Viser opslag med etiketten mønster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mønster. Vis alle opslag

tirsdag den 24. februar 2015

Er det forår snart? Her blomstrer neglene i hvert fald

Dagens design er inspireret af et print på en af H&M's bluser. 
Jeg følte mig i forårs humør og havde lige købt blusen i H&M og så fik jeg den ide at lave et design som matchede blusen. 
Jeg prøver at stille de her design indlæg op på en ny måde, hensigten er at det skal blive mere overskueligt og at I får alle de informationer I har brug for. 
Fremgangsmåde er et punkt som kun vil optræde på nogle af indlæggene med designs, den vil typisk være der hvis jeg vurderer at designet nemt kan kopieres. 

Sværhedsgrad:
Lidt bedre end begynder. Hvis du har prøvet at lægge neglelak mere end 10 gange og har prøvet at holde en pensel i hånden. Her kan langt de fleste være med. 

Materialer:
- Hvid neglelak til base
- Akryl maling i sort og blå (hvis du hellere vil bruge neglelak, så kan man også sagtens det)
- Pensler, to størrelser, en meget tynd og en alm tynd, de må meget gerne være runde og ikke flade
- Baselak og Toplak

Fremgangsmåde:
Start med at lave en basis manicure med din baselak og hvide lak. Når lakken er helt tør, maler man, med den alm tynde pensel, blomsterne på med den blå, mine blomster er bygget op med 3-4 blade, men man kan sagtens lave flere eller færre. 
Når man er tilfreds med mængden og placeringen af sine blomster, tager man den alm tynde pensel, eller evt et dotting tool, og laver en midte på blomsterne. 
Nu er det blevet tid til at tage den tynde pensel frem, med den laver man små streger mellem blomsterne og ud til kanten. Man tegner også små blade ud fra blomsterne, og rundt om den sorte midte laver man bitte små prikker.
Når man er tilfreds, venter man ca 1 min (medmindre man har fået lavet nogle tykke lag med akryl malingen, så venter man lidt længere), og så lægger man sin toplak på. 

Video:
Den mangler lige redigering og så bliver der indsat et link til den på youtube. 

- Maja 










fredag den 16. januar 2015

Fælles Fredag: Striping Tape


Åh, jeg er ikke den store fan er striping tape. Jeg er indegrebet af utålmodighed, og at man skal vente på at lakken tørrer helt før man kan sætte tapen på, er det ved nail art jeg absolut ikke kan li. Så jeg havde udsat dagens manicure af samme grund. Håbede lidt at jeg ville glemme det.. men ak. Jeg sprang ud i det uden at planlægge noget, hverken farver eller mønster og så brugte jeg en lille time på det. Jeg skulle lige bruge 10 minutter på at lokalisere min eneste rulle striping tape først. Jeg har kun brugt den 1 gang før siden 2009.

Striping tape er en meget tynd tape og den fås i alle mulige farver. Dog er den ofte skinnende metallisk. Den kan bruges på 2 måder;
1. Man sætter den på neglen ovenpå neglelakken i et mønster, eller inddeler neglen i felter og afslutter med toplak - altså lader den sidde.
2. Man sætter den på neglene ovenpå neglelak (eller uden neglelak: negative space manicure) og laver et mønster med den. Derefter tager man den af igen mens lakken er våd, så man kan se lakken under der hvor tapen sad. Afslutter med toplak.

Den sidste mulighed har jeg brugt i dag. Jeg har brugt de 3 farver på det øverste billede.
1. Base: Isadora - Spring Bud
2. China Glaze - Exotic Encounters
3. OPI - My Dogsled is a Hybrid

Gode råd:
- Brug en farve som base, som max skal have 2 lag (pga tørretid)
- Brug en hurtigtørrende toplak (som seche vite) for at mindske tørretiden.
- Sæt tapen på hånden for at fjerne det meste klister, så tapen ikke sætter sig fast i lakken.
- Vent et stykke tid før du kommer den afsluttende toplak på, for at undgå trække mærker..
- Træk forsigtigt tapen af for at undgå at lakken flyder ud.
- Sørg for at tapen sidder tæt på neglen hele vejen ud til kanten.
HUSK hvilken rækkefølge de skal tages af igen! :D

Og nu til det færdige resultat. Bær over med mig. Selvom jeg blev nogenlunde tilfreds, kunne det sagtens have blevet bedre.



Sussi

og og og husk at kigge forbi de andre i Fælles Fredag. Der er kommet et par nye deltagere. Vi søger stadig flere deltagere. Hvis du har en blog og du har blogget ca 2 gange om ugen de sidste 6 måneder, kan du sende en mail til fredag snabelA neglenymfer.dk


mandag den 22. december 2014

Nail Fail: Jule neglene


Åh nej! Jeg havde lige færdiggjort mine jule negle, lagde jeg mærke til noget, som I måske allerede har set på billedet. Mønstrene på neglene vender på hovedet. Øv øv og jeg var faktisk ret glad for disse negle, men tror jeg vil lave dem om til jul.

Jeg har brugt:

CND - Stickey Base Coat
2 lag OPI - Alpine Snow som base
1 lag Ciaté - Confetti
Moyou London stempel plade Festive Collection 04
Moyou Danmark Rød speciel stamping neglelak.
Seche Vite Top Coat


Sussi

onsdag den 10. december 2014

Lilla lak med effekt og mønster.


Ja, rigtig fin titel på dagens indlæg. Meget ide forladt og træt er jeg i dag, men jeg vil alligevel vise hvad jeg har lavet.

Jeg har brugt OPI - Do you have this color in Stock-holm? en smuk smuk smuk lilla lak fra den nyere Nordic kollektion, som i øjeblikket kan fås i Rema1000 butikker rundt om i landet til 59,- stk (nogle steder fås de billigere endda). Oven på OPI'en har jeg kommet et lag af min favorit top lak, CND - Sapphire Sparkle. (se et andet indlæg med den lækre toplak her). Efter jeg selvfølgelig havde taget et par billeder af kombinationen af de to fandt jeg min Ciaté Mattnificent mat top lak frem, for ingen mani uden en mat toplak, vel?

Her er resultatet:

Uden den matte top lak
Med den matte top lak
Den skarpe læser har måske lagt mærke til, at jeg bruger min højre hånd i dag, hvilket er yderst sjældent, men jeg har knækket en negl på venstre og det er meget langt nede, av av.

Jeg er lidt ked af, at kameraet ikke fanger den lækre lilla farve som OPI'en har og gør den mere blå, men sådan er det med lilla neglelak.

Jeg fandt lige en af mine Moyou London plader frem, for at give mani'en lidt ekstra. Jeg bruger mine plader alt for lidt. Det skal helt klart være et af mine nytårs fortsæt.


Jeg har brugt følgende til det sidste look:


Stamper og skraber har jeg  købt på ebay.com klik her

Konad stamping neglelak har jeg fået i gave, men kan købes hos NailMania her.

Moyou London pladen kan købes hos Moyou London her. (Kan varmt anbefale deres plader, også hvis du er nybegynder)

Sussi

søndag den 12. oktober 2014

Fælles Fredag Gæste Blogger: Louise F

Kære læsere. I oktober måned har vi hver weekend besøg af nogle af pigerne fra Fælles Fredag. Vi håber I vil tage rigtigt godt imod dem alle. I dag er det Louise F.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tak til Sussi og Maja for at jeg må dele min nail art, her på deres blog. Jeg har længe fuldt neglenymferne, siden min passion for lak startede for to år siden.
Jeg blogger på min egen blog; Justpolishit.blogspot.dk, som jeg har haft i… puha.. øhm 1,5 år tror jeg. Desuden blogger jeg for Appeal4, sådan lidt freelance agtigt.

Jeg har været medlem af Fælles fredag et godt stykke tid og gjorde det for at blive udfordret, da jeg begyndte at synes en enkelt lak var for simpelt.

Min nyeste obsession, er stamping, mest fordi jeg først nu har fundet tricket. Efter jeg investerede i Moyou plader, så gik det som en leg! Jeg elsker hvor hurtigt det er (når man har lært det!) og hvor flot et resultat man får ud af det.

Når nok snak, her får i billederne:





Tak igen for at jeg måtte dele min nail art med jer!

Louise

lørdag den 11. oktober 2014

Fælles Fredag Gæste Blogger: Louise

Kære læsere. I oktober måned har vi hver weekend besøg af nogle af pigerne fra Fælles Fredag. Vi håber I vil tage rigtigt godt imod dem alle. I dag er det Louise.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej piger!

Tak til søde Sussi og Maja for at jeg må skrive et gæsteblogindlæg til deres blog!
Jeg hedder Louise og jeg er blogger hos Nails Always Polished - en blog kun om neglelak og nail art.

Temaet til i dag er Lyserød Lørdag for Breast Cancer Awareness. Jeg har derfor lavet en lyserød gradient med et sort tribal mønster inspireret af denne manicure af Miss Chinchilly.

Jeg startede med en hvid base af Essie Blanc. Bagefter brugte jeg en make-up svamp til at lave en lyserød gradient med Essie Fiji, Essie Lovie Dovie og Essie Watermelon. Da det var nogenlunde tørt brugte jeg en lille pensel og sort akrylmaling til at male tribal mønsteret på. Jeg sluttede af med et lag top coat.



Og den fik også lige et lag mat top coat af Essie Matte About You!



Jeg er helt vild med resultatet - en lidt anderledes fortolkning af Støt Brysterne negle!
Hvad synes I om denne manicure, piger? Kan I bedst lide den med skinnede eller mat top coat?

Stay polished.
- Louise

tirsdag den 30. september 2014

Moyou Danmark: Premium Sæt



Jeg har fået den glæde, af at teste et af de lækre produkter fra Moyou Danmark, nemlig den store æske, som de kalder "Moyou Premium Set". Den er fyldt med alt hvad man har brug for, når man vil lave stamping derhjemme. Sættet koster 399,95 og indeholder:

speciel neglelak (5 farver), 
toplak, 
rette pen, 
stempel plader (6 stk), 
skraber, 
stempel pude, 
palietter (12 farver)
og et lille hæfte med ideer og "sådan gør du guide"

Her er et kig på alle de ting der findes i æsken.


Jeg har testet alle  de forskellige ting i sættet og har lavet 3 forskellige designs. I får først billederne, og så fortæller jeg lidt om de forskellige ting.


Til dette design testede jeg om hvordan den lyserøde speciel lak dækkede over en mørk neglelak. Og om hvor stor full size mønstret er.


Her prøvede jeg de små palietter som jeg satte fast i toplakken.


Her testede jeg igen størrelsen på full size mønstret og hvor godt den hvide speciel lak dækkede over en mørk lak.

Og så til min gennemgang af de forskellige ting i æsken:

Speciel lakkerne. De farver der er i æsken er godt udvalgte. Essentielt er den sorte og hvide, da det er de to farver man bruger oftest. Dernæst er der rød, blå og lyserød, hvilke er gode til at starte med. Kvaliteten på speciel lakkerne er god. De lyse farver dækker flot ovenpå mørke farver og de er nemme at arbejde med på pladerne. Flaskernes størrelse er tilpas store, så der er til mange gange. Man løber ikke lige tør i en 12ml flaske.

Toplakken: Til stamping er det vigtigste ved en toplak, at den kan bruges hurtigt ovenpå mønstrene uden at trække og tvære i det. Det klarer denne til top karakter. Det eneste lille minus er, at den ikke tørrer så hurtigt som jeg er vant til med Seche Vite.

Rette pen: Jeg har aldrig før brugt sådan en rette pen, da jeg bruger en nail art pensel dyppet i acetone, men er man ikke til så grov en metode, er denne rette pen helt klart en god løsning. Det er en slags filt pen med neglelakfjerner i, som man så gnider på uønsket lak (fx på huden).

Stempel plader (mønster plader): Der er 6 forskellige i sættet. Der er både nogle til franske kanter, små og mellemstore motiver samt full size mønstre. Jeg var lidt spændt på hvorvidt de full size mønstre ville kunne dække mine negle helt. De kan ikke dække mine tommel finger negle, da de er meget brede. De passer fint til mine andre negle, men har man rigtig lange negle ville de nok ikke dække helt. Pladerne er af god kvalitet og de er dækket af en film som beskyttelse, samt der hører en æske til som man kan komme dem i efter brug.

Skraberen: Den er lavet af plastik, hvilket gør, at den ikke ridser pladerne. Perfekt.

Stempel pude: Puden minder meget om den fra Konad. Den har en fast pude, som samler mønstrene fint op. Den er rund, men full size mønstrene kan sagtens være derpå.

Palietter: De små palietter er fine til at fuldende et design og der er flere af mønstrene, hvor en paliet ville passe perfekt ind. Der er masser af farver at vælge imellem og der er masser af dem. De kan genbruges, hvis man vil.

Hæfte/guide: Det lille hæfte viser hvordan man bruger sættet og der er nogle billeder til inspiration.


Hos Moyou Danmark er det nemt at finde rundt, desuden er priserne nemme at have med at gøre, for både stempel plader og lakker koster 50 kroner. De har flere forskellige sæt og mange andre stempel plader end dem i dette sæt. Er man nybegynder, er dette sæt et godt et at starte med. Kig forbi deres webside og kig hvad de kan byde på.

Sussi

(produktet er tilsendt til anmeldelse)

mandag den 1. september 2014

Primark - falske negle


I anledning af at jeg har været en tur i London i weekenden og shoppe (også neglelak) og er træt efter en 10 timers vagt i dag, så har jeg lavet dette indlæg på forhånd (i tirsdags). Dog kan jeg vise Jer lidt indkøb fra min ferie i Berlin, som nu også har en Primark (på Alexander Platz), nemlig disse 1.5 euro stykket falske negle i fancy mønstre. Jeg har ikke prøvet dem rigtigt endnu, for da jeg skulle teste dem opdagede jeg, at de ikke passede til mine negle. Altså de er skam fine nok i størrelsen, mine negle på tommelfingrene er åbenbart for lange, så de stikker ud under de falske negle. Det ser ikke så godt ud. Så jeg tror jeg gemmer dem, til næste gang mine negle er knækkede. I får da lige lidt billeder af dem alligevel...


Jeg synes altså at de er fint lange til de 4 andre negle, men lige tommelfinger neglen passer bare slet ikke. Og så lange synes jeg altså ikke mine tommel finger negle mine er i forhold til de andre. Men falske negle til under 10 kroner, er da helt vanvittigt. Så kan man da ikke brokke sig.. :P


Sussi

fredag den 11. april 2014

Fælles Fredag: Tribal mønster


Så er det atter fredag og det betyder jo Fælles Fredag. Ugens emne er Tribal eller Mønster og jeg har lavet et så simpelt tribal mønster jeg kunne, da jeg er en nød til at tegne. Det er første gang jeg prøver at bruge akryl maling i stedet for neglelak til at tegne med og jeg synes det er super lækkert at arbejde med.

Jeg købte et sæt med 20 farver på ebay.com til 20 kroner engang for et års tid siden og det er så først i dag jeg har brugt det. Jeg har brugt en lang tynd pensel til at male med, da jeg synes det er nemmest at få lige linier med sådan en.

Jeg har brugt:
Basecoat: Sally Hansen
Lyserød base: Isadora - Pink Bardot
Blå neglelak: Essie - Butler Please
Hvid: akryl maling
Topcoat: Seche Vite

Jeg har brugt mit dotting tool til prikkerne og en tynd pensel til at male med.


Husk at kigge forbi de andre tøser, for at se hvad de har fundet på i denne uge.

Sussi


torsdag den 27. marts 2014

Zentangle Negle


Måske så nogle af jer at jeg uploadede et sneak peek, på et design jeg har lavet. Det er inspireret af alle de forskellige zentangle mønstre der findes rundt omkring. Fordi det er frihånd og første forsøg med zentangle på neglene, er der en del fejl, og jeg ved godt at de er meget tydelige på billederne, men jeg lover at det så finere ud på afstand.
Mønsteret er lavet på en base af 3 lag Essie Mint Candy Apple. Hvis du selv kunne tænke dig at lave mønsteret, så har jeg gjort sådan her, bare på neglene:
1. Tegnet prikker, som udgør hjørnerne i små kvadrater, som fylder hele neglen.


2. Tegnet små liggende s'er mellem prikkerne horisontalt, så det kommer til at ligne små bølger.



3. Tegnet stående s'er vertikalt



4. Hvis du har lavet designet på neglen, afslut med toplak.

- Maja

fredag den 16. august 2013

Fælles Fredag: Chevron



Åh nej jeg har helt glemt at opdatere i dag. Jeg havde taget billeder igår men glemte alt mit i pakkeriet. Er på weekendtur.  Jeg har endelig fået tid til, at lave et rigtigt indlæg til jer med fredagens udfordring: Chevron. Jeg prøvede først med klistermærker og tape men det blev ikke særligt godt. I stedet måtte jeg frem med penslerne og male i hånden. Det er ellers ikke min stærke side. 

Jeg blev inspireret af et mønster jeg så på google image search hvor der var hvide mellemrum. (se sidste billede øverst)

Jeg har brugt:
Essie - First Timer (base)
H&M - gul og hvid 
Barry M - Bright Purple 
Poshé top lak

Blev faktisk tilfreds med resultatet. 

Jeg beklager at der ikke er links til de andre bloggere, men kan ikke komme koden ind mår jeg skriver fra blogger appen.  Har også fået lagt inlinkz koden op, så man nemmere kan komme hen til de andres indlæg.

Sussi


fredag den 26. juli 2013

Fælles Fredag: Mønster

Så fik jeg endelig ugens Fælles Fredag indlæg op. Jeg har kæmpet med at nå det hele dagen. Der er hele tiden kommet noget i vejen. Først en 20 km lang cykeltur med familien. Dernæst et nødindkøb af badeblebukser til datteren, da jeg ikke kunne finde de gamle og vi skal i BonBonLand i morgen. Så aftensmad, tøjvask, og så ville datteren ikke sove.. puha. Så lokkede manden med et par afsnit CSI (hvor jeg dog imens fik taget disse Nail Polish Strips på fra Sally Hansen). Til sidst fik jeg snuppet et par billeder med min iphone og fixet dem lidt.. Åh og vi skal tidligt op i morgen.. eller skal jeg sige i dag (om 4 minutter - i skrivende stund - nu 3).

Sussi

torsdag den 7. februar 2013

Februar Udfordring dag 7 -Pattern






Dagens negle blev et mønster og jeg har jo sagt, at jeg vil prøve at lave lidt mere med mine stamping plader. Jeg har i dagens anledning hevet en Bundlemonster plade frem (nr 221) og valgt et blomstret motiv. Selvom der ligger sne udenfor var jeg altså i forårs humør da jeg valgte farverne. Måske man drømmer om lidt varmere dage med mere sol? Ja Tak!

Jeg har brugt en af mine absolut favoritter af grønne lakker, nemlig OPI's Hey get in lime! Super super skøn forårs grøn og så fin og sart.. Jeg har ikke haft den fremme i flere år (tror jeg) og den måtte lige rystes lidt før brug. Jeg har så valgt en lyserød stamping lak fra Konad og jeg aner ikke om den har et navn for der står kun et varenummer i bunden.

Jeg ville faktisk også gerne have lavet en Spun sugar manicure med neon farver over sort, men jeg havde ikke mere tid. Jeg vil lave det i starten af marts når februars udfordringen er slut. Man får i hvert fald en masse gode ideer i denne måned...

Sussi