| Minimal sightseeing blev der tid til. Her et billede af Tower Bridge. |
Som nogle af jer ved, så var jeg lige et smut i London fra lørdag til mandag, og da det jo også var ind i denne uge, tænkte jeg, at jeg ville skrive lidt om den. Jeg må indrømme at 2 dage i London betyder MAX powershopping og det blev da også til en del neglelak. Jeg havde pakket nogle bobbleblast kuverter til at komme dem i til turen hjem. Smart ik!? Nå, men mens jeg sidder og klapper mig selv lidt på skuldrene, så kan I jo se lidt billeder..
| Nails Inc - Bloomsbury Square, Barry M - Silver Cascade, TopShop Nails - Cut the Mustard |
| Models Own Pro - Midnight Blue & Green Envy |
| American Apparel - Peacock, Trenchcoat & Army Jacket |
| OPI - Muppets mini kollektion med Wocka Wocka!, Excuse Moi!, Desginer... de Better! & Warm & Fozzie. |
Jeg købte også nogle andre lakker, men de er gaver til Maja, så dem må I vente med at se, til hun har fået dem. Ellers er det jo ikke rigtigt nogen overraskelse.. :D
Er man interesseret i hvilke butikker der ligger på Oxford Street og rundt omkring i London, så kan man kigge på denne fantastiske hjemmeside, som hedder Streetsensation. Der er simpelthen nogle fantastiske personer, som har taget billeder af en hulens masse gader og alle butikkerne derpå og lagt dem op på denne side. Jeg kiggede på siderne for Oxford Street og fandt ud af hvilke butikker der havde hvad hjemmefra. Altså neglelaksmæssigt ;o)
I John Lewis så jeg også disse skønne lakker fra Jessica i juletema. Købte dem dog ikke :(
Til sidst vil jeg lige vise jer en af lakkerne på, så I ikke føler jer snydt. Det er OPI lakken Designer... de Better! fra Muppets kollektionen. Og i dag med lidt bedre billeder. (har lavet en gør-det-selv lyskasse til de mørke vinter dage).
På billederne er der 3 lag og ingen toplak. Det er en fin sølv glimmer lak med orange stykker i. Den er super flot, men svær at tage billeder af. Hvis man klikker på billederne taget tæt på, kan man se de fine orange stykker. Jeg prøvede også lige at komme et enkelt lag Barry M - Silver Cascade ovenpå.. bare lige for at se.
Sussi
