Viser opslag med etiketten pink. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pink. Vis alle opslag

onsdag den 11. marts 2015

Anmeldelse: IDUN Minerals Neglelak


Dette er vores første møde med IDUN Minerals, og vi har glædet os til at teste disse nyheder. IDUN Minerals er et svensk mærke med mineral kosmetik. I serien finder man alt fra pudder til mascara og selvfølgelig neglelak. I ånd med de mineralske produkter er neglelakken fremstillet uden de 5 kemikalier, som virker mest skadende, nemlig:


 - DBP (dibutylphthalat)
- toluen
- formaldehyd
-  formaldehyd-harpiks
- kamfer


Den nye neglelak serie består af 13 klassiske farver og indeholder E-vitamin, mineraler og mandelolie. Udover de 13 farver har IDUN Minerals også lavet en top og en base-lak beriget med keratin.



Jeg må indrømme, at jeg var en anelse skeptisk, da jeg så hvor bred penslen var i flaskerne, men jeg blev godt og grundigt sat på plads, da jeg lagde lakkerne på. Selvom den er bred, er den formet så den passer perfekt til afrundingen på neglen. Jeg har ikke haft brug for at rengøre i kanterne. Desuden løber lakken ikke ned af penslen, så der er fuld kontrol over hvor meget der kommer på. Lakken er nem at påføre og den glider på og fordeler sig jævnt på neglene. Jeg har lagt 2 lag på alle billederne og brugt både den tilhørende base og toplak. Lakkerne skinner dog fint i sig selv uden toplakken.


  • CINNOBER - hot pink med en smule shimmer En anelse sheer og kunne godt klare 3 tynde lag for ekstra hotness.
  • MARMOR - Mælkehvid med et hint af lyserød. Sheer, men ser guddommelig smuk ud med kun 2 lag.
  • JASPIS - En ægte klassisk rød creme lak i den lidt mørke afdeling.
Jeg vil lige sige, at lakken ikke er skallet af på spidserne, men at det er lyset der falder sjovt. Jeg tager billederne i en lysboks.

Jeg er altså blevet en fan af IDUN Minerals neglelak, selvom deres farve valg kun er de klassiske farver. Jeg er ret glad for den pink farvede lak, men især den hvide gennemsigtige MARMOR. Det er vist første gang jeg kan sige, at jeg kan lide en lak der ikke skal dække helt. Jeg har aldrig brudt mig om, at man kan se neglene igennem. Men den dækker så godt og giver neglen et fedt look, at jeg godt kan se igennem fingre (neglelak høhø) med det.

IDUN Minerals produkter kan købes på apoteker samt Webapoteket.dk og Apotekeren.dk. De koster 79,-/stk og der er 11ml i flaskerne.

Sussi

(produkterne i dette indlæg er tilsendt fra PR firma)


tirsdag den 10. marts 2015

Ciaté x2: Vintage & Main Stage


For nogle uger siden var jeg med Maja en tur i Fields og vi gik en tur ind i Bilka. Der fandt vi en rodekasse med en masse billige beauty produkter af forskellig slags, men ind imellem lå der nogle Ciaté lakker til 10 kroner, og så kan man jo ikke lade være med at købe noget. Jeg fik også en helt ny Depend fil og en Blush fra ELF til 10 kroner. Jeg elsker når man finder den slags rodekasser og de så rent faktisk går ind til den pris der står og man ikke bare for at vide, at de er "lagt forkert" når man når til kassen.

Ciaté's neglelak koster normalt 95,- og kan fås i bl.a Magasin (også online) og i nogle Matas forretninger. Der er 13,5ml i flaskerne og penslerne er mellem str. med afrundede kanter. Konsistensen er mellemtynd og dækkeevnen kommer an på hvor lys farven er. De mørke kan sagtens dække ved et enkelt lag og de lyse kan kræve op til 3 lag.


Vintage
Denne neglelak er en støvet army grøn creme lak. Dvs. at der ikke er noget glimmer, shimmer eller glitter i og helt uden nogen form for effekt. Da vi startede med at blogge, kunne jeg ikke holde ud at have andet end creme lakker på. Glitter var for tøser og børn, men jeg blev klogere. Jeg har 2 lag på og den var super nem at komme på. Lakken fordeler sig fint på neglen og penslen er nem at bruge.


Main Stage
Denne farve var svær at fotografere, da den blev en del mere pink på billedet end i virkeligheden. Derfor har jeg ændret en anelse i billedet, så den ser mere "farve rigtig" ud. Den er mere rosa end pink og mere mørk virkeligheden.

Sussi


mandag den 9. marts 2015

Sally Hansen Velvet Texture



Sally Hansen's Velvet Texture lakker kom i butikkerne i starten af året, men de er desværre druknet i de utallige nyheder vi har modaget det sidste stykke tid. Heldigvis er de stadig super fede og kan stadig fås i butikkerne. De koster 89,95 og der er ikke mindre end 11,8ml i flaskerne, hvilket er ret meget. De findes i 7 forskellige farver.

Velvet Texture er matte og næsten fløjsagtige at røre ved. Jeg er personligt vild med de mørke farver når de kun får et enkelt lag og der er mere spil i farverne, men jeg har testet dem og taget billeder af både 1 og 2 lag, samt med en skinnende toplak på, så I selv kan bestemme hvilken måde I kan lide dem på.


Crushed (610)
Den første Velvet Texture lak er en mørk pink farve. Det er ligesom, der er små bitte korn i lakken, der laver den bløde fornemmelse når man rører ved dem. Den tørrer hurtigt og man kan se det matte look med det samme.


Lush (630)
Denne har en mørk beige farve ved 1 lag og en mere brun ,nærmest grålig nuance ved 2 lag. Den er knap så pæn ved 1 lag, men det er mest fordi man mere kan se neglen igennem.


Velour (640)
Velour er en mellem nuance lilla farve. Denne er ikke helt mørk nok til at den ser pæn ud med kun 1 lag. Man kan stadig se neglen igennem. Men den ser super fed ud med 2 lag og også med den skinnende toplak. Denne er min personlige favorit


Lavish (670)
Den sidste havde jeg forventet ville være min favorit, men det blev altså den lilla.  Farven er en dyb, nærmest blod rød. Den er dog flottest med den skinnende toplak ovenpå.


Tip: Velvet Texture lakkerne tørrer hurtigt, så man kan hurtigt komme andet lag på. Den ru overflade gør dog, at det kan være lidt tricky og den suger lakken til sig, så det kan være svært at få et jævnt lag, så husk at komme godt med lak på når du påfører lag nr. 2.

Penslerne i Sally Hansen's lakker er en anelse tyndere end de andre mærker har for tiden. De er dog slet ikke svære at bruge og fordi de er lidt tyndere er de mere fleksible og nemme at manøvre med. Konsistensen i disse Velvet Texture lakker er lige tilpas og den flyder godt ud på neglene og fordeler sig fint. Holdbarheden er er lige som andre lakker, dog ville holdbarheden være bedre hvis man kom et lag toplak på. Det er desværre ikke muligt her hvis man ønsker at beholde den lækre bløde overflade.

Produkterne i indlægget er tilsendt fra PR firma.

Sussi

onsdag den 4. marts 2015

H&M Nail Polish Pastels


Jeg kan ikke lade være med at kigge forbi H&M's neglelak afdeling når jeg en sjælden gang kommer forbi en af de store butikker i København. En af mine blå yndlings lakker er fra H&M og de kan faktisk godt lave noget godt ind imellem og man kan være heldig at de har tilbud. Sidst faldt jeg over en pakke med 4 små lakker, som faktisk ikke var så små igen. De er på 7ml stk. På pakken stod der Nail Polish Pastels og det var nu ikke så meget de fine pasteller der fangede mit øje, men glitter lakken. Den mindede mig om Sephora's Formula X - Demolition, dog med overvejende blå og grønne glitter stykker. Til gengæld er den fra H&M som passende bare hedder Glitter meget mere flydende og nemmere at påføre end den dyre Demolition fra Sephora.



De andre hedder Blue, Pink og Yellow, ja jeg elsker H&M's opfindsomme navne.

Blue er en helt almindelig blå creme lak. Det er en fin himmelblå farve til foråret.
Glitter er en klar lak med glitter stykker i lyserød og grøn og en fin blå farve i flere størrelser.
Pink er en rosa lak med duochrome shimmer i guld og orange nuancer.
Yellow er en gul pastel lak.

De skal alle bruge 2 lag for at dække. Pakken koster 50 kroner og ser sådan her ud....



Sussi

lørdag den 18. oktober 2014

Hyper Gel

Models Own er endelig blevet til at skaffe for den almindelige dansker, DanCosmetic fører er bredt udvalg af lakkerne, og er (os bekendt) den eneste danske forhandler. Vi har fået lov til at prøve et par af deres Hypergel lakker, for mere information om de testede lakker, kig længere ned på siden. Jeg har indsat link til de enkelte lakker under bedømmelsen af dem, det har jeg udelukkende gjort for at gøre det nemt for jer at finde, vi tjener ikke penge på hvis I bruger vores links :)

Priserne på lakkerne på deres hjemme side ligger på 60-65 kr.



Navn/nummer: Searing Pink
Mærke: Models Own
Farve: Pink
Dækkeevne, antal lag: Den er fuldt dækkende efter 2 lag 
Konsistens: Tyk, men ikke klumpet. Den virker næsten lige så tyk som de almindelige gellack man kan købe. 
Pensel: Penslen er medium i størrelsen, smal og ikke afrundet. 
Tørretid: 20min ved 2 lag
Pris: 65kr

Hvor kan den købes:



Navn/nummer: Turqoise Gloss
Mærke: Models Own
Farve: Mørk mint grøn
Dækkeevne, antal lag: Den er fuldt dækkende efter 2 lag 
Konsistens: Tyk, men ikke klumpet. Den virker næsten lige så tyk som de almindelige gellack man kan købe. 
Pensel: Penslen er medium i størrelsen, smal og ikke afrundet. 
Tørretid: 20min ved 2 lag
Pris: 65kr

Hvor kan den købes:



Navn/nummer: Purple Glare
Mærke: Models Own
Farve: Lilla
Dækkeevne, antal lag: Den er fuldt dækkende efter 2 lag 
Konsistens: Medium i konsistensen, den har slet ikke samme konsistens som gellacker, den er nemmere at påføre fordi den ikke er så tyk. 
Pensel: Penslen er medium i størrelsen, smal og ikke afrundet. 
Tørretid: 20min ved 2 lag
Pris: 60kr

Hvor kan den købes:


Navn/nummer: Summer Solstice
Mærke: Models Own
Farve: Orange
Dækkeevne, antal lag: Den er fuldt dækkende efter 2 lag 
Konsistens: Medium i konsistensen, den har slet ikke samme konsistens som gellacker, den er nemmere at påføre fordi den ikke er så tyk. 
Pensel: Penslen er medium i størrelsen, smal og ikke afrundet. 
Tørretid: 20min ved 2 lag
Pris: 60kr

Hvor kan den købes:

Antal stjerner: 3 stjerner får lakkerne samlet. Selvom det er nogle lækre farver, trækker tørretiden ned. Til hverdag ville jeg ikke have tid til at sidde og vente 20 min før jeg kunne bruge mine hænder. Heldigvis kan man bruge en toplak til at hjælpe med at tørre op hurtigere, jeg har ikke prøvet toplakken som passer til lakkerne, så jeg skal ikke kunne udtale mig om, om det ville gøre en forskel. Men farverne er super flotte, og når de er tørre har de en virkelig flot glans

- Maja

Produkterne i indlægget er tilsendt til os for at teste

fredag den 25. juli 2014

Fælles Fredag: Girly


Dagens tema i Fælles Fredag er Girly, også kaldet tøset eller piget. Jeg har fundet lidt tøsede farver frem og blandt dem godt på neglene. 5 forskellige farver og 5 forskellige mærker. Jeg har også tilføjet lidt tøsede hjerter i samme farver som lakkerne.

Jeg har brugt:
Pegefinger: OPI - That's hot! Pink
Langefinger: Kiko - 650
Ringfinger: Ciaté - Kiss Chase
Lille Finger: Sephora - M-Maybe
Tommelfinger: Appeal4 - Fire Mock
Base: CND Stickey base
Top: Ingen


(Appeal4 + Sephora lakkerne er tilsendt fra PR-firma)

Husk, at kigge forbi de andre tøsede tøser i dag for at se hvad de har fundet på.

Sussi

mandag den 19. maj 2014

Sally Hansen: 3 for 2


I denne uge og næste uge med har Matas tilbud på Sally Hansens neglelak og Nail polish strips. Man kan vælge 3 og betale for 2 (man får den billigste gratis).  Jeg har fået nogle lækre sommer nyheder ind af døren, som jeg vil vise Jer i dag.


A Wink of Pink er ved første øjekast bare en lys creme hvid, men kommer man tættere på, ser man et svagt lyserødt skær samt en fin shimmer. På billedet til højre kan man bedst se shimmeren. Shimmeren får lakken til at se ekstra skinnende ud og jeg elsker, at den dækker så godt ved kun 2 lag. Det er ikke altid nemt med sådan en lys neglelak. Shimmeren gør også, at lakken ikke giver så mange helligdage som en normal creme lak. (ingen toplak)


Mojito er min favorit af de 3, jeg er og bliver bare fan af de grønne lakker. Det er også den farve der er flest af i samlingen. Mojito er den skønneste sommer grønne creme lak. Og som alle andre af Sally Hansens Salon lakker, så glider den på som smør. Penslen i denne var dog en smule drillesyg, men fik den afrettet. Jeg har kommet 2 lag på. (ingen toplak)


Lady Lavender er en lys lilla med shimmer. Den var en drøm at påføre og så ser den utrolig smuk ud i solskin. Shimmeren kommer virkelig til sin ret, så må vi bare håbe at regnen snart forsvinder igen. Denne lak minder mig nok allermest om sommer, blomster og solskin af de 3 lakker. Jeg har brugt 2 lag igen. (ingen toplak)

Jeg har tit skrevet i indlæg, at jeg har brugt Sally Hansens base og da jeg havde disse fremme den anden dag, tænkte jeg, at jeg lige ville tage et billede af den til Jer. Den er dog en anelse slidt, og nej det er ikke neglelak på fronten, men slidtage.


Husk at kigge forbi din lokale Matas og se de lækre lakker og Nail polish strips på tilbud!


Inden længe skal jeg igen prøve de bedste Nail polish strips på markedet, nemlig disse ovenover. Jeg skal prøve en af de nye Mani Inversée.

Sussi

(produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

onsdag den 2. april 2014

Nilens Jord: 678 & 652


Her har jeg så 2 af de 3 nye forårs lakker fra Nilens Jord. De koster 99.95 og kan bl.a købes i Matas. Den 3. vil Maja vise Jer når hun er færdig med denne omgang eksamner. Det er også derfor I ikke ser hende så meget på bloggen i denne og næste uge. (kryds alt hvad I har).

Først og fremmest vil jeg lige sige et par ord om Nilens Jord. Vi synes begge, at på få år, er Nilens Jord blevet et mere ungt mærke. De lægger mere og mere vægt på de lidt yngre kunder og farverne afspejler dette. Der findes ikke kun gammelrosa, nude og femme fatale røde lakker i sortimentet. Dejligt at se, fx en flakie lak (den Maja vil vise Jer) blandt de nye.

Generelt om lakkerne vil jeg sige, at de er af god kvalitet, både pensel og neglelak er gode. Jeg har ikke brugt top coat ved testen.


652:
Først synes jeg det er lidt synd, at Nilens Jord ikke har fundet på navne til deres lakker.. Men når det er sagt, så synes jeg, at denne farve er super lækker og frisk og forårsagtig Den dækker næsten ved første lag og den fordeler sig rigtig fint på neglen.


678:
Denne er en sheer/gennemsigtig lak med en mælkehvid farve og shimmer. Alt efter hvor gennemsigtig man vil ha den kan man komme det antal lag på som man vil. Jeg har brugt 3 lag og den var helt nem at arbejde med, ingen striber. Blev overrasket over hvor godt jeg endte med at kunne lide den.

Produkterne  i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne.

Glæd Jer til at se flakie lakken :D

Sussi

onsdag den 2. oktober 2013

Lyserød Oktober - Caviar Manicure



Idag har jeg haft en lyserød caviar-manicure på. Det er ikke fra Ciaté, selvom den neglelak jeg har valgt, som base, er fra Ciaté, men perlerne er fra eBay, hvor man kan købe små glas med perler for næsten ingenting. Perlerne kan man købe i mange forskellige farver, og har man lyst, kan man også blande dem for at få et mere festligt udtryk. 
Jeg har valgt en helt lyserød manicure for at sætte fokus på kampen mod brystcancer. I denne måned vil jeg forsøge kun at lave manicurer og designs med lyserød. Måske er der nogle af de andre bloggere, som kunne have lyst til at følge trop :)

- Maja

søndag den 25. august 2013

Søndags Spam: Pink!

I dag er det afslapningsdag hos Neglenymferne og især dagen derpå et bryllup. Dejligt at kunne sove længe uden datteren. (som vågner 6.15 hver dag). I får lidt pink love herfra mens vi nyder den sidste del af sommeren...

Sussi

søndag den 14. juli 2013

Sommer manicure: Appeal4 + White Wedding.


Dagens manicure er til minde om denne uges gode vejr og håbet om, at det kommer tilbage.. Jeg elsker denne her pink lak fra Appeal4 som hedder Honeysuckle Chok og i dag har jeg prøvet en af de hjemmelavede lakker, som jeg fik af min amerikanske swapper ovenpå. Jeg kalder den White Wedding og det er en glitter i klar lak. Firkantede stykker glitter og små runde stykker glitter i hvid.

Kryds alt hvad I har for at det gode vejr kommer tilbage!!






Sussi