Viser opslag med etiketten lead light. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lead light. Vis alle opslag

lørdag den 24. januar 2015

Fælles Fredag: Inspieret af en fra Fælles Fredag


Så blev det altså lørdag før Fælles Fredag indlægget kom på. Desværre har jeg været lidt syg i løbet af ugen og det kulminerede i går. Men jeg havde glædet mig til at lave denne uges udfordring og selvom jeg har fået hold i nakken i nat, synes jeg ikke I skulle snydes for mit design.

Ugens tema er Inspireret af en anden fra Fælles Fredag og siden jeg lavede planen for denne periode, har jeg tænkt, at jeg ville lave dette design. Jeg har været vild med Amalies lead light, med et farvet stempel og blev mega inspireret til at prøve selv. Jeg har altid holdt mig til at stampe med hvid og sort. Nedenstående billede er lånt fra Amalies/Kuchens blog og klik her for at gå direkte til indlægget.

Foto: Kuchens Claws Lead Light Stamping.

Men selvom jeg blev ret tilfreds med mit eget design, så synes jeg alligevel, at der manglede noget. Nemlig en MAT toplak!..:D


Jeg har brugt:

Base coat: CND stickey
Hvid base: OPI .- Alpine Snow (1 lag)
Rød stamping lak: MoyouDanmark
Lyserød lak: Isadora - Candy Store (blandet med 5 dråber Sally Hansen top coat)
Rød lak: Ciate - Mistress (blandet med 5 dråber Sally Hansen top coat)
Toplak: Seche Vite
Mat toplak: Ciate Mattnificent

Se evt mit indlæg om at bruge Lead Light teknikken her.

Husk at kigge forbi de andre fra Fælles Fredag og se hvem de er blevet inspireret af.


fredag den 28. november 2014

Fælles Fredag: Lead Light


Lead Light er en teknik og en speciel måde, at lave nail art på. Lead Light er oversat til dansk blyindfattede ruder og hvis du skulle være i tvivl om hvad det er, så kig her. Kort sagt, er det de farvede ruder man ser i kirker og var populære i huse fra 50'erne og 60'erne.

Teknikken går ud på, at man først finder et stempel, hvor der er plads til at man kan farvelægge et mønster eller figur. Så gir man neglene en hvid base og et stempel.(se billedet herunder)


... og så finder man lidt remedier frem.

For at lave de lidt gennemsigtige farver, skal man bruge:
1. neglelak i ønskede farver
2. toplak
3. noget at blande lak i (evt en malings palette)
4. pensel

Man starter med 1 farve ad gangen (det er nemmest) og kommer 1-2 dråber farvet neglelak i paletten og 3-4 dråber toplak og blander med penslen. Test om lakken er blevet gennemsigtig nok, ellers kom flere dråber toplak i. Derefter maler man motiverne indenfor stregerne.

Gentag med flere farver og rens evt penslen mellem farverne ved at have lidt neglelakfjerner eller acetone i paletten og tør af på en vatrondel.



Det er super simpelt, men det tager lidt tid. Men det er kun fordi man først skal stemple, så vente tiden er lidt lang. Det var første gang jeg skulle prøve dette og jeg synes det var super sjovt. Det kan måske være svært at finde en stempel plade med et mønster man kan bruge, men jeg kan varmt anbefale at kigge på XL pladerne og selvfølgelig også de andre hos Moyou London. Nu er det jo gaveønske tid...

Jeg har brugt:
Hvid base: OPI Alpine Snow
Sort stempellak: Moyou Danmark - sort
Stempelplade: billig plade fra Ebay.com

Farver:
Blå - H&M Blue my mind
Lilla - H&M Car paint purple
Gul - H&M Being on the A list

Toplak, Seche Vite

Jeg skal helt klart prøve dette igen. Det var super fedt. Havde håbet designet ville holde til på lørdag (har lavet det i mandags), men havde et uheld (torsdag) og der røg en flis af langemanden! Typisk!

Husk også at kigge forbi de andre tøser i Fælles Fredag og se hvad de har fundet på i dag. Og til alle vores dejlige læsere.... rigtig god weekend. Vi ses på mandag!