Viser opslag med etiketten Fimo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fimo. Vis alle opslag

mandag den 28. november 2011

Dag 28: Nail art

I dag vil jeg gennemgå en masse nail art muligheder. Selvom neglelak i sig selv er skønt, så bruger vi tit andre ting til at dekorere neglene med. Jeg har været en tur igennem bloggen for at se hvad vi har budt på gennem årene.


Fimo stængerne på billedet kan bruges til at sætte på neglene. De er dog lavet til at komme i akryl negle. Man skærer dem tyndt og bruger neglelim eller toplak til at fastgøre dem. Man kan også købe dem i skiver i stedet for i stænger.

Stængerne kan bl.a købes hos Bundlemonster , og f.eks Starnails sælger dem i skiver. En god ide, er at søge på Google efter Fimo nail art, eller på Ebay.com der er udvalget også stort.

Disse skaller er ikke decideret til at sætte på som på billedet. De er til at komme i akryl negle, ligesom Fimo. Jeg synes dog at det ser fantastisk ud sådan her og hvis det bare er til en enkelt tur i byen eller lign. så gør det ikke noget, at de stikker lidt ud. Jeg har malet neglene med OPI - Suzi & the lifeguard og kommet et tykt lag toplak på og dyppet neglene i skallerne. Der er en masse forskellige slags ting, man kan bruge, som større glitter stykker, sekskantede glitter, glitter støv osv. Her er et par links: Perler, Folie stykker, Fjer, Skaller, Glitter Støv.

Folie, skaller mm.
Disse negle tegnede Maja for et stykke tid siden med sine nail art penne. De er måske nogle af de nail art ting, som vi bruger mest. Det er jo kun fantasien der sætter grænser for, hvad man vil tegne. I nail art penne er der 2 muligheder. Den ene er en tynd pensel, som gør det lettere at tegne tynde streger, som på neglene herover. Den anden mulighed er en tynd nål, hvor man trykker neglelakken ud igennem. Den kan man lave små prikker med, lave små figurer med eller skrive med. Nogle mærker nail art penne har dog kun en tynd pensel. Det skal man lige kigge efter når man køber. Jeg har fundet et par links til jer: her, her, her. Derudover har Inglot (som vist på billedet) også art penne, samt Depend (kun pensel), Sally Hansen (nail art tusch) m.fl. Søg evt på Google efter nail art pen eller på Ebay.com, der finder man ofte tilbud på sæt.

Klistermærker er ikke rigtigt lavet til neglene og kan derfor være svære at få til at sidde pænt.  Men små klistermærker, eller tape (som vist på billedet - Hello Kitty tape fra de små bolde med legetøj man kan købe på f.eks s-tog stationerne) kan godt sættes på neglene. Det kræver dog et godt lag toplak for at få det til at blive siddende. Det er ikke noget der kan sidde i flere dage. Jeg fandt også engang en masse små klistermærker i Søstrene Grene,som kunne bruges. Der findes dog klistermærker specielt lavet til neglene. Dem kalder vi nail art stickers og de findes i utallige former og farver. Man køber dem i ark og så kan man bare slå sig løs. Det er jo snart jul, så hvad med lidt jule tema negle? Hvis ikke man er god til selv at tegne, er disse stickers måske løsningen. Her kan du i hvert fald finde lidt klistermærker til neglene: Farsibella, Viva la NailsNailtopia, B4Beauty, Nail4You m.fl. Igen. kig på Ebay :D

I kender nok allesammen efterhånden til Konad eller stempelplader. Heldigvis findes der en masse forskellige plader, så man kan blive ved i det uendelige. Konad plader er dog ikke de billigste man kan købe, derfor har vi kigget efter nogle alternativer. Bundlemonster.com laver nogle rigtig gode og billigere plader. Desuden kan man finde en masse spændende plader på Ebay.com Man behøver heller ikke at købe speciel lak. Man kan bruge egen neglelak, hvis ikke den er tynd. Det bliver bedre hvis neglelakken er på den tykke side. Her er steder hvor man kan købe Konad: Nailmania, Nelly. Derudover er der Bundlemonster.com samt Ebay.com hvor man kan købe andre plader end Konad's.

En anderledes måde at bruge neglelak på er at lave disse splatter art negle. Man tager enten en vatpind, river det meste af vattet af og dypper det i neglelak og derefter på neglen (Maja har lavet en video her), eller man puster det på med et sugerør. (husk at dække af først :D). Man kan bruge sine egne lakker her, så der behøver man ikke at købe en masse :D

Prik, prik, prik.. Prikker er ofte noget vi bruger, netop fordi det er så simpelt og nemt, men giver en super fed effekt. Man behøver heller ikke det store udstyr for at lave det. Man bruger sin egen neglelak, et par knappenåle og det er det. Man kan dog købe decideret værktøj til at lave det med. Det hedder dotting tools og fås i forskellige størrelser. Jeg har købt mine på Ebay.com men de kan også fås: her, her, her og her.

Disse streger er lavet med alm tape. Art penne er gode at lave streger med, men tape er endnu bedre, når man gerne vil have en skarp kant. Man kan klippe stykker ud og sætte fast på neglene og male en anden farve ovenpå og opnå lige den form man vil. Desuden er det også billigere end nail art penne. Det har dog sine begrænsninger. Desuden skal man vente på at grundfarven er HELT tør før man kan komme tape på neglene uden at den sætter sig fast deri. Man risikerer at man trækker neglelakken med af igen. Så med tape skal man have god tålmodighed. (husk at hive tapen af igen mens neglelakken er våd, ellers sætter den sig fast i tapen.)

Til sidst har jeg krakelerings neglelakken. Det er en speciel neglelak der krakelerer når man påfører den. Alt efter hvor tykt et lag man kommer på og hvilken retning man påfører den, vil den se forskellig ud. Man skal dog huske at slutte af med en toplak ellers vil den falde nemt af igen. De fleste mærker har snart lavet en form for krakelerings neglelak. Mærker som Depend, Color Club, OPI, Isadora, Models Own, Barry M, China Glaze m.fl



Jeg håber I har kunne bruge indlægget til noget eller har fået nogle ideer til hvad I skal lave næste gang på neglene. Hvis I har spørgsmål til hvor man kan købe disse ting, eller teknikker osv, så skriv endelig :D

Sussi

onsdag den 9. marts 2011

Dagens Look - Frugt

Inspireret af nogle solrige dage, desværre er de forsvundne igen, har jeg valgt at dagens look skal handle om frugt. Vejrudsigten byder på tocifrede varmegrader i weekenden, og alting er ved at springe ud i haven. 

Der er mange måder at dekorere sine negle med frugt på. Vi har før vist nogle ideer. Feks jordbær- og melon negle. Der har vi bare brugt vores frie fantasi til at male med neglelak på neglene.


 
Hvis ikke man vil gå i gang med at tegne selv, kan man prøve fimo. Der er utallige muligheder og man kan købe dem både i stænger og skiver.



Man kan finde en masse inspiration hvis man laver et par søgninger på Google's billedsearch.

Sussi

fredag den 3. december 2010

Fimo Nail Art - Hvor kan det købes?


Nu er der flere, som har skrevet og spurgt hvor, vi køber vores fimo-stænger. Så i stedet for at svare jer enkeltvis laver jeg lige det her fælles-svar :)
Vi bruger meget Ebay når vi skal handle nye negle-ting, og det er også der vi har købt vores fimo-stænger. De findes der i mange varianter og er bestemt ikke særligt dyre.
Jeg gav 0,99£ + porto for lige omkring 100 stænger, og der er altså til rigtig mange gange.

Her er lidt links til hvor de fx kan købes:

http://cgi.ebay.co.uk/100-Nail-Art-Fimo-Canes-Rods-Sticks-Sticker-Decoration-/140477031477?pt=UK_Health_Beauty_Nails_Manicure_Pedicure_CA&hash=item20b5156435

http://cgi.ebay.co.uk/100-Nail-Art-Fimo-Canes-Rods-Sticks-Sticker-Decoration-/260695757234?pt=UK_Health_Beauty_Nails_Manicure_Pedicure_CA&hash=item3cb2ad91b2

Der kan desuden findes et utal af forskellige slags ved at søge på 'Fimo canes' på fx Ebay.

- Maja

P.S. I må lige nøjes med et billede i allerede har set, jeg håber at det går ;)

torsdag den 2. december 2010

Something smells fishy.....



Først har jeg lagt 2 lag Essie Lapis of Luxury og et lag af lakken som ses på billedet. Den er af mærket Sinfulcolor, men jeg kan ikke huske navnet. Det er Sussi's neglelak, så jeg har den ikke lige ved mig :)
Da det øverste lag af neglelak var tørt, skar jeg nogle skiver af en fimostang (med fiske-mønster), som jeg limede på med toplak. Bagefter tegnede jeg tang på neglene med Essie Pretty Edgy og lavede luftbobler med Inglots nummer 38.

- Maja

onsdag den 26. maj 2010

Pakke fra Hawaii

opdateret: har fundet den rigtige adresse til bundlemonster. de er åbenbart flyttet til ebay i nattens løb.

Idag lå der en fin pakke til mig i postkassen fra Hawaii. Nemlig fra Bundlemonster. Jeg havde købt nogle flere Fauxnad plader (ja jeg har MANGE nu). Derudover nuppede jeg også en masse fimo stænger, som jeg glæder mig til at prøve.


De havde også hjul med sten og andet nail art godt, men jeg har SÅ meget efterhånden at jeg nøjedes med det ovenstående.


Siden er helt klart værd at besøge. De har ikke så meget men det de har er godt. De er hurtige og man betaler ikke told, da de skriver at værdien af pakken er 10 dollar el lign. Tjeck Bundle-Monster ud

Sussi

torsdag den 9. juli 2009

Kiwi-kriger


Så har jeg endelig fået mulighed for at prøve at lime nogle frugtskiver på mine negle. Jeg har anskaffet mig en fimo-stang som ligner en kiwi og med et barberblad snittet tynde skiver som jeg har limet på min negl. For at skiverne skal holde bedre har jeg sluttet af med at pensle toplak på hele neglen. Jeg har brugt den toplak vi altid bruger fra seche.
De er vist beregnet til at støbe i acryl-negle, man kan også sagtens fungere på ganske almindelige negle.
Som nævnt har jeg valgt kiwi-skiver, der er ikke noget som kan gøre mig i dårligt humør når mine negle er pyntet med de små frugt skiver. På alle måder er de funky, søde og fantastisk smukke med deres mange små detaljer.
Jeg kan slet ikke vente med at komme til Mallorca og vise min neglekunst frem og måske endda samle at par triks eller to op dernede.

Hasta luego!

-Maja

lørdag den 6. juni 2009

Fimo Neglepynt

Jeg har lige taget min første portion fimo stænger ud af ovnen. Det er en fed måde at pynte neglene på, man lime små skiver af stængerne fast til neglen. Mit første forsøg blev med små blå blomster, jeg synes egentlig at jeg er sluppet ret heldigt fra det.
Jeg glæder mig til at få dem limet på imorgen så jeg kan vise dem frem, og da øvelse gør mester vil jeg senere lægge billeder ind af nogle af de næste forsøg jeg vil gøre mig.
Sov godt
- Maja