Viser opslag med etiketten konad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten konad. Vis alle opslag

onsdag den 10. december 2014

Lilla lak med effekt og mønster.


Ja, rigtig fin titel på dagens indlæg. Meget ide forladt og træt er jeg i dag, men jeg vil alligevel vise hvad jeg har lavet.

Jeg har brugt OPI - Do you have this color in Stock-holm? en smuk smuk smuk lilla lak fra den nyere Nordic kollektion, som i øjeblikket kan fås i Rema1000 butikker rundt om i landet til 59,- stk (nogle steder fås de billigere endda). Oven på OPI'en har jeg kommet et lag af min favorit top lak, CND - Sapphire Sparkle. (se et andet indlæg med den lækre toplak her). Efter jeg selvfølgelig havde taget et par billeder af kombinationen af de to fandt jeg min Ciaté Mattnificent mat top lak frem, for ingen mani uden en mat toplak, vel?

Her er resultatet:

Uden den matte top lak
Med den matte top lak
Den skarpe læser har måske lagt mærke til, at jeg bruger min højre hånd i dag, hvilket er yderst sjældent, men jeg har knækket en negl på venstre og det er meget langt nede, av av.

Jeg er lidt ked af, at kameraet ikke fanger den lækre lilla farve som OPI'en har og gør den mere blå, men sådan er det med lilla neglelak.

Jeg fandt lige en af mine Moyou London plader frem, for at give mani'en lidt ekstra. Jeg bruger mine plader alt for lidt. Det skal helt klart være et af mine nytårs fortsæt.


Jeg har brugt følgende til det sidste look:


Stamper og skraber har jeg  købt på ebay.com klik her

Konad stamping neglelak har jeg fået i gave, men kan købes hos NailMania her.

Moyou London pladen kan købes hos Moyou London her. (Kan varmt anbefale deres plader, også hvis du er nybegynder)

Sussi

fredag den 20. december 2013

Fælles Fredag: Glædelig Jul.


Ugens Fælles Fredag tema er Jul og jeg havde tænkt på at lave dette med røde nuancer. Jeg havde dog mere lyst til at lave det med blå, for dem har jeg flest af. Jeg har brugt følgende:

Basecoat: Sally Hansen - Base
Hvid Base: Essie - Blanc (1 lag)
Lyseblå: Barry M - Blueberry Icecream (duppet på)
Mellemblå: H&M - Blue My Mind (duppet på)
Lidt mørkere blå: Barry M - Cobalt Blue (duppet på)
Mørkeste blå: Isadora - Blue Jeans (duppet på)
Topcoat: Poshé

Stamping plade: Konad M59 og da min Konad Speciellak var tørret ud, brugte jeg Essie - Blanc i stedet.

Gradueringen er lavet med en makeupsvamp. Neglelakkerne har jeg hældt lidt ud af på et stykke papir og duppet på lidt af gangen.

Det har været en lidt hektisk uge, derfor er der ikke været så meget at se herinde og de næste par dage bliver ligeledes, men jeg er sikker på at I også har masser at se til.

Rigtig glædelig jul til alle vores dejlige læsere.

Sussi

(husk at kigge på de andre tøsers julede negle)


søndag den 17. februar 2013

Februar Udfordring Dag 17: Delicate print


Først og fremmest UNDSKYLD for mine tørre neglebånd og fingre. Jeg havde lige fjernet en mega glitter fyldt neglelak og glemte at komme olie på efterfølgende.. og så skulle det gå stærkt før aftensmaden, min datter var i ulvetimen og var mega hys, så tjept måtte jeg tage neglelak på, finde et stempel og tage nogle billeder.. Så jeg er faktisk ret tilfreds med dagens manicure, når man tænker på at det tog 15 minutter.

Et godt tip til hvis man som mig ikke har tid til at vente på at base lakken er helt tør før man kan stampe, er at komme et lag hurtigtørrende toplak på (vi bruger seche vite) for så kan man stort set stampe ovenpå efter 10 minutter.. smart :D


Jeg har brugt Essie - Blanc som base (2 lag) og min Bundlemonster plade nr.201 og en Konad stamping lak i lyserød med shimmer.

Jeg startede med 2 lag hvid, derefter stampede jeg mønstret på. For at gøre det lidt anerledes valgte jeg at sponge  for neden med den lyserøde og foroven med den hvide, så det fik et gradueret look.. Desværre havde jeg ikke set, at der var lidt nuller på min svamp... ih altså! Det er bare ikke min dag :( Til sidst afsluttede jeg med et lag seche vite igen.


Sussi


torsdag den 7. februar 2013

Februar Udfordring dag 7 -Pattern






Dagens negle blev et mønster og jeg har jo sagt, at jeg vil prøve at lave lidt mere med mine stamping plader. Jeg har i dagens anledning hevet en Bundlemonster plade frem (nr 221) og valgt et blomstret motiv. Selvom der ligger sne udenfor var jeg altså i forårs humør da jeg valgte farverne. Måske man drømmer om lidt varmere dage med mere sol? Ja Tak!

Jeg har brugt en af mine absolut favoritter af grønne lakker, nemlig OPI's Hey get in lime! Super super skøn forårs grøn og så fin og sart.. Jeg har ikke haft den fremme i flere år (tror jeg) og den måtte lige rystes lidt før brug. Jeg har så valgt en lyserød stamping lak fra Konad og jeg aner ikke om den har et navn for der står kun et varenummer i bunden.

Jeg ville faktisk også gerne have lavet en Spun sugar manicure med neon farver over sort, men jeg havde ikke mere tid. Jeg vil lave det i starten af marts når februars udfordringen er slut. Man får i hvert fald en masse gode ideer i denne måned...

Sussi


onsdag den 15. august 2012

Framed Manicure



Desværre lykkedes dette ikke helt, men synes nu alligevel at I skulle se denne nye trend, som dukker op flere og flere steder i neglelak verdenen.. Framed Manicure.. eller ja hvad skal man kalde det på dansk :D Det er faktisk meget simpelt.
- Mal hele neglen sort
- Tag en lysere farve som dækker godt ved 1 lag og mal hele neglen undtaget et par milimeter rundt i kanten
- Mal spidsen sort så den lyse farve er rammet inde i midten
- Vent til det hele er tørt og brug så et mønster fra en prægeplade der dækker hele neglen
- Afslut med top coat

og det var så her min manicure gik galt. Jeg ventede desværre ikke længe nok og jeg fik trukket lidt af mønstret ud.. øv øv.

Til manicuren har jeg brugt:

H&M Manhunter (sort)
Essie Navigate her (grøn)
Konad speciellak (sort) - anden pigmenteret neglelak kan bruges til prægepladen.
Bundle monster prægeplade 203

Til sidst vil jeg lige give et godt råd til jer som bruger disse metal prægeplader. Nemlig, at hvis man bruger de skrabere der er lavet af metal, så ridser man sine plader og bruger man dem tit kan det gøre mønstrene ujævne. Derfor er jeg begyndt at bruge et gammelt plastikkort til at skrabe neglelak af med. Jeg bruger et bonuskort fra SAS :D

Sussi

fredag den 22. juni 2012

Bundlemonster plader 2012!

Bundlemonster reklamerer nu med nye lækre plader med masser af motiver (i alt 150 designs) til knap 22 dollars. Jeg har lige snuppet et sæt og glæder mig til at de kommer med posten. (billederne er lånt fra bundlemonster.com)

Du kan se alle pladerne og designene på deres hjemmeside her.







Sussi

lørdag den 4. februar 2012

Black Swan




Så fik jeg endelig lavet en manicure med nogle af mine nye Bundlemonster plader. Det er et stykke tid siden, at jeg har haft dem fremme, så da jeg skulle til film quiz i tirsdags ville jeg lave nogle film relaterede negle. Da Black Swan var en af mine favorit film fra sidste år, og jeg havde nogle plader med fjer mønstre, så var det jo oplagt at dette skulle blive resultatet. 
Først lagde jeg 2 lag hvis neglelak, mener jeg brugte min hvide matte Inglot og et tyndt lag Seche Vite toplak. Så lod jeg det tørre i et par timer og lavede nogle andre ting. Så var jeg sikker på at det var helt tørt og ikke ville rynke sammen når jeg trykkede stemplet på. Pladerne jeg brugte var BM 214 (det dobbelte fjer) og BM 15 (det enkle fjer). På langemanden har jeg brugt halvdelen af det store stempel. 

Jeg har brugt Konads speciellak til selve stemplet, men man kan sagtens bruge andre lakker, men det virker bedst hvis de ikke er tynde. Tykkere neglelak er aller bedst. Jeg har nogle gange problemer med at stemple, så jeg tester gerne på et stykke papir om det bliver overført pænt nok. Jeg tjekker også altid på stempel puden om hele mønstret er kommer over på inden jeg påføre det på neglen.

For at man ikke trækker den sorte farve ud på det hvide når man kommer toplak på, så skal man 
- være 110% sikker på at det er tørt.
- kun køre 1 gang over hvert sted og ikke for langsomt over stemplet.
- sørge for at der er nok toplak på penslen til at man netop ikke skal køre med penslen samme sted 2 gange.

Håber I har en god weekend.

Sussi


torsdag den 29. december 2011

Julegaver..


Jeg har desværre ikke nogen neglelak at vise jer i dag. I stedet har jeg et billede af mine neglelak relaterede julegaver.

Calvin Klein neglelak - Tutu, MakeUpStore - Aqua Fix basecoat, Konad stempelplade, samt 3 speciel lakker fra Konad til at stemple med.

Jeg glæder mig til at få prøvet om Aqua Fix basen virker så godt som jeg har hørt. Den skulle være rigtig god til holo lakker.

Har I fået neglelak eller andet negle tilbehør?

Sussi

lørdag den 24. december 2011

Mine julenegle.. hvilke skal jeg vælge?

Update: Piinligt! Men jeg nåede aldrig at skifte neglelak, så jeg endte med at have begge på! Men tusind tak for jeres stemmer :D


Kun et par timer til det hele går løs og jeg sidder og ved ikke hvilke negle jeg skal vælge.. Har lavet 2 forskellige muligheder.. HJÆÆÆLP!



Lidt utraditionelt har jeg valgt ikke at lave dem klassiske røde og grønne. Jeg har i stedet valgt Essie's Bobbing for Baubles fra deres vinter kollektion. En dyb mørk, støvet blå neglelak. På første billede er der et snefnug stempel.. simpelt, men det tager lidt tid. (nu skal jeg jo kun lave det på én hånd hvis jeg vælger det).

På den den nederste har jeg taget OPI's Excuse Moi! fra Muppets kollektionen og lagt ovenpå. Det er en rød/pink glitter lak og synes faktisk det ser spændende ud med blå/rød kombinationen.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at jeg ikke er SÅ bleg som på billedet. Der er bare overvældende med lys i dag. Vinterlyset kan faktisk lyse vores stue op! Helt vildt, alle de andre dage har jeg måtte tænde lys om dagen.

Jeg hælder mest til glitter neglene, men hvad synes I?

Jeg vil også lige ønske jer alle en rigtig god jul (og til dem der ikke fejrer jul - en rigtig fantastisk lørdag!) og tusind tak for alle de søde ord I har skrevet i vores Giveaway indlæg. Det varmer utroligt meget.

Sussi

fredag den 25. november 2011

Dag 25: Konad Jul


Nu nærmer den første søndag i advent (og dermed også julen) sig med hastige skridt. Så idag kommer der et juledesign lavet med Konad, plade m12. Jeg overvejede at lave ene forskellige mønstre på neglene, men for en gang skyld, har jeg forsøgt at lave alle neglene ens.
Jeg har valgt et trykke et juletræ på neglene og give det lidt mere bling bling ved at male stjernen og julekuglerne guld. Derudover lavede jeg en 'fransk manicure' med min grønne glitterlak, malet med min lille pensel. Jeg er meget tilfreds med designet, i mine øjne skriger det jul, og jeg vil helt sikkert overveje, om det er sådan, jeg skal have mine julenegle i år :)


Det er desuden første gang i lang tid, at jeg har lavet designet, så det vender rigtigt for mig selv og ikke kameraet, så derfor har jeg taget billederne lidt anderledes. Endnu en anderledes ting er, at jeg har valgt at tage et billede af de ting, jeg har brugt i stedet for at remse dem op. I er stadig meget velkomne til at spørge hvis I skal have navnet på en af lakkerne.

Som en lille bonus information kan jeg fortælle, at jeg har købt min røde Essie hos Billigvoks til 29 kr, jeg bestilte onsdag og allerede torsdag havde jeg den - se det er hurtig levering :)

- Maja

lørdag den 12. november 2011

Dag 12: Match Outfittet

Dagens manicure er inspireret af en kjole jeg så på Monsoon.co.uk en tøjforretning, som efter min mening har nogle flotte kjoler. Neglene er lavet med H&M Miss Stone Heart. En mellemgrå creme lak. Og Bundlemonster plade nr 215. Bundlemonster pladerne kan købes hos Bundlemonster.com. Det gode ved dem i forhold til Konad's er, at de laver deres mønstre store nok til at de kan dække hele neglen.

Kjolen jeg blev inspireret af er denne:


Jeg havde faktisk lavet et andet design, som jeg bedre kunne lide, og min plan var at komme en mat toplak på, men da jeg kom toplakken på, så skete det jeg hader mest.. Lakken blev trukket ud over det hele.. se her

Suk.. Det var endda 4 timer efter jeg havde lavet manicuren. Var endda ude og handle og alt muligt imellem tiden. Øv øv.. Det minder en om, at man kan komme alm toplak på først og derefter den matte toplak. Øv.

Forresten, så lavede jeg den anden dag mine negle til mandagens udfordring og brugte min Barry M Spring Green. Og da jeg tog lakken af i dag, var mine negle MEGA gule. Øv øv øv. Mere øv. De var lige blevet pæne igen efter sidste misfarvning. I stedet kan jeg glæde mig over, at jeg om en uge er i London og shopper julegaver.

Sussi

lørdag den 5. november 2011

Dag 5: Match outfittet





Dagens fest negle skal matche en kjole jeg har. Kjolen består af en hvid satin-lignende del og en sort underdel. Den er meget klassisk, hvorfor jeg synes, at neglene skulle være derefter. Det er længe siden, at jeg har fået lavet et design med konad, så det har jeg fundet frem i dagens anledning. Jeg har brugt en plade som Sussi har lånt mig. Den er fra Bundlemonster, og kan altså ikke findes blandt konads egne plader. Det er plade nummer BM-222.
Til designet har jeg brugt en sort base lak fra Inglot (730) det er godt nok en mat lak, men når der kommer toplak på, kan man ikke se det. Til trykket har jeg brugt en af konads egne lakker, en hvid. Jeg har valgt at bruge lakken fra konad fordi de er godt dækkende, og det ville se lidt ærgerligt ud hvis trykket var gråligt og ikke helt hvid på den sorte baggrund.

- Maja

torsdag den 3. november 2011

Dag 3: Blonder


Dagens udfordring: Blonder! Ja jeg vidste ikke rigtigt om jeg skulle lave noget med stof, eller stemple et design på neglene. Så jeg gjorde begge dele.

Først stofneglene.. Jeg tog et stykke stof med blonder og en saks og gik i gang med at klippe stykker ud, så de næsten passede til neglene. Derefter tog jeg en toplak og lagde et tykt lag på den første negl. Så tog jeg et stykke stof og placerede det på neglen og med fingeren satte det fast. Med neglen trykkede jeg ned rundt i kanten af neglebåndet for at få det til at sidde pænt. Til sidst tog jeg min saks og klippede til rundt i kanten. Faktisk var det ikke så svært som jeg havde troet.



Grunden til at billederne er i sort/hvid er fordi jeg ingen neglelak har under og mine negle er en smule gule. Det så ikke så pænt ud. Men man kan komme neglelak under hvis man har lyst. Jeg havde bare ikke tålmodighed til at vente på at det tørrede.

Da jeg havde lavet disse stofnegle, tænkte jeg, at jeg også ville prøve at stemple lidt på neglene. Så det blev til disse ikke så vellykkede blondeagtige negle.

 Til disse negle brugte jeg min Bundle Monster plade nr 201. Bundle Monsters plader er rigtig gode og de har så store mønstre at de kan fylde HELE neglen. Jeg ville dog her prøve at gøre det lidt forskelligt, men synes ikke helt at det ser så godt ud. Og så har I måske bemærket, at billedet også er i sort/hvid og nej det er ikke fordi man kan se mine gule negle igennem neglelakken... men fordi jeg ikke fik kigget på mit stempel inden jeg gik i gang.. og vupti, så kom der lige noget blåt på tommelfinger neglen. Se her

ups.

Men selvom jeg ikke synes, at det lykkedes, så ville jeg bare vise, at man kan lave noget der ligner blonder med et stempel, hvis man ikke vil give sig i kast med stof versionen. Jeg er dog mest selv til stof versionen... dog med en farvet neglelak under :D

Imorgen og de næste par dage er det Maja's tur til at klare udfordringerne, så holder jeg en lille pause og kommer tilbage i næste uge.

Sussi

søndag den 18. september 2011

True Blood inspiration




Ok, jeg er måske en kæmpe True Blood fan og jeg ser trofast alle afsnit og har læst alle bøgerne. (kan dog bedst lide bøgerne - men der er mere halvnøgen/nøgen Alexander Skarsgaard med i tv serien :P).

Disse 3 billeder fra Entertainment Weekly som er lavet i forbindelse med sæson 4 har inspireret mig til dagens negle. Eller rettere Sookie's kjole har inspireret mig. Mændene er dog ikke kedelige at se på :P Ja, der er nogle glade smileys i dag i indlægget.


Neglelakkerne jeg har brugt er: H&M creme de la creme (base), Konad speciel lak (hvid), H&M manhunter (sort). Derudover brugte jeg mit dotting tool til at lave prikkerne. Til sidst er der et lag Seche Vite toplak på.

Hvem er jeres mandlige hovedrolle favorit i True Blood? Min er jo Alexander/Eric :D

Sussi

fredag den 22. juli 2011

Dita Von Teese inspirerede negle.

Dita Von Teese er kendt for hendes Burlesque shows (og for at have været forlovet med Marilyn Manson). Hun er altid stilfuldt klædt og den er intet andet end gennemført til mindste detalje. Hun har altid de flotteste Half Moon negle, som jeg synes er svært at få til at se fejlfri ud.

Zoya har endda opkaldt en neglelak efter hende og Wonderbra har lavet en kollektion i samarbejde med hende.

Jeg synes, at hun er utrolig kunstnerisk og hendes billeder er fantastiske. Og så har hun bare den fineste hudfarve.
Jeg har lavet 3 looks ud fra nogle billeder af hende. Nogle af dem blev bedre end andre.

Hvis I har ideer til hvilke kendisser jeg kan lave inspirerede negle af, så skriv lige en kommentar.



Første look er et jule look. Måske lidt for tidligt/sent på året til det, men jeg synes at billedet var så sødt og jeg fik en ide at tegne en sløjfe på neglen, men det er lidt sværere at gøre pænt jeg troede, så det blev dette look i stedet. Jeg har lavet et par forskellige varianter af dette look. Tog billeder mellem hvert lag jeg tilføjede looket.
Desværre har jeg smidt det stykke papir hvorpå jeg har skrevet hvilke lakker jeg har brugt til disse looks. Øv, men jeg mener at til dette look har jeg brugt OPI - Gargantuan Green Grape (den lysegrønne), Inglot rød nail art pen, og Essie - Pretty Edgy eller Oh My Gosh - Apple Green.

Det næste look er et af dem som jeg synes mislykkedes lidt, men det blev fint til slut. Det er lavet i fri hånd og det er nok derfor det ikke blev helt så fine kanter, som hvis jeg havde brugt tape. Men jeg har ikke tålmodighed til at vente til neglelakken er så tør at tapen ikke klistrer fast.

Dette look er lavet med de 2 jelly lakker fra Oh My Gosh. Cobalt Blue og Pink Red. 2 lag af den blå og 3 lag af den røde.

Det sidste look er min favorit af de 3 looks for i dag. Det er sort/hvidt og inspireret af et billede taget af papparazzi fotografer, dragten hun har på er bare underskøn. Og prøv lige at tjekke de solbriller ud. Mums. Selvfølgelig bærer hun sine varemærke Half Moon negle.


Det er måske meget simpelt, men det kan jeg godt lide. Jeg har brugt en konad plade til at lave mønstret og selvom det ikke blev helt så smukt og perfekt, så syne jeg det ser ok ud. Jeg har brugt min hvide inglot, min sorte konad til stemplerne og på sidste billede har jeg brugt min New York Summer glitter lak (kan købes på transdesign.com). Desværre har jeg fået sat en finger på en af neglene, så det er tværet lidt ud.

Sussi