Viser opslag med etiketten rimmel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rimmel. Vis alle opslag

mandag den 23. februar 2015

Nyhed: Rimmel by Kate Moss




Kate Moss har igen lavet nogle lækre lakker sammen med Rimmel og denne gang er det forårs farverne. Kollektionen hedder Kate Bright og er i den grad nogle lysende lakker med gel finish. De har en rigtig god holdbarhed og en stærk overflade. Lakkerne kan købes i butikkerne fra uge 9 og koster 59,95.



Navn/nummer: Red Ginger
Mærke: Rimmel
Farve & tekstur: Glossy Creme fuchsia
Dækkeevne, antal lag: 2, men den dækker godt ved 1 lag.
Konsistens: Lækker og nem at abejde med. glider på neglen.
Pensel: En anelse for bred til hvad jeg kan lide, men god og med afrundede kanter.
Tørretid: 5-10 min
Pris: 59,95
Mængde: 12ml

Hvor kan den købes: Matas og andre Rimmel forhandlere

Antal stjerner: 4 Jeg er helt vild med denne her farve og er et godt alternativ til pastel farverne her til foråret hvis man ønsker sig noget mere pang på neglene. Den vil se lækker ud på solbrun hud.


Navn/nummer: Green Dragon
Mærke: Rimmel
Farve & tekstur: Glossy Creme mint grøn
Dækkeevne, antal lag: 2, den dækker ikke lige så godt ved 1 lag som Red Ginger
Konsistens: Den er fin medium, men laver enkelte streger
Pensel: Flad og bred
Tørretid: 5-10 min
Pris: 59,95
Mængde: 12ml

Hvor kan den købes: Matas og andre Rimmel forhandlere


Antal stjerner: 3 Den er en anelse sværere at arbejde med end Red Ginger og farven har man set før, men den er mere klar i farven end en pastel og derfor lidt mere spændende her til foråret. 





Navn/nummer: Angel Wing
Mærke: Rimmel
Farve & tekstur: Lyserød shimmer
Dækkeevne, antal lag: 2-3 en anelse sheer
Konsistens: Medium, men den er en anelse gennemsigtig og laver striber ved 1-2 lag.
Pensel: Flad og bred
Tørretid: 10 lidt mere pga det ekstra lag.
Pris: 59,95
Mængde: 12ml

Hvor kan den købes: Matas og andre Rimmel forhandlere


Antal stjerner: 3 Det er slet ikke min farve, men med shimmeret er den lidt mere spændende at se på og anerledes end bare en alm lyserød neglelak. God til konfirmations kjolen hvis man er til det pigede look. Det er lidt synd at shimmeren er så fin, at det næsten ikke kan ses på billedet.

Sussi

mandag den 8. december 2014

China Glaze - For Audrey + Rimmel Pop Art


Jeg har længe kigget på denne top coat fra Rimmel i Matas, og fik endelig købt den for nyligt. Den minder mig om Micro Dots fra Models Own, som jeg har kigget på i endnu længere tid. Jeg har endnu ikke købt Micro Dots, så jeg kan ikke sammenligne dem.

Jeg havde først tænkt bare at bruge en hvid lak som base, men tænkte, at de lyse stykker glitter ikke kunne ses lige så godt. Så da jeg sad og kiggede på min hylde med China Glaze, Ciaté, Nailstation og Nfu Oh lakker var det den samme jeg fik øje på hele tiden. Jeg må indrømme, at jeg ikke har brugt denne lag i laaaaaang tid og det var en af de første China Glaze lakker, ja faktisk en af de første lakker jeg købte. Den er stadig lige så fed som dengang. For Audrey hedder den og den blev lavet så den matchede de blå smykke æsker fra Tiffany´s og den hedder For Audrey til ære for Audrey Hepburn, som spillede hovedrollen i Breakfast at Tiffany´s.

I får lige et billede af For Audrey helt alene.


I dette indlæg vil jeg kun anmelde Rimmels top coat Pop Art.

Navn/nummer: Pop Art top coat 
Mærke: Rimmel / Rita Ora kollektionen
Farve & tekstur: Klar top coat med glitter stykker i forskellige farver.
Dækkeevne, antal lag: Da det er en top coat skal de ikke dække, men jo flere lag, jo mere glitter.
Konsistens: Medium
Pensel: Lille rund og nem at arbejde med
Tørretid: 10 min
Pris: 39,95 (3 for 2 i øjeblikket i Matas og på Matas.dk)
Mængde: 8ml

Hvor kan den købes: Matas.

Antal stjerner: 3 
Jeg var faktisk lidt skuffet over hvor lidt glitter der er i og hvor meget man skal fiske for at få dem ud af flasken. Ved 1 lag synes jeg slet ikke, at der kommer nok på neglen. På billedet herover, har jeg 1 lag, men har måtte fiske lidt og duppe for at få glitter stykkerne til at flytte sig fra penslen til neglen. Jeg er ellers ret vild med farve kombinationen og det er den eneste grund til at jeg giver den 3 stjerner, ellers var det blevet til 2. Øv.

Sussi

fredag den 18. juli 2014

Fælles Fredag: Cloud manicure


Dagens tema i Fælles Fredag er cloud, som de fleste ved betyder sky på dansk. Vi har valgt, at lade det være op til fri fortolkning, så nogle har gjort det rent bogstaveligt og andre har, ligesom mig, lavet en cloud mani. Det er en måde man laver designet på og laver bølger, som ligner skyer, som en slags fransk kant.

Jeg har dog valgt ikke at lave det i blå farver. Sad og kiggede på mit meget rodede bord og faldt over denne lækre dybe bær farvede neglelak fra Rimmel's Kate Moss kollektion - Urban Purple.

Jeg har brugt:
Base: CND - Sticky base
Lyserød: Nailstation - Emirati Lady
Hvid: OPI - Alpine Snow
Bærfarve: Rimmel - Urban Purple
Top: Ciaté - fast dry top coat.


Hvor skønt var det lige, at jeg nåede, at blive færdig med mine negle inden solen gik ned. Det tog heldigvis kun små 20 minutter at lave. Har bare haft en travlt dag i dag. trods ferie. Håber I andre nyder varmen og også kigger forbi de andre tøser og ser hvad de har lavet. Vi har endda en ny med i denne uge, nemlig Laktossen.

Sussi

tirsdag den 15. april 2014

Rimmel: Rita Ora


Hvis man snakker om Rita Ora, kan man ikke komme udenom hendes stil. Hvis der er nogen der tør, så er det hende. At hun så har lavet et samarbejde med Rimmel er kun til vores fordel, for så kan vi få fingrene i de lækre lakker de har lavet sammen. Jeg har 3 af de nye lakker til Jer i dag (Maja har et par andre, som hun vil vise Jer på et andet tidspunkt).


Jeg er helt vild med designet på Rita Ora flaskerne. Cool med frimærket på halsen af penslen. Detaljen med at hendes neglelak på frimærket matcher farven i flasken er nice. Penslen er den samme brede afrundede pensel som de andre 60 seconds lakker, som gør det nemt at påføre en rund kant.


Breakfast in bed
Man ser det næsten ikke i flasken, men der er shimmer i denne lyseblå lak. Konsisensen er en anelse tyk og den flyder ikke helt godt ud på neglen, derfor skal den bruge 3 lag før den dækker helt og er uden striber. Farven vil helt sikkert se lækker ud på en solbrun hud. (vist uden toplak)


Midnight Rendezvous
Mørkelilla creme lak med en rigtig god dækkeevne. Jeg bruger altid 2 lag uanset hvor godt lakkerne dækker ved 1 lag, da det også hjælper på holdbarheden og ikke mindst dybden i farven. Denne kunne sagtens have nøjedes med 1 lag. På billedet er der 2 lag og inden toplak. Havde måske håbet på en lidt mere crazy farve frem for denne. Ikke at jeg ikke kan lide en godt dækkende lækker lilla farve, men det er jo Rita Ora!


Raw as night
This is more like it! Der skulle bare være en rød lak i denne kollektion ellers havde det ikke været en Rita Ora kollektion. Selvom farven er forudsigelig, så var det ikke forventet at denne ville være en gelly finish lak. Jeg havde 2 lag på, men kunne godt have brugt en 3. lag. En skøn positiv overraskelse. Farven er også mere pang end jeg havde forventet ud fra flasken, så denne vil også se super nice ud på en solbrun hud. Så må vi bare håbe, at vi snart kan få noget mere sol.

Sussi

(produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)


mandag den 14. april 2014

Rimmel: Sweetie Crush


Så fik jeg endelig prøvet 2 af de 3 tekstur lakker jeg købte på tilbud for en måneds tid siden. 3 for 2's pris og så havde jeg endda et gavekort på 50 kroner. Lakkerne er fra Rimmel og de har lavet 5 forskellige  farver.

Candyfloss Cutie
Blueberry Whizz
Tekstur lakkerne fra Rimmel er lavet med shimmer. Det ses rigtig godt i sollys. Selve konsistensen er lidt tynd og der skal 2-3 tynde lag til før de dækker helt.

Den sidste jeg har købt er Violet Swizzle og glæder mig til at have dem på nu når solen forhåbentlig er kommet lidt mere frem.

Sussi

mandag den 21. oktober 2013

Rimmel konkurrence: Vinderne og svar.


Så blev vinderne endelig fundet i Rimmel konkurrencen. Jeg havde faktisk helt glemt at skrive en slutdato på. Men nu er den slut og vindernes navne og adresser er blevet sendt til vores søde sponsorer hos Mildh Beauty Press.

Vinderne er:

Rikke P. - Mette L. H. & Karen C. 

Tillykke!

Jeg har også samlet jeres svar sammen, så I kan se hvilke af Rimmels lakker der var mest populære..

Den absolutte favorit var Ring a Ring o' Roses. På en delt 2. plads kom Sky High og Apricot Punch. På en 3. plads kom My Denim.

Andre favoritter var: Celebrity Bash, Coral romance, Coralicious, Hawaiian punch, Round the garden, Jazz funk, Bare necessities, Baby bellini, Azure, Diamond dust, High energy, Little bo peep, Aye aye sailor, Your majesty, Peppermint, Man overboard, Black out, Orange couture, Rose salsa, Aqua cool, Pulsating, Little Brown dress, Wine not, Red carpet, Purple Reign, Fuel, Cocktail Passion, Apple Berry Smoothie....

Sussi





tirsdag den 10. september 2013

Rimmel Konkurrence!


Disse 3 flotte farver udgår desværre snart (i uge 40) og i den anledning vil vi (i samarbejde med Mildh Beauty Press) give 3 sæt væk. De 3 lakker er den sarte lyserøde creme lak Ring a Ring o' Roses, den orange Apricot Punch og til sidst den røde High Energy.

De 3 lakker kan blive dine. Det eneste du skal gøre, er:

1. Send en mail til konkurrence @ neglenymfer.dk (uden mellemrummene), med følgene oplysninger:

Dit navn og adresse.
Navnet på din yndlings Rimmel neglelak.

Simpelt ik?

Du kan også købe de 3 lakker indtil uge 40, der hvor du køber dine Rimmel lakker.
60Seconds - Ring a Ring O' Roses (39,95)
I love Lasting Finish - Apricot Punch og High Energy (29,95)

Sussi

lørdag den 22. juni 2013

Nyheder: Rimmel Salon Pro

Fra venstre: Hip Hop, Reggae Splash, New Romantic og Britpop.
Rimmel lancerer 18 nye lakker i helt nye flasker. Ni af dem har Kate Moss været med til at skabe farverne og navnene til. Jeg har fået lov til at prøve 4 af dem og glæder mig til at vise Jer dem. De nye Rimmel Salon Pro lakker med Lycra kan købes i bl.a Matas butikker fra uge 26 til 59,95.


Først har vi Hip Hop, en mellemting mellem en lidt umoden tomat og en skinnende koral rød. Faktisk synes jeg godt om farven, selvom den ikke er mørkerød. Det var den eneste af de 4, som ikke gav mig nogle problemer med påførelsen. De nye Rimmel lakker har en bred pensel med afrundet kant og er lidt på den tykke side. Jeg kunne dog nøjes med 2 lag og har på billederne ingen toplak på, da jeg synes den var perfekt uden. 


Reggae Splash var måske den af lakker jeg mindst kunne lide. Farven var faktisk ikke så tosset, selvom jeg ikke er så vild med orange. Den var desværre en anelse svær at påføre og jeg måtte bruge 3-4 lag for at få den så jævn som muligt. Jeg har endda prøvet at udligne lidt med en toplak. 


New Romantic var lidt af en overraskelse. Jeg troede det ville blive den jeg mindst kunne lide, men det viste sig, at den blev en af mine favoritter af de 4. Den er lidt på den sheer/gennemsigtige side, men den dækker forholdsvis godt efter bare 2 lag. Jeg er desuden vild med den fine shimmer der er i lakken, som jeg ikke lagde mærke til i flasken. Jeg kom til at tænke på hvor flot den ville klæde OPI's Soft Shades kollektion.

Britpop er den sidste af de 4 og den jeg troede ville være min absolut favorit. Den er da også helt oppe øverst sammen med New Romantic og Hip Hop, men jeg havde lidt problemer med påførelsen. Den ville ikke rigtigt arbejde sammen med min underlak (fra Sally Hansen) og den opførte sig lidt som en holo på første lag. Dog dækkede den fint på andet lag. Desværre kunne jeg ikke fange farven helt korrekt med mit kamera. Britpop er teal og ikke blå som på billedet. Den ser mere ud som her.


Alt i alt kan jeg godt lide farvevalget blandt de nye lakker, der er noget for enhver smag. Jeg håber, at jeg bare har været uheldig med en af mine, men generelt er lyse creme lakker bare sværere at påføre end mørke fx. Jeg har før været glad for Rimmels neglelak formel, så jeg glæder mig til at prøve flere af dem.

Sussi

(produkterne fra dette indlæg er sendt til os til anmeldelse fra MildhBeautyPress)

mandag den 6. maj 2013

Mildhpressbeauty Event, Neglelak Nyheder fra Mavala, Sally Hansen, Rimmel og Ciaté



Så er jeg lige kommet ind ad døren efter et rigtig hyggeligt negle-event hos Mildhbeautypress. Der var neglelak i lange baner, og lagt op til at man bare kunne slå sig løs og få prøvet en masse af de nye lækre produkter fra blandt andet Ciaté, Sally Hansen, Rimmel og Mavala.
Sussi og jeg havde snig prøvet de nye sæt fra Ciate Chalkboard Nails og Colourfoil Manicure, dem skal I nok få lidt mere at høre om når vi får lavet indlæggene færdige, men der er også et par billeder i dette indlæg.


Som altid var det rigtig hyggeligt at se hvad der kommer til at ske inden for de forskellige mærker, og generelt er Sussi og jeg bare vilde med meget neglelak samlet, så det var en ren fest for os.

Der blev prøvet kræfter med forskellige typer manicure, alt fra mine forårsblomster fra den anden dag til Saran Wrap, som Sussi engang har vist.

Forårsblomster

Saran Wrap

Noget af det vi kiggede mest på, er de nye limited Ciaté Colourfoil Manicure, de fåes i 3 sæt, med forskellige folier og en af Ciatés paint pots. Vi har tidligere prøvet folie, men det er efterhånden længe siden, men nu hvor vi kan se at Ciaté bringer det tilbage, undrer vi os over hvorfor, vi ikke har brugt det mere.

Sussi har leget med Very Colourfoil Manicure hjemmefra og medbragt til eventet

Maja har leget med Chalkboard Nails hjemmefra og medbragt til eventet

Vi tog en hel masse billeder, så i rigtig kan få et indtryk af hvor meget neglelak der var, og se lidt af de nyheder der kommer.
I må endelig skrive hvis I har spørgsmål til produkterne, så skal vi straks finde et svar til jer.























onsdag den 20. marts 2013

Rimmel nyheder del 2.

Flere nyheder fra Rimmel. Fra venstre: Just Buy Me, High Energy, Rain Rain Go Away, Round and Round the Garden, og Shout Out Loud.

Jeg har fået lov til at teste 3 nyheder fra Lasting Finish (dem med hjerterne på) og 2 fra 60 seconds. De 2 lakker fra 60 seconds har en ekstra bred pensel og desværre havde den lysegrå Rain Rain Go Away en lidt skæv pensel. Det lykkedes dog at påføre neglelakken alligevel. De andre 3 har en alm størrelse pensel.


Just Buy Me (gul) var en anelse tynd og på billedet har jeg 3 lag og man kan stadig ane neglen igennem.
High Energy (koral) var super nem at påføre og farven dækkede ved 2 lag. En af mine favoritter af disse.
Rain Rain Go Away (grå/beige) Trods skæv pensel var påførslen fin og dækkende ved 2 lag. Pæn nuance til min hudfarve.
Round and Round the Garden (lys grøn/teal) Nem at påføre, dækkende ved 2 lag.
Shout Out Loud (grøn) Min favorit farve af alle 5 og dækkende ved 2 lag.

Alt i alt er det en blandet farvesammensætning, men der er både pang farver til sommeren og lidt mere sarte pasteller som også er på mode her til foråret. Lakkerne kan købes i Matas og hvor du ellers køber dine Rimmel lakker.

I morgen vil jeg vise jer de nye lakker fra Sally Hansen :D

Sussi

(produkterne i dette indlæg er sendt til os til anmeldelse)

mandag den 18. marts 2013

Rimmel Cocktail Colours


Så fik jeg endelig testet de nye Cocktail Colours fra Rimmel. De shimmer/glitter i farvet base, dog er de lyseste ikke helt dækkende selv ved 3 lag, men det er der råd for, se med...


Fra venstre: Baby Bellini (lilla), Hawaiian Punch (rød), Shirley Temple (orange), Cutie Colada (gul/grøn) og så tommel for neden; Apple Berry Smoothie (blå)

Jeg har lagt 3 lag på alle negle, men den blå, lilla og røde havde kun behøvet 2 lag. Den orange var lige på grænsen til at kunne nøjes med 2 lag og den gul/grønne var 3 end ikke nok til at jeg ikke kunne se neglen igennem. Den lilla var, som andre lilla lakker, svær at fotografere, så farven passer ikke helt med virkeligheden.

Alle lakker har lækker shimmer som næsten ligner flager, især i den orange og den gul/grønne. Jeg har taget et billede af hver farve tæt på, så I kan se hvor fine de er..

Baby Bellini - Lilla base med lyselilla glitter. 

Hawaiian Punch - Rød base med lyserød glitter.

Shirley Temple - Orange base med lysere orange glitter.

Cutie Colada - Meget lys gul/grøn med lysegule glitter.

Apple Berry Smoothie - Blå base med blå glitter.

Til sidst vil jeg vise Jer hvordan disse ser ud over en sort base, så man på den måde kan få mest ud af de lidt gennemsigtige af lakkerne.



Disse lakker kan allerede købes i Matas eller der hvor du køber dine Rimmel lakker :D

Sussi

(produkterne i dette indlæg er sendt til os til anmeldelse)