Viser opslag med etiketten neon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten neon. Vis alle opslag

mandag den 13. april 2015

#WeekendOffNailArtChallenge: Nimbus


Så blev det endelig lidt mere forårsagtig vejr derude og jeg fik lyst til at trække neglene i noget neon. Dagens tema er Nimbus eller Halo og det er en af mine go-to teknikker. Jeg har lavet en del af dem efter hånden. Tjek dem ud her.

Jeg har brugt:


  • CND Stickey base
  • China Glaze - Flip Flop Fantasy (base farve)
  • Nailstation Paris - I love Paris (pink)
  • Sinful Colors - Dream On (lilla)
  • Seche Vite toplak
  • Ciaté - Mattnificent mat toplak

Sussi

fredag den 10. april 2015

#WeekendOffNailArtChallenge: Orange (FællesFredag)


Så blev det endelig fredag og Maja har haft en meget travl uge, så hun nåede kun at tage dette billede til dagens indlæg. Jeg laver så lige en lille tekst for hende, det har hun fortjent. Hun har nemlig været til eksamen i dag og vi krydser fingre for at det er gået godt.

Maja har valgt en lækker orange neglelak fra  China Glaze - Papaya Punch. Og så har hun på billedet lagt vægt på neglene, man kommer helt i sommer stemning med den næsten neon agtige kvalitet.

Anyway, husk at man kan deltage på Instagram med hashtagget i titlen på indlægget, også selvom man ikke har en blog. Man kan også hvis man har en blog. Så tilmelder man sig bare dagens link-up herunder (man skal have en konto hos inlinkz).



Og og og det er ikke kun april udfordring i dag, men også alm Fælles Fredag, så alle tøserne der normalt deltager om fredagen er så med i dag.

Sussi ( og Maja)


fredag den 15. august 2014

Fælles Fredag: Glitter


Dagens tema i Fælles Fredag er noget så simpelt som Glitter. Eller, hvis man da ved hvad man skal lave. Jeg har haft en travlt uge på arbejdet og Maja læser (flittigt) til eksamen, så bloggen er blevet lidt (meget) forsømt i denne uge. Vi vender stærkt tilbage i næste uge! (jeg gør i hvert fald).

Men til dagens negle. Disse 2 skønheder har jeg fået af Maja i fødselsdagsgave og hun har haft dem med hjem fra ferie til mig. Jeg har en (næsten) opbrugt Atlantis og Flip Flop Fantasy har jeg altid ønsket mig.

Der er 4 lag af Atlantis på 4 af fingrene. Jeg ville lave en omvendt accent negl, så der var mest glitter og synes faktisk ok om resultatet. Min mand synes bare jeg er mærkelig, men som han siger. Det er da i det mindste ikke lige så mærkeligt, som når du har 10 forskellige farver på.

For at give neon lakken lige det ekstra fift, har jeg kommet 2 lag OPI Alpine Snow under og jeg sidder her i mørket og skriver og alligevel kan man se neon effekten tydeligt. Jeg tog lige et billede, så I kunne se selv. Jeg har IKKE redigeret i dette. Det ser helt vildt ud synes jeg.


Jeg har brugt:

Base: CND Stickey
Hvid base under neon: OPI - Alpine Snow (2 lag)
Glitter: China Glaze - Atlantis (4 lag)
Neon: China Glaze - Flip Flop Fantasy (2 lag)
Toplak #1: Seche Vite
Toplak #2: Ciaté Mattnificent (mat toplak)

Husk at kigge forbi de andre tøser i Fælles Fredag og huske vi stadig har åbent for tilmelding. Skriv en mail til fredag@neglenymfer.dk eller find os på Facebook (klik på ikonet ude i højre side).

Sussi




fredag den 8. august 2014

Fælles Fredag: Bikini


Hov hvor blev sommeren af? Ja ok det kan godt være at det regnede "lidt" i København i dag, men da jeg nåede til Frederikssund station med toget, skinnede solen og det havde ikke regnet. Ventede på at regnen kom, men ak. Så her er stadig mega varmt og man kunne sagtens have hoppet i sin bikini. Apropos bikini... dagens tema er inspireret af en bikini. Jeg har kun en meget sort badedragt og vidste ikke helt om jeg kunne "slippe" med kun at male mine negle sorte, så jeg kom i tanke om et billede jeg havde set på nettet et sted og Googlede det.

Mine negle er meget simple i dag, de er lavet med Isadora's nye efterårsfarve (mere om den og de andre i næste uge) Bella Beige og nogle neon studs som jeg har købt på Ebay et sted. Jeg har sat studsne fast i toplakken (har brugt Seche Vite, som jeg snart løber tør for - igen). Jeg synes desværre at studsne er for store og kluntede (og måske lidt dårligt placerede hehe) men jeg skulle blive hurtigt færdig inden den sidste solstråle forsvandt. Studsne var faktisk mere neon i virkeligheden, men det var svært at fange farverne i lyset fra aftensolen.

I får naturligvis også billedet af min inspiration. (billede fra http://monifc.com/)


Sussi




mandag den 14. juli 2014

Sommer Skitlette

Isadora - Nailstation - Lush Lacquer
Så kan man vist sige, at sommeren for alvor er kommet i gang. Jeg har hevet nogle af mine yndlings sommer farver frem og prøvet at lave en ny Skitlette, efter mit kæmpe fail ved Fælles Fredag for et par uger siden.



Til dagens indlæg har jeg brugt:
Base: Duri - Rejuvacote (neglehærder med formaldehyd)
Lille-, ring- og tommelfinger: Isadora - Coral Crush (tekstur lak)
Pege,- og langefinger: Nailstation - Street Style (neon)
&
Lush Lacquer - Clowning Around (mat neon glitter toplak)
Ingen toplak (det glemte jeg i farten, skulle have haft på den grønne)

Sussi

fredag den 11. juli 2014

Fælles Fredag: Stamping


Det var faktisk Maja's fredag i dag, men hun lever det fede liv og havde ikke tid :P Så jeg fik den fikse ide, at jeg da sagtens lige kunne finde på noget den anden dag. Det var faktisk noget af det nemmeste jeg har lavet mht stamping. Jeg havde ellers givet op omkring stamping og solgt stort set alle mine plader. Så var der en eller anden der viste mig en video med reverse stamping og efter jeg havde tabt kæben, samlet den op, funderet over om det var noget for mig, kommet frem til, at det var det da, sparket mig selv over at have solgt alle de fede plader, bestilt nogle nye plader, så fandt jeg de få frem jeg har tilbage, fandt et par jeg kunne bruge og gik igang. Og vupti 2 timer senere havde jeg produceret de to hjemmelavede stamping decals I kan se på billedet herover.

Hvis ikke I kender teknikken og undrer Jer over hvad filen jeg rambler om, så tag lige et kig her. Det er awesome. Og jeg har åbenbart levet under en sten, for det er ikke nyt hehe.

Jeg har brugt:

Base: Duri Rejuvacote
Blå: Nailstation - Get the jet
Rød: Nailstation - Front row
Top: Ciaté top coat
dotting tool
Hvid: akrylmaling
tynd pensel
acetone
Bundlemonster plade (kan ikke huske nummeret)
unavngivet ebay plade med hello kitty ??

Sussi

Hov husk lige at tag et kig forbi de andre deltagere i Fælles Fredag. OG vi søger stadig nye deltagere, så hvis du er interesseret, så skriv til fredag @neglenymfer.dk (uden mellemrum)



fredag den 4. juli 2014

Fælles Fredag: Neon


Så blev det endelig fredag og det er som om vejret vidste at vi havde neon som tema i dag. Skønt at kunne vise et solskinsbillede af dagens negle. 

Jeg har forsøgt mig med drybrush metoden og så ellers bare brugt 4 af de nye neonfarver fra Nailstation. 


Jeg koger og håber I andre har det køligere. Jeg kan lige p.t. Ikke tilføje linklisten til de andre, da jeg blogger fra iphone app'en. 

Go weekend!

Sussi

mandag den 30. juni 2014

Isadora - Orange Flash


Dagens neglelak er en lækker en af slagsen fra Isadora. Den hedder Orange Flash og er en orange der vil noget. Den har en fin shimmer og en kraftig farve, der får ens sommerbrune hud til at se endnu lækrere ud.


Jeg har ikke før været så glad for orange, som jeg har været indtil nu denne sommer. Det er som om flere mærker, har fundet vejen til mit hjerte gennem orange neglelak. Jeg har aldrig før fundet en orange lak som jeg kunne lide, men i år har der allerede været flere. Orange Flash fra Isadora er en drøm at påføre og jeg har brugt 2 lag denne gang. Den har en fin shimmer, som kun ses tæt på, en den giver lidt liv til lakken, selvom den ikke er tydelig. Neon vil jeg ikke kalde den helt, men det er så tæt på som muligt.


Isadoras lakker har alle en bred pensel med en let rundet kant, der gør det fantastisk let at påføre lakken nemt. Holdbarheden er rigtig god og prisen er 69 kroner stk. Find den i fx Magasin, eller smut en tur til Malmø eller Helsingborg og få dem til 69 svenske og spar lidt.

Sussi

(produktet er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

mandag den 9. juni 2014

Nailstation: Sommer farver


Nøj, hold fast og se lige disse lækre sommer farver fra Nailstation! Jeg har i skrivende stund alle disse lakker på og kan slet ikke få øjnene væk fra dem. Farverne er neon eller meget klare. Navnene på farverne er:

Fra venstre:
I Love Paris (neon pink)
Get the Jet (klar blå)
Front Row (neon rød/orange)
Street Style (neon grøn)
Emirati Lady (klar lysesrød)


I love Paris:
Nok min absolutte favorit af de 5. Og også den mest neon af dem alle. Den pink neon farve, skal bruge 2-3 lag for at dække. Man kan ane neglen igennem, men den er bare gude smuk i solskin. Den tørrer mat, så den har brug for et lag toplak for virkelig at skinne. Jeg har brugt Seche på alle neglene.

Get the Jet:
Det er bare svært, at lave en neon blå. Selvom den er utrolig flot og klar i farven, så bliver den altså ikke neon. Men det er så tæt på som muligt. Jeg synes farven er flot til en solbrun hud, og selvom min ikke helt er derhenne ad endnu, så komplimenterer den flot min brune hud. Denne krævede 2 lag for at dække.

Front Row:
Denne er virkelig orange og meget neon. Den er desværre en anelse gennemsigtig, men det er ikke noget et ekstra lag ikke kan klare. (jeg brugte 3). Den tørrer også mat, hvilket også er en god indikator på, at det er en neon.

Street Style:
Endnu en af de 5, som er neon. Grøn er jo typisk også en god farve at lave neon af. Forventede måske også, at den var lidt mere neon, men er nu godt tilfreds. Den dækker overraskende godt og kan nøjes med 2 lag.

Emirati Lady:
Jeg undrede mig lidt over den lyserøde i æsken og var spændt på, at se om den også var neon. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt synes den er neon. Det er dog en flot og klar lyserød farve. Den passer også fint til de andre farver. Denne var også kun 2 lag.

Alt i alt en fantastik lille sommer kollektion. Lakkerne er 3-free og koster 115 kroner stk og fås i udvalgte førende modebutikker.

Sussi

(produkterne er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er vores egne)

mandag den 2. juni 2014

Sommer must-haves!


Jeg har samlet lidt af mine sommer favoritter, både fra i år og klassikerne. For mig, hører der altid følgende til min sommer:

Holo
Glitter
Neon
Shine
&
Tekstur

Jeg har altid holo lak på tåneglene hver eneste sommer. Der er bare noget specielt ved at kigge ned på fusserne og uanset hvor sjove tæerne ser ud, er der lækker holo på neglene. Color Club har lavet nogle af de flotteste af slagsen. Der findes dog et utal af mærker der laver fantastiske holo lakker, f.eks Nfu Oh.

Glitter lakken må gerne være i en klar base, så man kan peppe sin sommer manicure op til en fest hurtigt. Det må gerne være farverig glitter og jeg er bare faldet for glitter lakkerne i Deborah Lippmanns Jewel Heist kollektion og ikke mindst Glitter & Be Gay. Prøv bare at Google navnet og savl.

Neon er måske den type neglelak, som man mest forbinder med sommer. Måske fordi solbrun hud og neon ser fantastisk ud (i hvert fald 1000 gange mere fantastisk end neon og bleg vinter hud). Hvert år lancerer de fleste mærker (med respekt for dem selv) en kollektion med neon farver. Igen i år har China Glaze lavet en og jeg synes det er forfriskende med lidt mindre pang farver. En neon gradient eller ombre ville være perfekt til strandturen.

Tekstur er en af de få trends som jeg virkelig har taget til mig. Jeg elsker simpelthen den ru overflade og ville ønske jeg havde råd til at købe mig alle de tekstur lakker der findes (næsten). O.P.I har lavet nogle skønne sommer pang farver i deres velkendte tekstur formel. Mums. 

Nails Inc. har lavet en lækker kollektion med gel effekt lakker. De har ikke kun en fantastisk finish og skinnende overflade, men også nogle skønne farver. Hvis man ikke er til neon, kan man i stedet vælge nogle lakker med et flot skinnende finish.

Til sidst har jeg også valgt at tilføje Ciaté's chokolade neglelakfjerner. De dufter simpelthen så skønt og flasken er så luksus lavet i glas, at man får lyst til at have den stående fremme. Ciate.co.uk har i øjeblikket et Flash Sale hvor du både kan få lakker og tilbehør til halv pris. (husk dog at det koster noget at fragte det til danmark).

Sussi

torsdag den 29. maj 2014

Depend Gellack Neon



Så er der kommet nye farver fra Depend, den her gang er det en limited kollektion af neonfarver, de koster 89 kr pr stk og er i butikkerne fra uge 22-23.
Generelt er det nogle rigtig flotte farver og nogle gode lakker, dog havde jeg et problem med en af farverne, men det kan I læse om længere nede.
Hele kollektionen skriger sommer, og hvis man er lidt modig kan man blande farverne, enten på neglene, og lave halv/halv eller lade et par af neglene være en anden farve. Det passer til sommerstemningen at man tager lidt løst på det og bare har det sjovt.




Den første farve Fuchsia, den er helt fantastisk, jeg har lyst til at have den på hver dag, den ser så lækker ud. Den ligner en portion lækker gele på mine negle. På billedet har jeg kun lagt et enkelt lag, den var så flot. Hvis jeg kun skulle vælge én farve fra denne kollektion blev det klart den her, den har en farve jeg sjældent har set magen til.


Dette er en koral farvet gellack, jeg fik rimelig godt dækket mit koral-farvet behov sidste sommer, så for mig et den ikke særligt nyskabende. Men! Hvis du elsker koral, og gerne vil have en manicure som ikke går af efter første tur på stranden, så er det helt sikkert en farve for dig. Jeg har lagt 1 lag her. Den var nem at lægge på og rigtig flot i farven, den har creme base.




Her har vi det sorte får i kollektionen. Jeg ved virkelig ikke hvad der er galt med den, og jeg håber virkelig at det bare er min flaske som er meget mystisk. Den er helt klumpet og tyk, jeg forsøgte endda at lægge to lag i håb om at det udjævnede sig, men nej, om noget blev det værre. Farven er ellers fed, men jeg har svært ved at se bort fra at det ligner gult tapet-klister. 
Men lad os gå ud fra at det bare er min flaske, for så vil jeg gerne skrive at det så rigtig fedt med en neon-gul, det er ikke så tit jeg ser dem, og det er virkelig en god udgave af en neon-gul farve. Måske jeg skulle smutte i Matas og tjekke et par af deres andre Yellow Neon for at se om der er et generelt problem og om jeg skal have mig en ny.



Jeg kom vist til at skrive helt oppe i starten at Fuchia var min yndlings fra denne kollektion. Så derfor må denne komme på en tæt anden plads. Så tæt at jeg, hvis jeg kun skulle vælge en, så ville jeg vælge Fuchia og denne her, så tæt ligger de på hinanden i kampen om første pladsen. 
Jeg har lagt et enkelt lag, den kunne sagtens tage et mere, men lige pludselig fik jeg travls, og så kom jeg fra at give den et lag mere.
Farven er lige til at falde i svime over, den ser så lækker ud, den ligner noget mint-chokolade is jeg engang fik på en sommerferie i Frankrig, den mangler bare lidt sorte pletter som kunne udgøre det for chokolade stykker.



Denne kollektion har også en neon orange. Den ser også helt formidabel ud, jeg har lagt et lag, og det dækkede rigtig flot. Normalt har jeg det lidt anstrengt med neon orange til min hudfarve, men jeg synes faktisk det går overraskende godt denne gang. Jeg vil i hvert fald ikke afskrive muligheden for at jeg prøver den igen.


Dette er en rigtig babie pink, den bringer den lille pige frem i mig. Det er en creme base. Den var rigtig nem at lægge på, jeg har lagt 2 lag på for at få den til at dække helt.


- Maja

onsdag den 9. april 2014

Event hos Sephora: Sommer og forårs nyheder.


For et par uger siden var vi et smut til et presse event hos Sephora for at se på hvad de har at byde på her til forår og sommer. Som vi har ventet længe på, er de lækre Formula X lakker endelig kommet i butikkerne og vi glæder os til at få fingrene i dem. Vi fik prøvet lidt glitter i Formula X standen og fik set på de maaaange lækre farver.

Lakkerne er delt op i effekt og farver. Der er tæt på 200 forskellige lakker i sortimentet, så der er helt klart noget for enhver smag og der er mindst 50 i vores smag.. (hvis ikke det dobbelte).


Her prøver Maja en af de lækre glitter lakker fra Formula X, Sephora's nye neglelak mærke.

Effekt lakkerne koster som hovedregel 120/stk og de farvede lakker koster 100/stk. Derudover kan man få et sæt med 3 nail treatment lakker med Nail Cleanser, Nail Primer Base og Shine Top Coat til 260/stk.


Nails Inc nyheder på billedet herover. Fra venstre: Perfect Nude 125/stk, Double-ended Pop Art, som er neglelak og glitter i ét 124/stk og til sidst Floral Nails til 125/stk.

Udover Sephora's eget mærke, har de jo også en masse andre mærker som har neglelak i deres sortiment. Et af de mærker som vi også prøvede er Nails Inc. Her prøvede Sussi deres nye Floral Nails neglelak.


Til sidst vi lige vise Jer de nyheder, som Sephora også har til Jer her til sommer. Nemlig de fine pangfarver der er i deres Brazil kollektion.


Så fis ned i Sephora og kig på alle de nye herligheder, det kan være vi allerede står dernede og savler.

Neglenymferne..




tirsdag den 24. september 2013

Test: Ciaté - Corrupted Neon Manicure.


Jeg har testet (endelig fik jeg min UV light lommelygte med posten fra Kina - til 5 kr) Ciaté's Corrupted Neon Manicure. Sættet består af:

Cha Cha Cha (neon neglelak i en skøn koral/orange farve)
Glitter pulver i orange
UV toplak i mini størrelse.

Jeg har glædet mig til at teste dette sæt, bare for at se om det virkelig virkede det der lyspjat. Jeg havde ikke læst på pakken, at glitteret var lysende ved UV lys, så jeg kom også toplakken ovenpå det og det så bare ikke smart ud, så jeg måtte lave min accent negl om igen. Pff.

Jeg startede med 3 lag Cha Cha Cha, den var virkelig nem at ligge på, men nøj den dækkede bare ikke, så ja 3 lag måtte der til. Så det tog en del tid at tørre. Derefter kom jeg et godt lag Cha Cha Cha på på min ringfinger og dryssede neon glitteret ud over og rystede det overskydende af. Til sidst gav jeg de andre negle et lag med UV toplakken.

I alm lys.

I UV lys.
Neglelakken Cha Cha Cha og glitteret er i sig selv smukke. Det er en flot neon neglelak, som ser mere neon ud på neglen end den gør i flasken. I UV lyset kan man se alt! Man kan se, at jeg har ramt lidt ved siden af neglene og jeg kunne ha photoshoppet det pænere, men synes, at I skulle se det som det ser ud. Især neglen med glitteret er lidt sjusket. Jeg ved ikke om det er fra da jeg fjernede det igen, eller om det er glitteret, dere får det til at se sådan ud. Det er flasken med glitteret jeg holder i hånden, så man kan se hvor meget det egentlig lyser i UV lyset.

Jeg synes det er sjovt at lege med. Man kan jo tegne med toplakken, så der kommer figurer, eller mønstre frem i UV lyset. Nu er det ikke så tit, jeg kommer steder hvor man har sådan et UV lys stående (i dagplejen, på arbejdet og hjemme hos diverse veninder), så for mig vil det nok ikke komme på så tit. Men for Jer der går i byen i weekenden ville det her da være noget. Er sikker på, at man ville lægge mærke til det.

Så alt i alt synes jeg at det er spændende, især glitteret, men det er måske ikke noget for alle. Med mindre man har et UV lys i sin gildesal.

Sussi

(produktet er tilsendt til anmeldelse - meningerne er vores egne)


onsdag den 11. september 2013

Essie - Butler Please


Dagens neglelak er fra Essie og hedder Butler Please. Jeg fandt denne i Super Brugsen, da de i sommers havde Essie'er på tilbud til 50 kroner stk. Jeg købte også Leading Lady, men den må I se en anden gang.

Butler Please minder meget om H&M's Blue My Mind, som jeg har 2 flasker af, så ja jeg kan godt lide den farve. Jeg synes at den lyser indefra, men nu er den også ment som en neon (dog forstår jeg ikke helt konceptet med blå neon). Den tørrer derfor mat (ja det gør neon farver altså) og jeg har derfor ikke kommet toplak på.

Denne Essie lak har den nye brede pensel og den er perfekt at påføre neglelakken med. Essie er også blevet bedre til at lave neglelak der dækker ved færre lag. Dog skal deres lyse lakker stadig have et ekstra lag.

Jeg viste Sally Hansens nye Fuzzy Coat ovenpå denne neglelak for en uges tid siden og hvis I missede det, kan I se de her.

(Blue My Mind kan stadig købes i H&M)

Sussi

torsdag den 29. august 2013

Sensommer Neon: Ciaté - Mojito + Lush Lacquer - Clowning Around


Dagens negle er nok en af de sidste jeg viser med neon. NOT! Tror ikke at jeg kan lade Clowning Around ligge i skuffen til næste sommer, selvom efterårs farverne er mine yndlingsfarver. 

Først har jeg lagt 3 lag Ciaté - Mojito, da den er en anelse tynd og jeg ikke bryder mig om at kunne se neglen igennem lakken. Bagefter brugte jeg 1 lag Lush Lacquer - Clowning Around og afsluttede med Essie - Matte About You. 

Fordi jeg var for doven til at gå op i stuen og hente min Poshé toplak (plejer at komme den på inden den matte toplak, da det så tørrer 100 gange hurtigere), tog det næsten 2 timer om at tørre med de mange lag. De matte toplakker er IKKE hurtigtørrende hehe. 

Sussi

tirsdag den 2. juli 2013

Anmeldelse: Isadora Neon Glitter Nails.

Isadora - Dazzling Acqua + Aquarius loose glitter.

Jeg har været så heldig at få tilsendt dette sæt fra Isadora. Det er en "neon" blå foil agtig lak og en flaske med glasagtige glitter stykker.


Efter 1. lag - man kan se neglen igennem hist og pist.

Efter 2. lag dækker den perfekt.

2. Lag dækker perfekt.
Dazzling Acqua:
Antal lag: 3
Farve: Blå
Base: Shimmer/foil
Mening: Normalt ville man tage 1 lag på og derefter tage én negl ad gangen, komme et lag mere på og drysse glitteret på. Men da jeg skulle tage billeder af lakken for sig selv, måtte jeg lige give det lag nummer 2. Selvom man kan se neglen igennem efter første lag, så dækker den helt ved lag nummer 2. Den opfører sig lidt som en foil/holo ville gøre, nemlig at der kommer pletter uden lak på. Måske det kan afhjælpes med en aqua base, men så længe den dækker ved 2. lag ville jeg ikke gøre det store ud af det. 

Jeg synes måske ikke, at der er så meget neon ved lakken. Den er da klart "frisk" i farven, men neon synes jeg nu ikke. Den ser utrolig flot ud i solskin, men jeg ved ikke helt om det er mig med shimmer looket. Det er jo en smagssag..


Aquarius Loose Glitter - gennemsigtig glasagtige glitter stykker.

Tilføj billedtekst



Aquarius Loose Glitter:
Antal Lag: 1 lag drysset over våd neglelak.
Farve: gennemsigtig blå.
Base: mellemfin glitter.
Mening:Jeg er en sucker for tekstur på neglene og denne glitter gir ens negle en ru overflade. Man skal lige vænne sig til, at man kan hænge fast i tøj, men hold op hvor det bare skinner i sollyset, og så kan jeg godt se mellem fingrene med det andet. Jeg var måske ikke så vild med lakken, men tilføjer man glitteret er jeg faktisk ret vild med det.

Fremgangsmåde:
1. 1-2 lag Dazzling Acqua
2. 1 lag på én negl ad gangen og drys  glitter på. Gentag med alle negle...
3. Afslut evt med at spraye hårlak på for at forsegle glitteret. 

ps. Har man været smart nok til at drysse glitteret på ud over en kop/tallerken/stykke papir osv, kan man hælde overskydende tilbage i flasken ved at rulle et stykke papir til en tragt. Men hvis man ligesom mig glemte det, må man bare hælde resten ud.. hehe

(sættet er sendt til os fra Isadora til anmeldelse)

Sussi

tirsdag den 21. maj 2013

Anmeldelse: Appeal4 del 2.

Honeysuckle Chok, Pink Sprinkles of Stars, London Grey. 
Her er så anden del af de 6 lakker fra Appeal 4. Se første del her.




Honeysuckle Chok - skønt, at jeg nåede at teste denne lak mens solen var fremme, desværre fanger mit kamera ikke den fantastiske skinnende neon farve den i virkeligheden er. Den er super flot på billederne, men den er bare ekstra fed live :D Som altid har jeg brugt 2 lag og den var super nem at påføre. Jeg har ikke toplak på på billederne.




Pink Sprinkles of Stars - Jeg har både taget et billede i sol (øverst) og skygge (midten). Glitter i klar lak er en fantastisk accessory til neglelak. Lakken er fyldt med lyse multifarvede glitter stykker og den popper ovenpå en frisk farve  som denne her. Jeg er sikker på, at jo mørkere fave, jo mere tydelig bliver glitteren. Her har jeg kun brugt 1 lag og inden toplak og vist oven på Honeysuckle Chok.



London Grey - Denne lak er en lys grå farve, og en klassisk neglelak. Alle bør have sådan en i deres samling. Som de andre lakker jeg har testet fra Appeal4, så er den også nem at påføre og jeg elsker den runde pensel! Her har jeg også lagt 2 lag og der er igen inden toplak på. Desværre var solen væk, da jeg skulle tage billeder af denne lak :(

Samlet anmeldelse:
Som jeg skrev i del 1, så er jeg ret imponeret over kvaliteten af disse lakker fra Appeal4. Jeg ved, at Kirstine med ByK brugte lang tid på, at finde frem til den helt rigtige producent af den neglelak hun ville sætte sit navn på og det samme gælder for neglelakken i Appeal4's flasker. Jeg synes det er fedt, at de går meget op i miljøet og jeg ved, at der er mange forbrugere der også sætter pris på det. Det er et perfekt match og et godt valg til de miljø bevidste neglelakelskere.

Farvevalget er ikke mega stort, men nu er mærket ikke så gammelt og der kommer hele tiden nye farver til og de følger endda temaer osv. Det bliver i hvert fald spændende at følge. Der er dog allerede noget for enhver smag.

Vi siger tak til Kirstine, for at få lov til at teste lakkerne fra Appeal4. Er du interesseret? Så kig forbi Appeal4's hjemmeside her og få fingrene i din egen skønne neglelak!

(lakkerne i dette indlæg er sendt til os til anmeldelse)

Sussi