Viser opslag med etiketten rejuvacote. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejuvacote. Vis alle opslag

tirsdag den 27. januar 2015

Born Pretty Store: Mønster




Vi har fået lidt forskelligt neglelir hjem fra webshoppen Born Pretty Store. Der er en masse forskellige nail art ting til billige penge og hvis du bruger vores kode, får du ovenikøbet 10% på din samlede betaling.

I dag har jeg testet en af stempel pladerne. Jeg har haft lyst til at prøve at stemple med flere farver på samme tid, så det fik jeg prøvet i dag. Det var faktisk ikke så svært, men det var lidt svært at få plads til 3 farver uden de flød for meget sammen. Er ret imponeret over dem, som laver regnbuefarvede stempler. På ringfingeren har jeg brugt en lyserød i midten, men farven kom lidt for tæt på basen, så den kan ikke rigtig ses.

Jeg har brugt:
Basecoat: Duri Rejuvacote
Base farve: Isadora - Candy Store
Rød stempelfarve: Moyou Danmark - rød
Lyserød stempelfarve: Moyou Danmark - lyserød
Hvid stempelfarve: Moyou Danmark - hvid
Toplak: Seche Vite
Mat toplak: Ciaté Mattnificent
Stempel: Born Pretty Store D14. kan købes her.


Jeg fik også en jule tema stempelplade samt nogle sjove overskægs water decals, som jeg vil prøve senere.

Desværre har jeg på billedet knækket hele 3 negle, så jeg filede dem alle ned efter jeg havde taget det. Så på fredag vil I se nogle ynkelige korte negle til Fælles Fredag. Heldigvis har Maja noget til Jer i morgen.

Sussi

Produkterne er tilsendt til anmeldelse fra Bornprettystore.com

tirsdag den 9. juli 2013

Favoritter: Sussi's neglepleje trio.



Som I måske har bemærket, så har jeg lidt lidt (læs: meget) siden i vinters, med knækkede negle. Jeg har derfor fået erhvervet mig lidt lækkerier til mine negle og så håber jeg, at de snart kommer i tip top form igen. Det ville være super ærgerligt, at gå sommeren i møde med kedelige korte negle. (eller 9 lange og 1 kort) Især når jeg skal vise jer lækre lakker, så er det ikke så fedt, at de ikke kan blive præsenteret flot. Jeg vil ikke give mig i kast med falske negle af nogen slags. Jeg er lidt gammeldags (hvis man kan kalde det det) på det punkt.

Den første af de 3, er en negleforstærker. Den hedder Rejuvacote og er fra mærket Duri. Jeg har fået den anbefalet af rigtig mange inde på Facebook gruppen Lakhovederne, der er den en klar favorit og nu også min. Man kommer den simpelthen på som underlak og man kan komme sin neglelak ovenpå som normalt. Duri råder en til at man kommer den på hver dag i en uge til at starte med og derefter, efter behov. Jeg er lige blevet færdig med den første uge og har ingen knækkede negle (7-9-13). Jeg kan mærke at mine negle er blevet stærkere/hårdere, men vil fortsætte med at bruge den et par gange om ugen. Det eneste råd jeg vil give er, ikke at komme den på huden OG vaske fingrene hvis det skulle ske. Det er ikke giftigt, men der er nogle stoffer i, som huden ikke har godt af i længden. Nogle udvikler desværre allergi overfor nogle af disse stoffer. Læs altid på indholdsfortegnelsen på neglelak produkter - før brug.
INFO: Har købt den på ebay.com til ca. 6 dollars (+fragt). Kan også købes hos FoxyFingertips

Den næste er min nye favorit indenfor toplakker. Jeg har sværget til Seche Vite siden,, ja.. siden ALTID! Og ved at Maja også sværger til den. Det eneste der er med Seche Vite, er at den indeholder formaldehyd resin (ikke formaldehyd, men formaldehyd resin - kæmpe forskel!) og andre har snakket meget om Poshé fordi den kan det samme som Seche Vite'en, nemlig tørre på absolut rekord tid. Og det er ikke bare noget jeg siger.. :P Den kan påføres lakken mens den stadig er våd OG den er perfekt til fx stamping. Jeg har dog stadig en helt flaske og lidt refill af min Seche Vite, så har da tænkt mig, at bruge den..
INFO: Har købt den hos FoxyFingertips til 65 kroner.

Den sidste har faktisk været en af mine favoritter længe, men i forbindelse med mit projekt Red-Sussi's-knækkede-negle, er jeg begyndt, at bruge den igen. Lige denne flaske har jeg fået fra Stylebox, som en gave fra deres åbningsevent. SolarOil fra CND er en neglebåndsolie med mandel og jeg må indrømme, at jeg bliver pænt lækkersulten når jeg kommer den på. Jeg er liiiidt for glad for marcipan. Jeg bruger den dagligt, og påfører den som regel, når jeg sidder i toget til og fra arbejdet.
INFO: Gave, men kan købes på ebay.com til ca 4-5 dollars (+fragt) eller hos Stylebox eller andre CND forhandlere.

Håber der var lidt inspiration til jeres negle. Jeg håber i hvert fald, at mine negle begynder at få det bedre.. krydser alt hvad jeg har.

Sussi