Viser opslag med etiketten negle art. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten negle art. Vis alle opslag

onsdag den 9. november 2011

Dag 9: Guide - avispapir


Før jeg starter vil jeg gerne lige sige, at det er aller første gang jeg prøver dette, så bær lige over med mig. Jeg måtte snuse lidt omkring på nettet for at finde ud af hvad disse avis negle en læser havde ønsket var for noget. Jeg havde godt set dem et sted, men måtte lige se hvordan man egentlig gjorde.

Jeg synes faktisk det blev ok, selvom printet ikke blev så tydeligt som ønsket. Det kan være, at det avispapir jeg brugte ikke var helt optimalt. Jeg vil dog stadig gerne vise jer hvordan jeg gjorde.

Trin 1:
Brug underlak!

Trin 2:
Læg en lys farve på dine negle, så ser man det bedst (har jeg læst :D). Jeg valgte China Glaze - Light as air. Jeg brugte 2 lag for at få det til at dække helt. Derefter kom jeg toplak på. Det stod der ikke man skulle, men gad ikke vente på at lakken tørrede. Man er vel en smule utålmodig, ik!

Trin 3:
Da lakken var tør fandt jeg en flaske Isopropyl alkohol frem og kom lidt i et lille shot glas. Nok til at dække neglen når jeg stak fingeren i. Jeg har købt Isopropyl hos Matas, men det siges at ren alkohol. F.eks. vodka kan bruges. Jeg havde bare noget Isopropyl liggende. Jeg ved dog ikke om vodka er bedre.

Trin 4:
Jeg klippede på forhånd et stykke avis ud pr negl. Stort nok til at dække neglen helt. En negl ad gangen dyppede jeg så fingeren i glasset og tog et stykke avispapir, trykkede det på neglen, ventede lidt og tog det af igen. Jeg startede med 30 sekunder, som en havde skrevet, men det resulterede i at lakken opløste sig og satte sig fast på avispapiret. Ikke smart, så jeg prøvede mig frem og endte på en 5-10 sekunder. Måske derfor at mit print ikke er så tydeligt. Jeg skal helt klart prøve det igen en anden dag, når jeg har mere tid (og Hannah ikke er pylret :D)

Trin 5:
Til slut, da det var tørt,  kom jeg så et lag toplak på. Da det så var tørt, gik jeg ud og vaskede mine hænder... grundigt :D


En af vores læsere, Quyen, har prøvet at lave disse avispapir negle med vodka og på en lidt anden måde. Klik her for at se.
Sussi

fredag den 22. juli 2011

Dita Von Teese inspirerede negle.

Dita Von Teese er kendt for hendes Burlesque shows (og for at have været forlovet med Marilyn Manson). Hun er altid stilfuldt klædt og den er intet andet end gennemført til mindste detalje. Hun har altid de flotteste Half Moon negle, som jeg synes er svært at få til at se fejlfri ud.

Zoya har endda opkaldt en neglelak efter hende og Wonderbra har lavet en kollektion i samarbejde med hende.

Jeg synes, at hun er utrolig kunstnerisk og hendes billeder er fantastiske. Og så har hun bare den fineste hudfarve.
Jeg har lavet 3 looks ud fra nogle billeder af hende. Nogle af dem blev bedre end andre.

Hvis I har ideer til hvilke kendisser jeg kan lave inspirerede negle af, så skriv lige en kommentar.



Første look er et jule look. Måske lidt for tidligt/sent på året til det, men jeg synes at billedet var så sødt og jeg fik en ide at tegne en sløjfe på neglen, men det er lidt sværere at gøre pænt jeg troede, så det blev dette look i stedet. Jeg har lavet et par forskellige varianter af dette look. Tog billeder mellem hvert lag jeg tilføjede looket.
Desværre har jeg smidt det stykke papir hvorpå jeg har skrevet hvilke lakker jeg har brugt til disse looks. Øv, men jeg mener at til dette look har jeg brugt OPI - Gargantuan Green Grape (den lysegrønne), Inglot rød nail art pen, og Essie - Pretty Edgy eller Oh My Gosh - Apple Green.

Det næste look er et af dem som jeg synes mislykkedes lidt, men det blev fint til slut. Det er lavet i fri hånd og det er nok derfor det ikke blev helt så fine kanter, som hvis jeg havde brugt tape. Men jeg har ikke tålmodighed til at vente til neglelakken er så tør at tapen ikke klistrer fast.

Dette look er lavet med de 2 jelly lakker fra Oh My Gosh. Cobalt Blue og Pink Red. 2 lag af den blå og 3 lag af den røde.

Det sidste look er min favorit af de 3 looks for i dag. Det er sort/hvidt og inspireret af et billede taget af papparazzi fotografer, dragten hun har på er bare underskøn. Og prøv lige at tjekke de solbriller ud. Mums. Selvfølgelig bærer hun sine varemærke Half Moon negle.


Det er måske meget simpelt, men det kan jeg godt lide. Jeg har brugt en konad plade til at lave mønstret og selvom det ikke blev helt så smukt og perfekt, så syne jeg det ser ok ud. Jeg har brugt min hvide inglot, min sorte konad til stemplerne og på sidste billede har jeg brugt min New York Summer glitter lak (kan købes på transdesign.com). Desværre har jeg fået sat en finger på en af neglene, så det er tværet lidt ud.

Sussi

mandag den 11. juli 2011

Navngivningsnegle.



Dagens negle er fra Hannah's navngivningsfest i lørdags. Maja viste sine negle til festen i lørdags. Til disse negle prøvede jeg noget nyt, for mig. Jeg har læst om det på en anden blog. Kan dog ikke lige huske hvilken. Jeg brugte et par sugerør, en til hver farve, dyppede dem i en plastikske med neglelak og pustede det på neglene. Men før jeg gjorde det tapede jeg rundt om neglene så det var lidt nemmere at fjerne neglelak der kom udenfor. Jeg havde også et stykke papir under, så jeg ikke pustede neglelak ud over hele bordet :D

Neglelak jeg brugte: (fra venstre) Barry M - Strawberry Icecream, Essie - California Coral, Essie - Topless & barefoot, Inglot 730.

Sussi

lørdag den 18. juni 2011

Jeg elsker Poul Pava!


I sidste weekend lavede jeg disse Poul Pava inspirerede tændstiksmænd. Jeg er vild med den bornholmske kunstner og har en masse af hans ting. Jeg fandt så bare en masse billede på Google Search og prøvede mig frem med mine art penne og mine sally hansen penne. Jeg startede bare med en hvid base, lagde top tak på for at det skulle tørre hurtigere, tegnede derudaf og forseglede det igen med min toplak. Jeg blev så glad for dem, at jeg gjorde noget jeg sjældent ellers gør! Jeg lavede nogle på min højre hånd. Selvom det var enormt svært at tegne med venstre hånd.

Her er lidt flere billeder:





Sussi

søndag den 22. maj 2011

Lady Gaga's musikvideo negle

I dag vil jeg vise jer nogle af de negledesigns som Lady Gaga har brugt i sine musikvideoer. Jeg synes det er nogle super fede designs, men ikke lige nogle man selv altid kan efterligne. De er nok heller ikke til hverdags brug.


Bad Romance - hvide korte negle

Born This Way - sorte "dobbelte" negle 

Born This Way - lange nude/hudfarvede negle

Judas - grønne og sorte negle med diverse ringe og pynt

Papparazzi - sort/hvid negle med Marilyn Monroe stickers og Dior ringe

Alejandro - sorte negle

Hvad synes I om hendes sans for negledesign? Jeg synes de er vildt inspirerende. I husker måske det indlæg jeg lavede med Gaga inspirerede negle designs.

Sussi