Som jeg vist har nævnt en enkelt gang (eller to) her på bloggen, skal jeg giftes til september, nærmere bestemt 7.9.13, og jeg er rigtig gået i bryllups-mode.
Sussi har (som den gode veninde hun er) godkendt kjolen idag, så nu kan jeg rigtig gå igang med at vælge det helt rigtige at have på neglene, for det skal passe til kjolen.
Sussi og jeg fik en kop kaffe efter kjole-prøvningen og luftede ideer for hinanden, og jeg tænkte at I kreative og lakfanatiske læsere måske havde lyst til at hjælpe.
Jeg kan jo desværre ikke uploade et billede, af to grunde 1 - man måtte desværre ikke tage billeder i butikken, og 2 - (nok den vigtigste) min kæreste må jo ikke se den inden vi skal giftes.
Men lidt om kjolen, uden at afsløre for meget:
- den er hvid (helt hvis og ikke cremefarvet)
- den har lidt sølvfarvede perler
- der er blonder på
Det jeg leder efter af neglelak skal være noget rimelig simpelt, jeg har fundet ud af, at jeg ikke får tid til at håndmale et design på begge hænder. Jeg havde først kig på Ciatés hvide caviar manicure, men jeg tror at for mange perler vil falde af i løbet af dagen, så det går ikke, det skal holder sig perfekt alle timer af brylluppet :)
Jeg har forestillet mig, at det skal være to forskellige lakker jeg bruger til manicuren, et til base og en special-effekt til at komme oven på.
Krav til base-lakken:
- Opaque/Jelly hvid
- Den må maks kræve to lag for at neglen ikke er helt synlig
- Det må ikke være en udgået lak, den skal være til at skaffe :)
Krav til effekt-lakken
- Glitterlak
- KUN sølv glitter (ellers passer det ikke til kjolen)
- Der skal være tilstrækkelig glitter i lakken til at 1 (maks 2) lag er nok til at det ser lækkert ud
Så hvis I lige præcis kender den/de lakker jeg mangler, så skriv endelig en kommentar eller send en mail. Så vil jeg nemlig få dem fundet hurtigst mulig så Sussi og jeg kan holde prøve dage :) Intet skal jo være overladt til tilfældighederne den dag.
Og på forhånd tak for jer som tager jer tid til at hjælpe :)