Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

torsdag den 12. marts 2015

Røde Blomster



Dagens design er en genganger fra tidligere, men jeg fik lyst til at lave det i andre farver, og I skulle ikke snydes for billeder. Derfor har I også helt ret, hvis I synes at teksten virker bekendt, for jeg har bare kopieret den herind, men så behøver man ikke lede efter fremgangsmåde osv hvis man kun har læst dette indlæg. 
Jeg er helt vild med hvordan det blev i rød, det er lidt mere efterårs agtig, i hvert fald med denne røde, og jeg synes det ser så flot ud. Jeg får helt lyst til at prøve med flere farver på blomsterne og prøve at variere baggrunden, men jeg venter nok lidt, så I ikke når at blive trætte af indlæg med det samme design bare i forskellige farver. 

Sværhedsgrad:
Lidt bedre end begynder. Hvis du har prøvet at lægge neglelak mere end 10 gange og har prøvet at holde en pensel i hånden. Her kan langt de fleste være med. 

Materialer:
- Hvid neglelak til base
- Akryl maling i sort og rød (hvis du hellere vil bruge neglelak, så kan man også sagtens det)
- Pensler, to størrelser, en meget tynd og en alm tynd, de må meget gerne være runde og ikke flade
- Baselak og Toplak

Fremgangsmåde:
Start med at lave en basis manicure med din baselak og hvide lak. Når lakken er helt tør, maler man, med den alm tynde pensel, blomsterne på med den røde, mine blomster er bygget op med 3-4 blade, men man kan sagtens lave flere eller færre. 
Når man er tilfreds med mængden og placeringen af sine blomster, tager man den alm tynde pensel, eller evt et dotting tool, og laver en midte på blomsterne. 
Nu er det blevet tid til at tage den tynde pensel frem, med den laver man små streger mellem blomsterne og ud til kanten. Man tegner også små blade ud fra blomsterne, og rundt om den sorte midte laver man bitte små prikker.
Når man er tilfreds, venter man ca 1 min (medmindre man har fået lavet nogle tykke lag med akryl malingen, så venter man lidt længere), og så lægger man sin toplak på.  

- Maja 

onsdag den 11. marts 2015

Abstrakte Blomster



Dagens design er et blomster design. Det endte med at blive et efterårs design, men sådan er det når man tager den første lak man får fat i, i skuffen og lader sig inspirere af det.
Først har jeg lagt 2 lag af min base lak, da det var tørt har jeg med min akryl maling lavet små blomster på neglene.
Blomsterne er meget simple at lave, og kræver ikke at man er meget sikker på hånden. Det er ikke så nemt at forklare fremgangsmåden på skrift, men skulle det have interesse, så kan jeg prøve at lave en film hvor jeg viser jer teknikken.

- Maja


tirsdag den 24. februar 2015

Er det forår snart? Her blomstrer neglene i hvert fald

Dagens design er inspireret af et print på en af H&M's bluser. 
Jeg følte mig i forårs humør og havde lige købt blusen i H&M og så fik jeg den ide at lave et design som matchede blusen. 
Jeg prøver at stille de her design indlæg op på en ny måde, hensigten er at det skal blive mere overskueligt og at I får alle de informationer I har brug for. 
Fremgangsmåde er et punkt som kun vil optræde på nogle af indlæggene med designs, den vil typisk være der hvis jeg vurderer at designet nemt kan kopieres. 

Sværhedsgrad:
Lidt bedre end begynder. Hvis du har prøvet at lægge neglelak mere end 10 gange og har prøvet at holde en pensel i hånden. Her kan langt de fleste være med. 

Materialer:
- Hvid neglelak til base
- Akryl maling i sort og blå (hvis du hellere vil bruge neglelak, så kan man også sagtens det)
- Pensler, to størrelser, en meget tynd og en alm tynd, de må meget gerne være runde og ikke flade
- Baselak og Toplak

Fremgangsmåde:
Start med at lave en basis manicure med din baselak og hvide lak. Når lakken er helt tør, maler man, med den alm tynde pensel, blomsterne på med den blå, mine blomster er bygget op med 3-4 blade, men man kan sagtens lave flere eller færre. 
Når man er tilfreds med mængden og placeringen af sine blomster, tager man den alm tynde pensel, eller evt et dotting tool, og laver en midte på blomsterne. 
Nu er det blevet tid til at tage den tynde pensel frem, med den laver man små streger mellem blomsterne og ud til kanten. Man tegner også små blade ud fra blomsterne, og rundt om den sorte midte laver man bitte små prikker.
Når man er tilfreds, venter man ca 1 min (medmindre man har fået lavet nogle tykke lag med akryl malingen, så venter man lidt længere), og så lægger man sin toplak på. 

Video:
Den mangler lige redigering og så bliver der indsat et link til den på youtube. 

- Maja 










torsdag den 8. januar 2015

Hårspænde af Neglelak



Min lillesøster er et fantastisk og kreativt menneske. Nogle af de ting hun laver er så smukke, at de fortjener en hyldest. Især når hun, fordi hun ved jeg elsker neglelak, gør sig umage for at lave noget med neglelak. 


Jeg har set mangle lave øreringe og halskæder med neglelak, men det har aldrig rigtig sagt mig noget. I ørene og om halsen er jeg mere til glitrende sten. Men her til jul blev jeg overrasket med en accessories fra min søster, hun havde lavet den med neglelak. Jeg var solgt. Hun havde lavet det smukkeste hårspænde, en brudekam med blomster på. 
Blomsterne havde hun lavet af neglelak og sat sammen med perler. Ud over den smukke kam, havde hun også lavet nogle hårnåle med de flotte neglelak blomster. 


Jeg er så betaget af den at jeg var nødt til at vise den til jer. Hun har også lavet nogle andre kamme, også med smukke blomster af neglelak på, men dem må jeg vise jer en anden dag, for jeg har ingen billeder. 

- Maja

søndag den 19. oktober 2014

Fælles Fredag Gæste Blogger: Laktossen



Kære læsere. I oktober måned har vi hver weekend besøg af nogle af pigerne fra Fælles Fredag. Vi håber I vil tage rigtigt godt imod dem alle. I dag er det Laktossen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil starte med at sige et stort tak til Sussi og Maja, fordi jeg har fået lov til at være en del af deres blog. Det er jeg virkelig glad for. Neglenymferne er bare en must i min hverdag.
Mit navn er Maria og jeg har bloggen laktossen.dk. Det har jeg haft siden juli 2013. Min blog er en lille hyggeblog hvor jeg deler min alt overskyggende interesse med andre laktosser.
I dag har jeg lavet er indlæg med blomster. Jeg elsker at have blomster på neglene og selv om det er efterår så kan man altid pynte sig med blomster.
Den mint grønne farvebase er fra e.l.f og hedder Mint Cream. Blomsterne er dottet med to lakker fra Depend. Begge tekstur lakker. De hedder 2100 og 2064



Jeg synes selv de er blevet søde.
Jeg håber I kunne lide mit lille indlæg
Mange hilsner fra Laktossen.

onsdag den 3. september 2014

Vintage Rose - Tutorial


Indlægget skulle have været oppe allerede i sidste uge, men jeg har haft mange problemer med at få youtube til at samarbejde med mig.
Heldigvis er det lykkedes mig at få den uploadet nu, så hvis I kunne tænke jer at se, hvordan designet er lavet, så tag et kig på filmen.


- Maja

torsdag den 21. august 2014

Vintage Rose




Jeg har forsøgt mig med et vintage rose design, det er forholdsvis simpelt og hurtigt at lave. Basen er 2 lag af en lyseblå lak, og roserne er malet på med akryl maling. Jeg bruger akryl maling fra "citadel", som er et warhammer mærke, det fungerer rigtig godt, og de har et virkelig flot udvalg af farver. 

Jeg har også optaget en video af det, den uploader jeg når jeg har fået den klippet til. 

Der er gået lidt sport i at lave blomster design, jeg øver og øver mig, jeg vil rigtig gerne være god til at tegne blomster især så de ligner rigtige blomster. Jeg tror dette er min bedste udgave indtil videre, men der er stadig plads til forbedring. 

- Maja 

onsdag den 23. juli 2014

Solsikker


Jeg elsker solsikker, og har flere gange haft lyst til at lave dem på en rigtig glimtende grøn baggrund. Jeg synes solsikker gør sig rigtig godt på den grønne baggrund. 
Designet er lavet med akryl maling, jeg er blevet helt forfalden til det, man behøver ikke arbejde lige så hurtigt som hvis man bruger neglelak til at dekorere neglene med.

- Maja

onsdag den 16. juli 2014

Blå Blomster


Håber I nyder sommeren lige så meget som mig, her er i hvert fald nogle blå blomster til inspiration til en frisk og hurtig sommer manicure.

- Maja

torsdag den 10. juli 2014

Sommer Blomsterindlæg - Valmuer



Fordi det er sommer har jeg forberedt et par indlæg som bliver uploadet mens jeg holder ferie. Det første indlæg er dette, med en masse valmuer. Der er helt sikkert plads til forbedring, men man skal jo starte et sted, og jeg vil rigtig gerne være dygtig til at tegne blomster.

 - Maja

torsdag den 3. april 2014

Blomster





Så er der kommet lidt forår til København, i den anledning har jeg lavet nogle blomster på mine negle, jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, men øvelse gør mester, så jeg må jo bare på den igen.

Jeg har lagt 2 lag grøn base, og med en hvid har jeg tegnet blomster-bladene udefra og ind mod midten. Jeg startede mine blomster med at lave en lille hvid prik som angavn hvor centrum var. Den store gule midte er lavet til sidst. Derefter afsluttede jeg med toplak.

Håber I andre kan nyde det dejlige forår mere end mig. For min skyld må det gode vejr godt vente med at komme før til påske, hvor jeg har fri og kan nyde det.

- Maja

fredag den 21. marts 2014

Fælles Fredag - Eventyr


Dagens emne er eventyr, men jeg kunne ikke lige komme i tanke om et enkelt eventyr jeg ville lave på neglene, så jeg lod tankerne flyve og blev til sidst enig med mig selv om, at jeg ville lave et negledesign med en eventyrlig udstråling.
I kan jo bedømme for jer selv, men jeg er vild med det, jeg synes det rammer temaet til idag helt perfekt. Det er sådan lidt fortryllet skov, med feer og store flotte blomster. Det har været rigtig sjovt at lave, og har fået mig til at savne da jeg havde tiden til at lave den slags oftere.
På trods af at jeg har korte negle, synes jeg at negledesignet gør sig godt. Det er bestemt ikke alle designs som klæder korte negle (efter min mening), men det her gør.


               


Rigtig god fredag og når I når så langt, rigtig god weekend.

- Maja

Husk at I kan følge os på instagram @Neglenymfer, hvor vi opdaterer om andet end bare neglelak.

Kig også gerne forbi de andre bloggere som deltager i FællesFredag for at se deres fortolkning af emnet.

lørdag den 1. februar 2014

Fælles Fredag: Noget om mig..



Ups det blev vist et lørdags indlæg!

I dag er emnet "Noget om mig" og i den anledning har jeg måtte tænke pænt længe (faktisk hele ugen) på hvad jeg skulle finde på. Normalt finder jeg på ret hurtigt, men ikke denne gang. Først havde jeg i tankerne, at skrive lidt om min store passion for film og lidt om den film quiz jeg går til en gang om måneden (og har gjort i omkring 10 år). Men så kom jeg frem til, at jeg da ville dele historien om hvorfor jeg begyndte at interessere mig for neglelak.

Det var i sommeren 2008, jeg var lige startet på nyt arbejde og skulle efter 1 måned på ferie med min mand (dengang kæreste). Vi skulle 5 uger til USA, hvor vi skulle starte i New York, leje en bil og køre tværs over (zigzag) og ende i Los Angeles. Vi tog en masse billeder og skrev en dagbog som man faktisk kan læse her. (desværre er der i øjeblikket fejl på billederne :( )



Anyway.. vi var jo de første 5 dage i New York og jeg var naturligvis inde i hver og en af de 10+ Sephora butikker vi kom forbi, og jeg endte med at have en hulens masse neglelak med hjem.

Da jeg kom hjem igen spurgte min kollega mig om jeg havde købt nogle Essie lakker med hjem og måtte sige nej. Vi besluttede os for at bestille hjem fra Essie.com og svor at vi næste gang var i New York ville købe alt i Sephora. Vi tog afsted igen i sommeren 2010 (mig og kæresten og jeg var ca 1 måned gravid med Hannah og det var den eneste uge i min graviditet at jeg havde kvalme!! Typisk!) Men det skulle ikke holde mig fra at købe 36 lakker med hjem. Godt jeg var forberedt og havde taget bobbleplast og tape med i kufferten!

Derfor er dagens negle lavet med negle stickers fra Sephora for at mindes mit første indkøb af neglelak. Og starten på min store passion. Bloggen startede i foråret 2009 da Maja startede på mit arbejde og vi fandt ud af, at i begge havde denne store passion.

Sussi

Husk at kigge forbi de andre tøser og se hvad de har skrevet om dem selv.



fredag den 13. september 2013

Fælles Fredag: Accent Negl.


Dagens udfordring er måske ikke så svær, men jeg havde problemer med at finde på noget. Havde fat i både folie og velour pulver/flocking powder, men endte med at lave accent neglen på en lidt mere dæmpet måde. Jeg valgte at lave mønster på alle neglene og gav accent neglen en anden basefarve.

Jeg har brugt følgende:
Underlak: CND - Stickey
Base: Ciaté - Regatta (blå shimmer) og en af mine absolut favoritter for tiden.
Accent Negl: OPI - DS Extravagance (lilla holo) mums,
Mønsterplade: Bundlemonster (ka ikke huske nummeret - finder ud af det hvis der er nogen der vil vide det). Blomster motiv.
Toplak: Poshé. Vil gerne lige pointere, at jeg efter 5 minutter kunne stampe ovenpå toplakken.

OPI'en er en fødselsdagsgave fra min svigerinde og Ciaté'en købte jeg på ciate.co.uk på tilbud. Bundlemonster pladen er fra bundlemonster.com, Poshe'en er fra Foxyfingertips.dk og CND underlakken er købt på Nailsupplies.us

Sussi



fredag den 26. juli 2013

Fælles Fredag: Mønster

Så fik jeg endelig ugens Fælles Fredag indlæg op. Jeg har kæmpet med at nå det hele dagen. Der er hele tiden kommet noget i vejen. Først en 20 km lang cykeltur med familien. Dernæst et nødindkøb af badeblebukser til datteren, da jeg ikke kunne finde de gamle og vi skal i BonBonLand i morgen. Så aftensmad, tøjvask, og så ville datteren ikke sove.. puha. Så lokkede manden med et par afsnit CSI (hvor jeg dog imens fik taget disse Nail Polish Strips på fra Sally Hansen). Til sidst fik jeg snuppet et par billeder med min iphone og fixet dem lidt.. Åh og vi skal tidligt op i morgen.. eller skal jeg sige i dag (om 4 minutter - i skrivende stund - nu 3).

Sussi

fredag den 10. maj 2013

Fælles Fredag: Blomster

Dagens udfordring er blomster, og da jeg absolut ikke mestrer fråhåndstegning, måtte jeg ty til mit yndlings redskab: Dotting tool'et (prikværktøj :P ).

Jeg blev inspireret af at kigge på billeder på diverse blogge og youtube videoer og prøvede så godt jeg kunne, at få det til at ligne blomster.

1. Først startede jeg med 2 lag Ciaté - Kiss Chase og lod det tørre i 5 minutter.
2. Derefter tog jeg Isadora - Pink Bardot og mit største dotting tool og lavede prikker i 5 kanter og 3 kanter. og sørge for at udvide prikkerne til de ramte hinanden og ventede 5 minutter.
3. Så snuppede jeg Kiss Chase igen og prikkede ovenpå de andre prikker med et lidt mindre dotting tool, på samme måde som før dog også i midten af blomsterne. Og gæt hvad jeg så gjorde? Jeg ventede i 5 minutter.
4. Jeg tog Ciaté - Cabaret og lavede prikken i midten.
5. Til sidst lavede jeg tilfældige prikker med Pink Bardot og Cabaret med mit mindste dotting tool rundt omkring på neglene.
6. Vent så længe som muligt før du kommer toplak på, så det er tørt og man ikke trækker i farverne. Vælg evt en hurtigtørrende toplak til dette.

Jeg tog også et billede af Ciaté - Kiss Chase inden jeg lagde blomster på.


Til sidst vil jeg lige vise jer de lakker jeg har brugt og mit lille prik roderi :D



Lakkerne i dette indlæg er gaver fra henholdsvis MildhBeautyPress (Ciaté) og Isadora.

Næste uges tema i Fælles Fredag er: Water Marble (vandmarmorering) og det bliver svært :P

Har du lyst til at se de andre tøsers påfund i dagens udfordring (ja du har!), så klik på linkene herunder.

Sussi


mandag den 29. april 2013

Forårsnegle Du Selv Kan Lave



Er det ikke ved at være lang tid siden vi har lavet en video til jer? Det synes jeg at det er, så idag har jeg strikket et lille nemt forårs design sammen til jer, og filmet processen, så kan I bare gribe neglelakkerne og komme igang derhjemme.



- Maja

onsdag den 20. februar 2013

Februar Udfordring Dag 20 - Flower






Blomster er så smukke på neglene. Designet kan varrieres i det uendelige, både i blomstervalg, men så sandelig også i farvevalg. Farverne i denne manicure er rigtig gode forårs farver, jeg elsker mint som forårs farve. Den gør mig altid i rigtig godt humør, jeg tror også jeg ejer næsten 20 forskellige nuancer af mint grøn.

Idag har jeg lavet nogle blomster som matcher noget stof jeg har. Jeg kan rigtig godt lide at efterligne forskellige mønstre jeg støder på rundt omkring.

Jeg har lagt en ganske almindelig basis manicure, bagefter har jeg med et dotting tool lavet blomster i forskellige farver. Jeg har forsøgt at finde nogle farver i min samlig af neglelakker, som passede bedst muligt med de farver der var på stoffet.

- Maja


torsdag den 14. februar 2013

Februar Udfordringen Dag 14 - Valentines Negle


Som jeg skrev igår får I dagens design tidligt, så I har en chance for at lave det på jeres egne negle hvis I skulle få lyst til det.
Jeg ved godt, at mange laver hjerter på neglene når det er Valentines dag, men det springer jeg over i år. I stedet har jeg valgt en anden klassikker - kirsebærblomster-grene. Jeg elsker den slags grene. De er smukke og passer i mine øjne rigtig godt til til et romantisk design. Udover det, er de nemme at tegne, så alle kan være med.
Jeg har taget billeder undervejs og I får en kort beskrivelse til hvert billede.

Først får I en liste over de ting jeg har brugt:

- Guld Neglelak H&M Creme De La Creme (Basen for manicuren)
- Kobber Neglelak Nilens Jord nr 678 (Grenene)
- Rød (OPI Paint My Moji-Toes Red), Hvid (Essie Blanc) og Pink (OPI Thats Hot! Pink) Neglelak (Blomsterne)
- Seche Vite (Toplak)
- CND (Underlak
- Tynd Pensel (til at male grenene)
- Lille dotting tool (til blomsterne)


Trin 1:
Læg din basis manicure, med først underlak, og så den farve du ønsker skal være base. Jeg har til dette design valgt guld. Jeg elsker hvordan den holografiske guld glimmer skinner når der er godt vejr, så idag blev det den. Men det er også virklig smukt med en turkis lak som base til dette design.


Trin 2:
Mal grene på neglene. Jeg har gjort det ved, at trække lidt neglelak, med min tynde pensel, fra et hjørne af neglen ind mod midten af neglen. Jeg starter altid med at lave 2-3 grund grene, som danner basis for hvor de små kviste skal stikke ud. De to start grene skal være lettere bølgede, det giver et mere realistisk udtryk. Når du er tilfreds med de første grene, så kan du male små kviste på, start inde ved grenen og træk penslen ud fra grenen. På den måde bliver grenene tykkest inderst og tyndest yderst.



Trin 3:
Til blomsterne bruger jeg 3 farver, rød, pink og hvid. Jeg plejer at lægge de tre klatter neglelak tæt, så jeg med mit dotting tool kan blande farvene let, inden jeg laver små blomster prikker på neglene. På den måde kommer der farvespil i blomsterne, hvilket igen giver en rigtig fin effekt på neglene. De store blomster er lavet ved at lave 3-4 pletter meget tæt på hinanden.





Trin 4:
Læg toplak på og lad det tøre helt.