tirsdag den 10. april 2012
Essie Resort kollektion 2012
Dagens neglelak er en hel kollektion. Det er en af Essie's sommer kollektioner, nemlig Resort 2012. Den består af 4 lækre lakker med spændende farver. Jeg har købt mini kollektionen på Beautybay.com til 89,-. Jeg køber tit mini kollektionerne, da jeg så får flere lakker til mindre penge. For hvis jeg havde købt hver farve i alm størrelse, havde jeg alligevel ikke kunne nå at bruge det halve af flasken. Jeg synes at penslerne i mini flaskerne er ret gode, dog ikke lige så gode som i de alm flasker. Jeg har bestemt ikke haft problemer med at påføre disse 4.
Den første fra kollektionen er denne lyserøde flage glitter neglelak. Den hedder Pink a doo. Jeg er ikke den store forbruger at sarte lyserøde farver, men jeg er vild med den glasagtige glitter som er i lakken. Den ligner nærmest flage stykker. Det er helt klart en god neglelak hvis man vil have en lyserød med et twist.
She's Picture Perfect hedder denne lilla neglelak. Desværre kan man ikke se den fine pink farvede shimmer der er i lakken så meget som jeg håbede. Den er meget fremtrædende i flasken og på neglene, dog bare ikke på billederne. Hvis man klikker på billedene og ser dem i stor størrelse kan man bedre se det. Ligesom med den lyserøde neglelak i kollektionen, så har en lige et ekstra twist.
Wow, Sure Shot er denne sindsygt lækre pink/røde/bær farvede neglelak med den skønneste shimmer. Ok ja jeg kan godt lide den hvis I skulle være i tvivl. Jeg har intet som denne i min kollektion. Den er endnu mere dyb og skøn i virkeligheden og nøj hvor ser den skøn ud i solskin. Denne her er helt klart en af mine favoritter i kollektionen.
Er den lilla? Er den blå? Den er i hvert fald super lækker. No More Film er en creme neglelak, dvs helt uden glimmer, shimmer osv. Denne var en drøm at påføre. Selv med et enkelt lag var den helt dækkende. Jeg er helt vild med farven. Elsker når Essie laver en dyb og lækker creme neglelak. Selvom jeg er blevet mere vild med glitter og shimmer på det seneste, så er creme lakker stadig min store passion. Mums prøv lige at se glansen på de sidste billede.. og det er helt uden toplak!
På alle billederne har jeg 2 lag på samt underlak, men ingen toplak. I denne kollektion synes jeg at der er noget for enhver smag. Jeg synes Essie imponerer gang på gang med deres neglelak og ikke mindst den perfekte formel. Jeg er i hvert fald en fan.
Fun Fact:
Da vi skulle have besøg af journalisten og fotografen fra Ekstra Bladet til vores artikel, havde vi sat alle vores neglelakker op på Maja's spisebord. Men da de ankom ville de ikke have Maja's fine blomstrede dug på billedet, så vi måtte flytte ALLE lakkerne fra bordet, flytte dugen og sætte dem tilbage igen. Puhh. For at give en ide om hvor mange det var, så pakkede jeg ALLE mine neglelakker i en flyttekasse og Maja tømte samtlige af hendes skuffer. Så der havde nok været 500+ på det bord! Billederne og artiklen kan i se her.
Kategorier:
essie,
indigo,
kollektion,
lilla,
lyserød,
mini neglelak,
pink,
resort
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Ih altså, No more film er super, super flot. Skal vist have sendt en ordre afsted på den.
Og i øvrigt, hvor er I gode til det med at tage neglebilleder. Jeg kan ikke finde ud af det, så kudos til jer :)
Mums de er lækre!!
Kan man købe denne mini kollektion i nogle fysiske forretninger?
Lisa.. Jeg har set dem bl.a i Magasin i Fields, men de koster omkring 195 eller noget sindsygt deropad. Du får dem til under 100 kroner hos beautybay og fragten er gratis! Så du behøver ikke engang gå udenfor .. med mindre du skal på posthuset og hente dem fordi pakken ikke kan komme ind af brevsprækken hehe
Sussi
Send en kommentar