mandag den 7. juni 2010

Bryllupsnegle..

Lørdag d. 5 var kæresten og jeg til bryllup hos en ven af min kæreste. Bruden var gudesmuk, maden var gourmet og festen ligeså. Jeg kunne naturligvis ikke tage til bryllup uden at style mine negle lidt op. Jeg havde valgt en blomstret lilla kjole, så mine negle var nok lidt utraditionelle dertil. Men jeg synes ikke at ens negle altid skal matche det man har på.

Negle var ret simple at lave, selvom det tog et stykke tid. 1½ time ifølge min kæreste. Men tiden går hurtigt når man har det sjovt, så hvem regner. Først lagde jeg 2 lag af H&M's nye lysegrå neglelak "Miss Stone Heart" på og det tager jo lidt inden første lag er tørt. Dernæst tog jeg min hvide nail art pen og med "rolig hånd" malede de skrå streger af 2 omgange, anden gang for at gøre dem tydeligere og mere lige :D Jeg tegnede selvfølgelig ud på fingrene flere steder, men til sidst når toplakken er tør kan man lige nuppe en spids vatpind og forsigtigt fjerne "rester" Som regel kan man gnide uønsket lak på fingrene af i håndvask når det er tørt.

Selvom jeg selv synes jeg var tålmodig nok og ventede længe nok på at stregerne var helt tørre. Det skal de ellers kan man riscikere at man "trækker" lakken hen over det grå. Og det gjorde jeg på en af neglene.. typisk. Men det er der ingen der kan se når musikken spiller. Til sidst lagde jeg et enkelt lag af Lippmann's Happy Birthday på, som var dejlig dyr, men klart er en aller aller yndlings lak. De forskellige størrelser glitter i forskellige farver er bare lige prikken over i'et på min manicure. Festlig. Jeg er faktisk selv ret stolt af dem.. :D

Nå, men det har været en laaaang weekend og jeg smutter i seng. Vi trækker lod om de 5 gaver i starten af ugen. Jeg skal arbejde de næste 7 dage i træk, så kryds fingre for at jeg ikke er for smadret til at skrive lidt på bloggen.

Sussi

3 kommentarer:

Sanne sagde ...

SUPERflot! Det må jeg kopiere en dag - hvis jeg da har tålmodighed til det. Jeg kan godt forstå du er vild med den kulørte glimmerlak, den går lige det sidste. Jeg håber der var mange som beundrede dit værk. :)

Emma Roya sagde ...

Hej Sussi & Maja!
Sikke en sjov/kreativ/fed blog I har jer! Sejt at I KUN blogger om neglelak! Er nu blevet fast læser.
- Kig forbi vores forholdsvis nye blog, hvis I altså lyster!

Au revoir
Fierce-et-chic.blogspot.com

Kate sagde ...

WOW... hvor er de flotte. Du har tålmodighed som en engel - og resultatet fornægter sig ikke

Send en kommentar