Viser opslag med etiketten caviar manicure. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten caviar manicure. Vis alle opslag

mandag den 9. december 2013

Caviar Manicure Luxe - Lustre


Caviar Manicure Luxe er en nyhed fra Ciaté og ideelt til julefesterne. I pakken er der som i de andre Caviar sæt 1. en flaske med små perler, 2. en neglelak der matcher, 3. en tragt og 4. en bakke til at holde styr på perlerne.

Denne pakke er en del mere luksuriøs end de andre. Den er lavet af en solid pap og indeni er der blødt i æsken og tragten er lavet af guldfarvet metal. Der er virkelig kælet for detaljerne og det er kun indpakningen!



Neglelakken Ladylike Luxe, som er med i pakken, ser på afstand ud til at være et perfekt match til perlerne, men når den kommer på, er den en anelse mere grønlig. Jeg ville gerne ha set en anden og mere guld farvet lak, da man kan se den igennem perlerne på neglene. Men nu er det jo deres eget sortiment de finder lakkerne til disse sæt i og denne er nok den der kommer tættest på. Den er nu en ret flot farve og ved at mange er vilde med det grønne skær i guldlakken. 



Holdbarhed: Som mange nok allerede ved, så er disse mest til en enkelt aften. Man skal nok ikke prøve dem til arbejds brug hvis man bruger sine hænder meget. Jeg har det med at pille i dem og se skal man ikke. De sidder fast, men ikke så meget at de kan tåle intenst pilleri :O)

Hvor kan de købes?: I Magasin og andre steder hvor de normalt har Ciaté. Dvs enkelte Matas forretninger osv. De koster 195 stk, så lidt dyrere end de andre, så de kan jo komme på ønske listen til jul og så kan man stadig nå at bruge dem til julefrokosterne.

Jeg synes at det er super nemt at bruge disse, da man kun skal bruge en våd neglelak for at sætte dem fast. Husk dog at ordne hår, makeup, tøj OG tage sko på inden du går i gang med drysseriet. Det er ikke sjovt at skulle lukke spændet på sine stiletter med disse på neglene. Taler af erfaring. 

Sussi

(produktet i dette indlæg er tilsendt fra PR-firma til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

torsdag den 18. april 2013

Caviar mums..


Dagens negle er fra endnu et Limited Edition sæt fra Ciaté. Det er et af de nye Caviar sæt med pastel farvet neglelak. Denne her er gul og hedder Loop the Loop (den kan også købes separat) og perlerne hedder Lemon Fizz. Jeg har som Maja også taget en masse billeder, dog ikke SÅ mange :P

Jeg har lagt 3 tynde lag af Loop the Loop og fordi det er en lys neglelak, så er den svær at påføre. Derfor er 3 tynde lag bedre end 2 tykke. Man kan ikke helt undgå at der er "pletter" hist og pist, men et tip kan være at komme en hvid under, for en jævnere farve. Jeg har taget lidt billeder uden perlerne på, så I kan se den fine pastelgule farve. Den minder mig lidt om en lidt bedre udgave af Rescue Beauty Lounge's Square Pants, som er en anelse mere besværlig at påføre..

Og så til billederne..




og med perlerne..




Sussi

(Caviar sættet er sendt til os til anmeldelse)

søndag den 14. april 2013

Ciate Caviar - Spring







Denne sæson byder stadig på caviar-manicuren fra Ciaté, og ligesom da den blev præsenteret i Danmark sidste år, holder den stadig. De små caviar perler giver en lækker 3d manicure, som er hurtig og nem at lave samtidig med at man får et eksklusivt udseende på neglene.

Det eneste som stadig er ærgerligt med de små perler er, at de bare drøn-hurtigt falder af, og fordi man ikke kan komme toplak på perlerne uden at de mister farven, er man nødt til at leve med at det er en one-night manicure - men en lækker en af slagsen.

Jeg har prøvet det ene af de nye forårs sæt, der er tre forskellige med lækre pastel basis-farver: lyseblå (cotton candy), lysegul (Lemon Fizz) og coral-rosa (Tutti Frutti). Neglelakkerne kan også godt fåes uden for caviar sættene.

Jeg har prøvet det lyseblå sæt idag, med den smukke isblå Ferris Wheel. Jeg blev nødt til lige at tage et billede af den smukke blå lak uden perler på, for den var bare så smuk. Jeg er helt vild med creme lakker, især hvis de er blå.




Jeg tror jeg vil lade billederne tale for resten. Jeg synes, forårs sættene er smukke og og lige til at spise, og hvis nogen løser problemet med at perlerne falder af for hurtigt, så send mig endelig en mail! :)

Jeg starter lige med at vise jer et billede af de små perler helt tæt på, så i rigtig kan se dem. Første gang jeg prøvede caviar manicuren ville jeg gerne have haft, at perlerne fyldte HELE neglen, så man ikke kunne se basis-lakken, men nu hvor jeg sidder og kigger tæt på neglen, så ser det faktisk rigtig fint ud at man kan se den smukke Ferris Wheel under de små perler. Det er basis lakken som er med til at bestemme hvilket udtryk manicuren får, jeg er sikker på at det også ville være ret cool med en sort under.













Jeg burde nok undskylde for de mange billeder, men jeg synes simpelthen at en manicure som er så smuk som denne fortjener at blive vist i mange billeder, plus at der var en enkelt solstråle i min lejlighed som nærmest tiggede om at blive udnyttet. 

- Maja

P.S. sættene koster 160 pr stk og kan fåes i fx Illum

Produktet i indlægget er tilsendt som gratis prøve.

torsdag den 7. marts 2013

Nyhed fra Ciaté



Jeg har været så heldig at få lov til at teste en af de nye Caviar sæt fra Ciaté. Dette hedder Black Pearl og inkluderer neglelakken Twilight, som er en sort base med guld glitter i flagestykker og en flaske med perler i sorte og blå nuancer.

Jeg synes at Caviar manicuren er super flot og jeg elsker tekstur på mine negle, desværre holder de ikke mere end en aften. Heldigvis er der til flere gange i flasken OG man får en lækker neglelak med.

Udover lakken og perlerne er der en lille tragt med til at få løse perler op i flasken igen. Det er i hvert fald en god ide, at have noget under til at fange løsslupne perler i mens man arbejder.

Det eneste jeg ikke forstår er valget af farven på neglelakken. Af alle lakker fra Ciaté's katalog, så var det ikke denne jeg synes passede bedst til. Jeg havde måske forestillet mig lidt a la det billede der var uden på pakken..


Uden på pakken er det den flotteste blå farve på læberne under perlerne og den farve havde jeg da også gerne set i æsken. Nu ser man jo ikke neglelakken under perlerne, men havde man tænkt kun at komme dem på 1 negl som en accent negl, så ville det måske se lidt federe ud med en stærk blå til.

Jeg havde kun den blå jeg testede fra Mavala ved hånden, da jeg testede dette sæt, så jeg prøvede lige med en blå til..


Man kan købe disse sæt fra Ciaté i bl.a Magasin og Sephora. Caviar Manicuren fås i 6 varianter og koster ca 160 kroner.

Sussi

Produktet er send til os til anmeldelse.


tirsdag den 23. oktober 2012

Billigere alternativer del 1

I første del af Billige Alternativer vil jeg vise hvordan man laver Ciaté's trendy manicurer til en brøkdel af prisen som Ciaté koster.

Den første er Caviar manicuren. Den er lavet med små kugler, som hedder microbeads. Fremgangsmåden er således:

1. Påfør 1 lag neglelak på alle negle.
2. Påfør 2. lag på én negl ad gangen og drys kuglerne på neglen mens lakken er våd. Tryk forsigtigt ned på neglen for at fastgøre kuglerne mere.
3. Følg trin 2 med alle neglene en efter en.

Den billigere løsning:

Køb disse microbeads i hobby forretninger, eller på ebay.com for næsten ingen penge. De fås i utallige farver og vil man gerne have multifarvede negle, så blander man bare de farver man kan li. På den måde er det ikke kun billigere, men man får også et større udvalg.

Den næste er Velvet/Velour manicuren. Den er lavet med et specielt pulver, som gør overfladen på neglen bliver blød og ligesom filt. Fremgangsmåden er således:

1. Påfør 1 lag neglelak på alle negle.
2. Påfør 2. lag på én negl ad gangen (og evt toplak) og drys pulveret over neglen mens lakken er våd. Tryk forsigtigt ned neglen og tap den på bordet så overskydende falder af.
3. Følg trin 2 med alle neglene en efter en.

Den billigere løsning:

Flocking powder, som den billige løsning hedder, har jeg ikke kunne finde herhjemme, men det kan købes på f.eks ebay.com meget billigere. Man kan også få mange flere farver end dem Ciaté har lavet.

Den sidste er Sequin manicuren. Det er en manicure lavet næsten på samme måde som Caviar manicuren. Her bruger man bare pallietter i stedet. Fremgangsmåden er således:

1. Påfør 1-2 lag neglelak på alle negle.
2. Påfør neglelim eller topcoat på én negl ad gangen og drys pallietterne på.
3. Følg trin 2 med alle neglene en efter en.
4. Afslut med topcoat.

Den billigere løsning:

Igen er ebay.com et fantastisk godt sted til at finde disse hobby artikler og jeg fandt et godt udvalg. Man kan få dem i flere størrelser, men tror at de mindre er bedre til dette formål. Jeg tror dog, at jeg kommer til at smide Sequin manicure fra Ciaté på min ønskeliste til jul alligevel.

I næste del vil jeg bl.a vise hvordan man billigt kan lave en kopi af OPI og Zoya's guld glitter flage topcoats.

Sussi

(klik på ebay.com linkene for at komme til søgningerne)