Viser opslag med etiketten halvmåne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten halvmåne. Vis alle opslag

onsdag den 16. november 2011

Dag 16: Halvmåner

 I dag har jeg lavet nogle simple halvmåner ved hjælp af lidt klistermærker / manicure stickers. Jeg har købt de runde i en boghandel, dem på ring-, lille- og tommelfingeren på ebay (søgt på manicure stickers) og den på langemanden stammer fra et fransk manicuresæt fra Mavala og det er købt i Matas.

Jeg har startet med at påføre et enkelt lag af Essie - Cocktail Bling, fra den nye vinter kollektion (kan købes på blandt andet beautybay.com ).



Derefter har jeg, med tungen lige i munden, placeret de forskellige klistermærker på neglene. Jeg har valgt forskellige former, så I kunne se hvordan de så ud. Jeg har valgt en mågeformet form til tommelfingeren og kun brugt halvdelen, fordi jeg synes at rundingen passede bedre til dette formål end den alm fransk manicure sticker. I kan se hvorfor på næste billede.



På pege fingeren (med det runde klistermærker), er det ikke blevet så godt, da et rundt stykke er svært at få til at sidde helt til, så neglelakken løb lidt ind under og derved blev kanten ikke helt skarp.
På lange fingeren har jeg det alm fransk manicure klistermærke på og der synes jeg at det blev mere lige end rundt, men det er jo også meningen, at den skal følge spidsen på neglen.
Så er der den spidse form på ring fingeren. Det ser ok, men synes nu bedst om den runde måne form.
På lillefingeren passer den lidt mere ovale form bedre, da neglen er ret smal, men på de andre negle ville den nok ikke passe helt.
Til sidst er der tommelfingeren, hvor jeg havde valgt måge formen. Den synes jeg faktisk blev bedst af de runde. Så det vil klart være den jeg bruger næste gang. Det er trods alt svært at lave halvmåner i hånden, når de vender den vej.

Sussi

Ps. Neglelakken jeg kom ovenpå var Essie - School of hard rocks, også fra den nye vinter kollektion.

fredag den 30. september 2011

Den omvendte franske..


Dagens negle er lavet med OPI's London bridge is falling down. En lidt ældre af deres lakker fra British Collection efterår 2003. Selvom farven er en ældre sag, så passer den til efteråret 2011's farve palette. Jeg elsker denne brændte rustagtige røde farve. Jeg har også Essie's Alligator Purse, som minder en smule om denne.

Neglene er lavet i fri hånd, så de er ikke helt perfekte afrundede. Jeg har først ordnet mine negle. rengjort dem, filet og skubbet neglebåndene tilbage. Så har jeg kommet et lag CND stickey basecoat på, derefter 2 lag OPI og til sidst et lag Seche Vite topcoat. Jeg påfører neglelakken, som jeg ville have gjort normalt. Starter i midten af neglen og derefter arbejder derfra og ud til siderne i en glidene bevægelse, så man får den afrundede form.




Sussi

lørdag den 15. januar 2011

Dagens Look - Halvmåne


Et af de klassiske look til neglene er halvmånen. Sidste år og igen i år er de at se på catwalks rundt om i verden. Det fede ved dette look er, at man kan gøre lige hvad man vil med det og bruge lige de farver man vil. Dita Von Teese går næsten altid med halvmåne negle i guld og røde farver.

De er ikke så svære at lave, og den nemmeste måde er at bruge fransk manicure klistermærker og male en del af gangen. Man kan selvfølgelig også tegne det i frihånd med en negle art pen.




Vi foreslår: OPI - Alpine Snow (transdesign.com $5.75), Essie - Licorice (helsemarie.dk 110,-), Models Own - nail art pen hvid (modelsownit.com £6), Mavala - French Manicure inkl. klistermærker (Matas 99,-)

Sussi