Viser opslag med etiketten isadora. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten isadora. Vis alle opslag

lørdag den 24. januar 2015

Fælles Fredag: Inspieret af en fra Fælles Fredag


Så blev det altså lørdag før Fælles Fredag indlægget kom på. Desværre har jeg været lidt syg i løbet af ugen og det kulminerede i går. Men jeg havde glædet mig til at lave denne uges udfordring og selvom jeg har fået hold i nakken i nat, synes jeg ikke I skulle snydes for mit design.

Ugens tema er Inspireret af en anden fra Fælles Fredag og siden jeg lavede planen for denne periode, har jeg tænkt, at jeg ville lave dette design. Jeg har været vild med Amalies lead light, med et farvet stempel og blev mega inspireret til at prøve selv. Jeg har altid holdt mig til at stampe med hvid og sort. Nedenstående billede er lånt fra Amalies/Kuchens blog og klik her for at gå direkte til indlægget.

Foto: Kuchens Claws Lead Light Stamping.

Men selvom jeg blev ret tilfreds med mit eget design, så synes jeg alligevel, at der manglede noget. Nemlig en MAT toplak!..:D


Jeg har brugt:

Base coat: CND stickey
Hvid base: OPI .- Alpine Snow (1 lag)
Rød stamping lak: MoyouDanmark
Lyserød lak: Isadora - Candy Store (blandet med 5 dråber Sally Hansen top coat)
Rød lak: Ciate - Mistress (blandet med 5 dråber Sally Hansen top coat)
Toplak: Seche Vite
Mat toplak: Ciate Mattnificent

Se evt mit indlæg om at bruge Lead Light teknikken her.

Husk at kigge forbi de andre fra Fælles Fredag og se hvem de er blevet inspireret af.


fredag den 16. januar 2015

Fælles Fredag: Striping Tape


Åh, jeg er ikke den store fan er striping tape. Jeg er indegrebet af utålmodighed, og at man skal vente på at lakken tørrer helt før man kan sætte tapen på, er det ved nail art jeg absolut ikke kan li. Så jeg havde udsat dagens manicure af samme grund. Håbede lidt at jeg ville glemme det.. men ak. Jeg sprang ud i det uden at planlægge noget, hverken farver eller mønster og så brugte jeg en lille time på det. Jeg skulle lige bruge 10 minutter på at lokalisere min eneste rulle striping tape først. Jeg har kun brugt den 1 gang før siden 2009.

Striping tape er en meget tynd tape og den fås i alle mulige farver. Dog er den ofte skinnende metallisk. Den kan bruges på 2 måder;
1. Man sætter den på neglen ovenpå neglelakken i et mønster, eller inddeler neglen i felter og afslutter med toplak - altså lader den sidde.
2. Man sætter den på neglene ovenpå neglelak (eller uden neglelak: negative space manicure) og laver et mønster med den. Derefter tager man den af igen mens lakken er våd, så man kan se lakken under der hvor tapen sad. Afslutter med toplak.

Den sidste mulighed har jeg brugt i dag. Jeg har brugt de 3 farver på det øverste billede.
1. Base: Isadora - Spring Bud
2. China Glaze - Exotic Encounters
3. OPI - My Dogsled is a Hybrid

Gode råd:
- Brug en farve som base, som max skal have 2 lag (pga tørretid)
- Brug en hurtigtørrende toplak (som seche vite) for at mindske tørretiden.
- Sæt tapen på hånden for at fjerne det meste klister, så tapen ikke sætter sig fast i lakken.
- Vent et stykke tid før du kommer den afsluttende toplak på, for at undgå trække mærker..
- Træk forsigtigt tapen af for at undgå at lakken flyder ud.
- Sørg for at tapen sidder tæt på neglen hele vejen ud til kanten.
HUSK hvilken rækkefølge de skal tages af igen! :D

Og nu til det færdige resultat. Bær over med mig. Selvom jeg blev nogenlunde tilfreds, kunne det sagtens have blevet bedre.



Sussi

og og og husk at kigge forbi de andre i Fælles Fredag. Der er kommet et par nye deltagere. Vi søger stadig flere deltagere. Hvis du har en blog og du har blogget ca 2 gange om ugen de sidste 6 måneder, kan du sende en mail til fredag snabelA neglenymfer.dk


tirsdag den 13. januar 2015

Isadora Forår 2015





Navn/nummer: Posh Peach / 500
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: pastel orange
Dækkeevne, antal lag: 2-3
Konsistens: en anelse på den tykke side
Pensel: flad, bred og afrundet
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)

Antal stjerner: 3
Jeg er vild med den sarte pastel farve. Den passer fint til min hudfarve. Jeg er dog ik så glad for, at den skal bruge næsten 3 lag for at dække, men sådan er det med lyse farver tit. Tørretiden er dejlig hurtig, så man skal ikke vente så længe mellem lagene.



Navn/nummer: Candy Store / 501
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: lyserød pastel
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: Medium og den flyder perfekt ud.
Pensel: flad, bred og afrundet. Denne havde 2 strittende hår, som jeg klippede af.
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)


Antal stjerner: 4
Jeg er normalt ikke til lyserød neglelak, men denne pastel har en lidt særlig farve, som jeg godt kan lide. Påførelsen fejler ingen ting og lakken er nem at arbejde med. 



Navn/nummer: Spring Bud / 502
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: pastel grøn
Dækkeevne, antal lag: 2 (overraskende nok)
Konsistens: medium (perfekt)
Pensel: flad, bred og afrundet.
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)


Antal stjerner: 5
Åh hvor jeg elsker denne neglelak. Den er en pastel, men også sådan lidt neon agtig på samme tid. Den lyser nærmest op. Og så er den kun 2 lags! Jeg ville ønske at min OPI - Get in Lime dækkede sådan her. 



Navn/nummer: Fresh Linen / 503
Mærke: Isadora
Farve & tekstur: pastel lilla
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: medium og perfekt at påføre
Pensel: flad, bred og afrundet.
Tørretid: 5 min
Pris: 79
Mængde: 6 ml

Hvor kan den købes: Magasin, (diverse butikker i sverige inkl H&M)


Antal stjerner: 4
Lilla er den farve jeg har færrest af, men sådan var det ikke, da jeg startede. Jeg ved ikke hvorfor det er ændret, for det er ikke fordi jeg ikke stadig er vild med lilla. Jeg tror bare det er svært at finde en jeg kan lide. Denne har næsten vundet mit hjerte, selvom den ikke er lige så speciel som de andre. Den er dog den bedste af de 4 at påføre. Den påfører næsten sig selv ;)



Min favorit i Isadoras forårs kollektion er helt klart Spring Bud, men de andre følger lige bagefter. Det er alle farver, som jeg forventer af en forårs kollektion, men dejligt at ingen af dem har shimmer eller glitter. Jeg foretrækker selv at tilføje ønsket glitter eller effekt. Jeg er stort set altid tilfreds med Isadoras neglelak. Den brede pensel er måske ikke noget for alle, men jeg kan godt lide den. Jeg giver i hvert fald denne kollektion 4 stjerner. 

De kan købes allerede nu i butikkerne, så mangler du at komme i forårs stemning, så kan jeg varmt anbefale disse.

Sussi

(produkterne er tilsendt fra Isadora til anmeldelse)

mandag den 27. oktober 2014

Isadora: Jule nyheder



Så er der endnu engang nyt fra svenske Isadora. Jeg har testet 3 nye lakker fra deres jule kollektion, som oser af julefarver.


Navn/nummer: Passionate (793)
Mærke: Isadora
Farve: Rødlig pink med silke look
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: medium og nem at påføre
Pensel: Flad afrundet og bred
Tørretid: 10 minutter
Pris: 69,-
Mængde: 6ml

Hvor kan den købes: Magasin fra uge 44 (samt andre forhandlere)

Antal stjerner: 4 (lækker farve og konsistens)


Navn/nummer: Nuit (794)
Mærke: Isadora
Farve: Lilla med silke look
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: Lidt tyndere end Passionate
Pensel: Flad afrundet og bred
Tørretid: 15
Pris: 69,-
Mængde: 6ml

Hvor kan den købes: Magasin fra uge 44 (samt andre forhandlere)

Antal stjerner: 3 (lækker farver, dog lidt tynd konsistens)


Navn/nummer: Vintage Gold (792)
Mærke: Isadora
Farve: Guld glimmer
Dækkeevne, antal lag: 2
Konsistens: Medium og nem at arbejde med af en glimmer at være
Pensel:Flad afrundet og bred
Tørretid: 10
Pris: 69,-
Mængde: 6ml

Hvor kan den købes: Magasin fra uge 44 (samt andre forhandlere)

Antal stjerner: 4 (lækker farver og god dækkeevne)


Generelt: Det er sjældent, at jeg er skuffet over en lak fra Isadora. Det kan godt være, at farverne ikke er så overraskende, men de holder og er i hvert fald farver jeg ville bruge til jule måneden. Dækkeevnen er generelt god og det er første gang jeg tester tørretiden uden at bruge Seche og er positivt overrasket over, at det kun tager 10-15 minutter før de er tørre. De 15 minutter var fordi jeg måtte komme et lidt tykkere lag på for at dække nogle helligdage. Penslen er dog en anelse tyk, men er ok nem at arbejde med. Man skal dog lige vænne sig til den.

Sussi

(produkterne er tilsendt til anmeldelse)

mandag den 22. september 2014

Isadora gel lack: Efterårs farver


Så er der nyt fra Isadora. Vores favorit mærke fra Sverige. Denne gang er det nye farver i deres Gel Lacquer. Isadora's Gel lacquer skal ikke bruge lampe, men de skal hærde i alm lys. (uanset kilde, sollys, indendørs lys). Man kommer 2 lag på af den farvede lak og afslutter med deres Gel Lacquer top lak. Trin for trin guide, står på siden af låget af alle deres Gel Lacquer flasker.

De 3 nye farver jeg vil vise Jer I dag er efterårs farverne Pretty Ballerina, Orange Zest og Midnight.


Pretty Ballerina er en sart lyserød, som kan bruges som nude lak. Igen i år er den nude farvede lak brugt en masse til New York Fashion Week, så det ser ikke ud til, at vi slipper af med den i den koldere del af året. Jeg synes, at denne er rigtig fin og hvis man skal have en nude lak med lidt lyserød farve, og værdsætter holdbarhed, vil jeg anbefale denne.

Orange Zest er en lidt brændt orange neglelak og den passer perfekt til efteråret. Jeg kunne især godt bruge denne som baggrund til flere af mine Halloween og efterårs mani'er.

Midnight er en mørke lilla neglelak med en let shimmer i. Desværre er den svær at fotografere, men den er super smuk i virkeligheden. Den er en smule mørk, men den hedder jo også midnight :P



Isadora's Gel Lacquer neglelak kan købes i bl.a Magasin til 89,-  Udover disse 3 farver, er der 3 andre nye farver, Violetta (lilla), Marron Glacé (aubergine) og Praline (brun).

Sussi

Produkterne i dette indlæg er tilsendt fra Isadora til anmeldelse.

mandag den 18. august 2014

Isadora's efterårs nyheder.


Isadora har allerede nu deres efterårsfarver i butikkerne. Der er 4 farver og det er typiske efterårsfarver. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg elsker nemlig efterårs farverne. Det er måske dem jeg glæder mig mest til hvert år. Isadora har dog valgt at komme lidt glimmer og glitter i deres efterårs lakker, så de ikke er kedelige.

Isadora's lakker har en bred pensel med en afrundet kant. Deres lakker er stort set altid i en god tykkelse og er nemme at påføre. Holdbarheden er god og med base og top holder den op til en uge. Lakkerne kan købes i Magasin og koster 69,-. Isadora laver også en gel med en UV top som ikke kræver en lampe. De er altid med på den nyeste trend og har både tekstur, krakelering og andet godt i sortimentet.



Black Coffee er en rig mørkebrun shimmer lak. Den var en drøm at påføre og har brugt 2 tynde lag for at dække helt. Jeg er ikke den store fan af brun, men det kan være du er? Synes dog at denne er lidt mere spændende med shimmer end en alm creme lak.

 

Autumn Leaves var lidt svær at fotografere. Det er en glitter lak med en mørk lilla base. Der er små guld flager i, der i sollyset kommer til at gengive nogle af de farver man finder på efterårets blade. Jeg synes det er en fin kombination af meget mørk lilla og guld. Jeg har brugt 2 lag og trods den store mængde glitter flager, var den også nem at påføre.



Belle Beige er den eneste creme lak af de 4 og jeg var spændt på, at se om den var svær at påføre, som lyse farver kan være. Udover lidt bobler i lakken (hvilket er helt min egen skyld, da jeg ikke havde fået vasket al acetonen af mellem farveskift), så fordeler den sig fint på neglene. Jeg har kommet 2 tynde lag på. Farven passer faktisk ret godt til min hudfarve, men det er selvfølgelig individuelt hvilken nude lak der passer til én.



Purple Prune er min favorit af de 4 nye lakker. Det er en mørk lilla shimmer lak. Den har en sort base hvilket gør den mere spændende og dybere i farven. Lilla er måske en af de sværeste farver at fotografere, så farven ser korrekt ud på billeder, men denne ser sådan her ud i virkeligheden. Super smuk. Jeg har brugt 2 lag.

Alt i alt en meget typisk kollektion af efterårs farver. Den hudfarvede lak er blevet mere almindelig i efterårs kollektioner efter den er brugt en del de sidste par år i mode verdenen (altså på neglene til mode shows).

Sussi

(lakkerne i dette indlæg er sendt til os fra Isadora til anmeldelse)


fredag den 8. august 2014

Fælles Fredag: Bikini


Hov hvor blev sommeren af? Ja ok det kan godt være at det regnede "lidt" i København i dag, men da jeg nåede til Frederikssund station med toget, skinnede solen og det havde ikke regnet. Ventede på at regnen kom, men ak. Så her er stadig mega varmt og man kunne sagtens have hoppet i sin bikini. Apropos bikini... dagens tema er inspireret af en bikini. Jeg har kun en meget sort badedragt og vidste ikke helt om jeg kunne "slippe" med kun at male mine negle sorte, så jeg kom i tanke om et billede jeg havde set på nettet et sted og Googlede det.

Mine negle er meget simple i dag, de er lavet med Isadora's nye efterårsfarve (mere om den og de andre i næste uge) Bella Beige og nogle neon studs som jeg har købt på Ebay et sted. Jeg har sat studsne fast i toplakken (har brugt Seche Vite, som jeg snart løber tør for - igen). Jeg synes desværre at studsne er for store og kluntede (og måske lidt dårligt placerede hehe) men jeg skulle blive hurtigt færdig inden den sidste solstråle forsvandt. Studsne var faktisk mere neon i virkeligheden, men det var svært at fange farverne i lyset fra aftensolen.

I får naturligvis også billedet af min inspiration. (billede fra http://monifc.com/)


Sussi




mandag den 14. juli 2014

Sommer Skitlette

Isadora - Nailstation - Lush Lacquer
Så kan man vist sige, at sommeren for alvor er kommet i gang. Jeg har hevet nogle af mine yndlings sommer farver frem og prøvet at lave en ny Skitlette, efter mit kæmpe fail ved Fælles Fredag for et par uger siden.



Til dagens indlæg har jeg brugt:
Base: Duri - Rejuvacote (neglehærder med formaldehyd)
Lille-, ring- og tommelfinger: Isadora - Coral Crush (tekstur lak)
Pege,- og langefinger: Nailstation - Street Style (neon)
&
Lush Lacquer - Clowning Around (mat neon glitter toplak)
Ingen toplak (det glemte jeg i farten, skulle have haft på den grønne)

Sussi

mandag den 30. juni 2014

Isadora - Orange Flash


Dagens neglelak er en lækker en af slagsen fra Isadora. Den hedder Orange Flash og er en orange der vil noget. Den har en fin shimmer og en kraftig farve, der får ens sommerbrune hud til at se endnu lækrere ud.


Jeg har ikke før været så glad for orange, som jeg har været indtil nu denne sommer. Det er som om flere mærker, har fundet vejen til mit hjerte gennem orange neglelak. Jeg har aldrig før fundet en orange lak som jeg kunne lide, men i år har der allerede været flere. Orange Flash fra Isadora er en drøm at påføre og jeg har brugt 2 lag denne gang. Den har en fin shimmer, som kun ses tæt på, en den giver lidt liv til lakken, selvom den ikke er tydelig. Neon vil jeg ikke kalde den helt, men det er så tæt på som muligt.


Isadoras lakker har alle en bred pensel med en let rundet kant, der gør det fantastisk let at påføre lakken nemt. Holdbarheden er rigtig god og prisen er 69 kroner stk. Find den i fx Magasin, eller smut en tur til Malmø eller Helsingborg og få dem til 69 svenske og spar lidt.

Sussi

(produktet er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

fredag den 20. juni 2014

Fælles Fredag: Skittlette


Jeg var nok en af dem, som skulle have læst definitionen på en Skittlette mani inden jeg gik i gang. Jeg må desværre erkende, at jeg ikke har lavet det helt rigtigt. Definitionen er at man laver forskellige negle, dog skal 2 have samme design. Og det kan man ikke sige om mine, som er 10 forskellige. *fløjt* *rødme* Men jeg nåede dog at lave Fælles Fredag indlægget inden kl 24 (og dermed inden lørdag) og det er en præstation i sig selv.

Jeg ha brugt både tekstur, glitter, creme og nail stickers fra Kiss. Jeg forsøgte at lave en hånd der slet ikke matchede i farverne og en der gjorde, så må I selv afgøre hvilken der er hvad :O

Jeg har brugt:

venstre:
OPI - I can't cope-acabana med Pretty&Polished Sand Art
Kiko tekstur nr ?
Kiss sticker
OPI - wharf wharf wharf
Isadora - black lacquer med Bun in the oven fra Glitzology

højre:
OPI - alpine snow med Essie - peak so chic
OPI - where did suzi's man-go
Kiko - tekstur nr?
Kiss sticker
Ciaté - helter skelter

Jeg tror vist, at jeg må give det en tur mere for det her er vist en ommer..

Sussi


lørdag den 17. maj 2014

Isadora Gel lak: Anmeldelse.


I starten af ugen skrev jeg, om Isadora's nyeste skud på stammen, nemlig Gel lakken. Jeg har løbende taget billeder af lakken over 4 dage.

Jeg havde ikke de store forventninger, da al neglelak og lign skaller af på mig inden for 2 dage uanset hvilken toplak jeg bruger. Jeg bruger nemlig mine negle til aaaaalt for mange ting i løbet af dagen. Det er især slemt på mit arbejde. Jeg ved godt, at de ville holde længere (både lak og neglene) hvis jeg undlod at gøre en del ting med dem.

Første dag: (se første indlæg her)

Jeg testede Classic Nude og Orange Dream. Jeg lagde 2 lag af hver (uden basecoat) ventede i 3 minutter og kom et lag Gel top coat på og lod det tørre. Det var overskyet den dag, men der stod, at de sagtens kunne hærde i dagslys, både inde og ude. Den første dag var der ikke en finger at sætte på lakken og den holdte til en lang arbejdsdag, hvor jeg brugte mine negle en del.


3. dag så de ud som på ovenstående billede. En smule slitage på pegefingeren. Desværre var det den, som tog allermest skade. Og det er også den jeg bruger mest. Jeg tror, at hvis jeg skal have den til at holde længere må forsegle kanten med toplakken næste gang. Og naturligvis lade være med at bruge neglene som redskaber. Jeg synes dog at de andre negle holdte helt fint. Og på højre hånd, som jeg ikke har vist (fordi de fleste negle er knækkede i øjeblikket) er neglene helt intakte.

4. dag var den sidste dag jeg havde det på. Som I kan se er min pegefingernegl halvt slidt ned på spidsen, dog ser den højre hånd stadig ok pæn ud. Jeg valgte, at fjerne det med min nye neglelakfjerner med Ciaté og det var ligesom at fjerne alm neglelak. Det tog et øjeblik.

Isadora skriver at gel lakken holder i 7 dage med skinnende neglelak. Jeg kunne få mine til at se pæne ud i 3 dage. Jeg er en smule skuffet, men jeg havde ikke forvented at de ville holde i 7 dage. Jeg har før testet lignende produkt (Vinylux fra CND) som også lover 7 dage og heller ikke holder mere end et par dage. Jeg vil sige, at med en god top coat (Poshé, Seche osv) kan man få alm neglelak til at holde lige så lang tid.

Det er en smuk ide, at lave et produkt der ikke kræver en UV/led lampe for at hærde og holde længere til hjemmebrug. Desværre lever det ikke helt op til det der loves. Til gengæld har det styrket mine negle og ingen af mine negle er knækkede under testen hvilket er rimeligt godt, for jeg knækker tit en negl på arbejdet. Farverne har dog holdt sig skinnende og der kun kommet 1 rids i lakken og det var en saks, der sørgede for den.

Minus:
At den ikke holder så længe som lovet.

Plus:
Den styrker neglene. Farverne er flotte og lakken holder sig skinnende. Der er ikke kommet ridser i lakken.

Jeg tror jeg vil teste den igen på et andet tidspunkt. Synes det fortjener et forsøg mere.

Lakkerne kan allerede købes nu i butikkerne og de koster 89,- stk (kan købes i fx Magasin)

Sussi

(produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

tirsdag den 13. maj 2014

Isadora - Gel lak.


For en uges tid siden modtog jeg disse 3 lakker fra Isadora, som er deres nyeste skud på stammen. En neglelak med holdbarhed som gel lak, men uden at man skal gøre brug af en uv lampe. Man påfører bare 2 lag lak, venter 3 minutter og påfører et lag gel top lak. Så lader man lakken hærde i sollys eller indendørs lys. 

Jeg har ventet på, at have tid til at teste lakkerne inkl holdbarhed. Normalt tester vi ikke holdbarhed, da det normalt kommer an på hvilken base og top man bruger, samt ens rutiner. Men da denne nu lover at holde i en uge, så bliver man jo nødt til at prøve. 


De 2 farver jeg har modtaget hedder Orange Dream og Classy Nude. Det siger lidt sig selv hvilken er hvad. 

De var nemme at påføre, men var lidt skeptisk omkring hvor vidt de ville dække kun med 2 lag eller ej. Der viste sig at de flød godt ud på neglene og jeg ikke måtte ty til lappe løsninger. 

Jeg vil tagepar nye billeder. Og en endelig anmeldelse sidst på ugen. 

Sussi

(Produkterne sendt fra Isadora)

fredag den 11. april 2014

Fælles Fredag: Tribal mønster


Så er det atter fredag og det betyder jo Fælles Fredag. Ugens emne er Tribal eller Mønster og jeg har lavet et så simpelt tribal mønster jeg kunne, da jeg er en nød til at tegne. Det er første gang jeg prøver at bruge akryl maling i stedet for neglelak til at tegne med og jeg synes det er super lækkert at arbejde med.

Jeg købte et sæt med 20 farver på ebay.com til 20 kroner engang for et års tid siden og det er så først i dag jeg har brugt det. Jeg har brugt en lang tynd pensel til at male med, da jeg synes det er nemmest at få lige linier med sådan en.

Jeg har brugt:
Basecoat: Sally Hansen
Lyserød base: Isadora - Pink Bardot
Blå neglelak: Essie - Butler Please
Hvid: akryl maling
Topcoat: Seche Vite

Jeg har brugt mit dotting tool til prikkerne og en tynd pensel til at male med.


Husk at kigge forbi de andre tøser, for at se hvad de har fundet på i denne uge.

Sussi


torsdag den 20. marts 2014

Isadora - Baby Blue



Idag har jeg Baby Blue på neglene, jeg elsker farven. Den er fantastisk her til foråret. Mest af alt har jeg den dog på, fordi den skal bruges som base til min manicure til morgendagens fælles fredag. 
Jeg har lagt 2 lag for at få den helt dækkende. Dens brede pensel gjorde den super nem at lægge på, og jeg behøvede kun (maks) 2 strøg pr negl. Det kan være så irriterende når man skal bruge 4-5 strøg pr negl fordi penslen simpelthen er for lille.

- Maja

mandag den 3. marts 2014

Isadora Nyheder.


Isadora har lavet en kollektion med perlemors lakker i forskelllige sarte nuancer. Lakkerne er meget gennemsigtige og kræver 3 eller flere lag for at dække. Der er ikke meget farve i i lakkerne og alene kan man næsten ikke se farven. Derfor har jeg lagt de 3 jeg har fået på over hinanden på neglene på billeder herover. Øverst og tættest på neglebåndene er Glorious (lys koral), den lidt grønne i midten er Dragonfly, og længst ude på spidsen er Ray of Light, som er en meget meget meget lys lavendel.

Jeg har lavet en test af de 3 lakker med forskellige baser under.
1. Første test er med en hvid base under. Jeg har brugt Essie - Blanc
Som I kan se, så er det svært at kende dem fra hinanden. Der er ikke meget farve der kommer til udtryk ovenpå en hvid og derfor heller ikke på en bar negl. (2 lag af hver ovenpå)


2. I anden test ville jeg finde en neglelak med en farve der matchede hver enkelt for at bringe farven lidt frem.
Jeg synes jeg har ramt OK godt, når man tænker på, at jeg ikke har alverdens farver til rådighed. Jeg synes faktisk rigtigt godt om hvordan de ser ud ovenpå disse lakker. (2 lag af hver ovenpå)


3. Tredje test var den jeg tænkte ville bringe farverne mest frem, nemlig over en sort neglelak. Jeg synes lakkerne minder lidt om "drinks" lakkerne fra Rimmel. Ikke farverne, men den måde de opfører sig på. Man kan helt klart se alle de fine spil i lakkerne over den sorte. Jeg har brugt Isadora Black Lacquer som base. (2 lag af hver ovenpå)




Til sidst vil jeg vise jer et samlet billede med alle tests..


(lakkerne i dette indlæg er sendt til anmeldelse)

Sussi