fredag den 22. juli 2011

Dita Von Teese inspirerede negle.

Dita Von Teese er kendt for hendes Burlesque shows (og for at have været forlovet med Marilyn Manson). Hun er altid stilfuldt klædt og den er intet andet end gennemført til mindste detalje. Hun har altid de flotteste Half Moon negle, som jeg synes er svært at få til at se fejlfri ud.

Zoya har endda opkaldt en neglelak efter hende og Wonderbra har lavet en kollektion i samarbejde med hende.

Jeg synes, at hun er utrolig kunstnerisk og hendes billeder er fantastiske. Og så har hun bare den fineste hudfarve.
Jeg har lavet 3 looks ud fra nogle billeder af hende. Nogle af dem blev bedre end andre.

Hvis I har ideer til hvilke kendisser jeg kan lave inspirerede negle af, så skriv lige en kommentar.



Første look er et jule look. Måske lidt for tidligt/sent på året til det, men jeg synes at billedet var så sødt og jeg fik en ide at tegne en sløjfe på neglen, men det er lidt sværere at gøre pænt jeg troede, så det blev dette look i stedet. Jeg har lavet et par forskellige varianter af dette look. Tog billeder mellem hvert lag jeg tilføjede looket.
Desværre har jeg smidt det stykke papir hvorpå jeg har skrevet hvilke lakker jeg har brugt til disse looks. Øv, men jeg mener at til dette look har jeg brugt OPI - Gargantuan Green Grape (den lysegrønne), Inglot rød nail art pen, og Essie - Pretty Edgy eller Oh My Gosh - Apple Green.

Det næste look er et af dem som jeg synes mislykkedes lidt, men det blev fint til slut. Det er lavet i fri hånd og det er nok derfor det ikke blev helt så fine kanter, som hvis jeg havde brugt tape. Men jeg har ikke tålmodighed til at vente til neglelakken er så tør at tapen ikke klistrer fast.

Dette look er lavet med de 2 jelly lakker fra Oh My Gosh. Cobalt Blue og Pink Red. 2 lag af den blå og 3 lag af den røde.

Det sidste look er min favorit af de 3 looks for i dag. Det er sort/hvidt og inspireret af et billede taget af papparazzi fotografer, dragten hun har på er bare underskøn. Og prøv lige at tjekke de solbriller ud. Mums. Selvfølgelig bærer hun sine varemærke Half Moon negle.


Det er måske meget simpelt, men det kan jeg godt lide. Jeg har brugt en konad plade til at lave mønstret og selvom det ikke blev helt så smukt og perfekt, så syne jeg det ser ok ud. Jeg har brugt min hvide inglot, min sorte konad til stemplerne og på sidste billede har jeg brugt min New York Summer glitter lak (kan købes på transdesign.com). Desværre har jeg fået sat en finger på en af neglene, så det er tværet lidt ud.

Sussi

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kan du ikke prøve at lave noget med katy perry? :D

Anonym sagde ...

Ville blive super glad hvis du kunne lave noget med Avril Lavigne ;D

Anonym sagde ...

Kan du lave noget med Rihanna? Eller måske Taylor Swift? :-D

-Nadia

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Tusind tak for jeres forslag :D

Sussi

Anonym sagde ...

Jeg er kæmpe Emma Watson og Harry Potter fan, så kunne i måske prøve det? :-)

Sascha sagde ...

Er selv helt flippet med guitaristen Orianthi. Udover at være et af de største nye guitartalenter (det er hende fra This Is It. Hun sku ha været med hele vejen, indtil MJ døde), så har hun en super cool rockchick stil, altid toppet af med fancy negle.

Sanne sagde ...

Åhh, Dita, hende er jeg så vild med at jeg har investeret i hendes autograf - ja, jeg er underlig! :D Se evt. her: http://gt-sanne.blogspot.com/2011/05/bonussnold.html

Jeg er vild med de grønne negle (de pakkeinspirerede), dem skal jeg lave, for jeg kom lige i tanke om at jeg har en Konadplade med en sløjfe på, og så er det jo ingen sag. :)

Glimmeret gjorde lige det sidste på det sidste look, men gør glimmer ikke altid det? :)

Anonym sagde ...

fedt indlæg
det ville være fedt med katy perry inspirerede negle
Marie Louise.

Send en kommentar