen. Selvom jeg har masser af neglelak på penslen skal jeg køre flere gange over det samme sted. Nogle gange op til 5 gange før der kommer neglelak på neglen over det sted jeg kører. 3) Penslen er større/bredere end flasken, så det er besværligt med 1 hånd at få mere neglelak på penslen uden næsten at vælte flasken.

Øv øv øv.. På billedet har jeg kun 1 lag på for jeg opgav simpelthen at påføre 2. Heldigvis er lakken nogenlunde dækkende ved 1 lag. Her er lidt flere billeder af lakken, for den er skam pæn nok til at fortjene lidt plads på bloggen. hehe det er jo ikke farvens skyld at penslen er noget møg. Farven har forresten nummer 805.






Imorgen får I anmeldelse og billeder af den anden mini lak fra L'oreal jeg testede i dag.

mandag den 27. februar 2012

Indkøb fra Føtex og H&M..

I lørdags var jeg en tur rundt i Frederikssund for at shoppe lidt. Jeg kom en tur forbi H&M for at kigge efter en kjole til mit Rocky Horror Picture Show kostume, men fandt i stedet et par nye mini lakker og en ny duo neglelak.


En sød lille papæske med 3 små lakker. Farverne er Metallic Blue, Metalic Grey og Spark Me Up. Glæder mig til at prøve dem. Tror de begge vil se super ud med glitter lakken ovenpå. Prisen for de 3 lakker er 29,95.


Det var meningen at jeg kun ville købe dem ovenover, men synes aldrig man kan få nok nude lakker og så ser den røde også ud til at være en fin murstensrød nuance. Farverne heri hedder: Dark Hot Red, Beige og Pink Me Up. Synes aldrig at H&M har været særlig gode til at finde på navne, især fordi de små lakker tit bare har navnet på selve farven. Det gør så at jeg har 4 H&M lakker med titlen Beige f.eks. Det synes jeg måske ikke er hensigtsmæssigt. Der er 3,2 ml i flaskerne. Til sammenligning har Depend's 5ml.


Den sidste fra H&M er denne duo neglelak. Den er lidt svær at fotografere pga formen. Jeg købte den pga den grønne neglelak, men da jeg fik set mere på den anden synes jeg ikke den var helt så tosset. Lakkerne har ikke hver deres navn, men hedder tilsammen Festival Fuchsia.

Derefter gik turen til Kvickly, som reklamerede med at de havde de små lakker fra L'oreal, men de havde ikke sat dem frem endnu, så jeg kørte til Føtex i stedet. Her fandt jeg så de små skønheder og købte følgende:


Det var svært at beslutte sig for hvilke jeg skulle have med hjem, men det blev til disse. Fra venstre: nummer 612, 601 og 615. Jeg har jo en svaghed for blå og grønne lakker, så det var ikke overraskende at jeg stod med disse i hænderne. Men når jeg ser på dem igen, kan jeg ikke lade være med at tænke Misa - Dirty Sexy Money og Illamasqua Muse (til de 2 yderste), men nu må vi se hvordan de ser ud på. Den lyseblå har en smule teal shimmer i sig, men tænkte at den ville være flot under min Deborah Lippmann - Glitter in the air.


Disse 3 hedder nummer: 612, 805 og 502. Igen en grøn neglelak, men også et par som er helt anderledes end hvad jeg normalt går efter. Det bliver spændende at se hvilke der bliver mine favoritter når jeg får dem prøvet. Flaskerne indeholder 5 ml neglelak og koster 39,95 (vejl pris) men i denne uge koster de 3 for 100 (både i Kvickly og Føtex).

Håber jeg snart får mulighed for at teste dem. Jeg skal starte på arbejde igen d. 1/3 så der bliver ikke så meget tid til den slags i hverdagene. Håber snart at dagene bliver længere og solen er mere fremme, så vi kan få det bedste ud af dagene igen.

Sussi

fredag den 24. februar 2012

Neglelak på tilbud i næste uge..

I Kvickly (fra søndag) har de disse små lakker fra L'oreal på tilbud. Jeg har ikke set dem før, men er spændt på at se hvilke farver de ellers har. Der er 3 for 100,-

Føtex har også fået disse små lakker fra L'oreal, så har du ikke en Kvickly i nærheden, kan du måske finde dem i din nærmeste Føtex. Hvis farvepaletten på billedet er udvalget, så skal jeg da klart kigge nærmere. Det ser lovende ud.

Jeg kigger de andre aviser igennem, når de kommer imorgen og hvis der er flere tilbud skriver jeg lige om dem.

Sussi