Viser opslag med etiketten nailmania. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nailmania. Vis alle opslag

onsdag den 10. december 2014

Lilla lak med effekt og mønster.


Ja, rigtig fin titel på dagens indlæg. Meget ide forladt og træt er jeg i dag, men jeg vil alligevel vise hvad jeg har lavet.

Jeg har brugt OPI - Do you have this color in Stock-holm? en smuk smuk smuk lilla lak fra den nyere Nordic kollektion, som i øjeblikket kan fås i Rema1000 butikker rundt om i landet til 59,- stk (nogle steder fås de billigere endda). Oven på OPI'en har jeg kommet et lag af min favorit top lak, CND - Sapphire Sparkle. (se et andet indlæg med den lækre toplak her). Efter jeg selvfølgelig havde taget et par billeder af kombinationen af de to fandt jeg min Ciaté Mattnificent mat top lak frem, for ingen mani uden en mat toplak, vel?

Her er resultatet:

Uden den matte top lak
Med den matte top lak
Den skarpe læser har måske lagt mærke til, at jeg bruger min højre hånd i dag, hvilket er yderst sjældent, men jeg har knækket en negl på venstre og det er meget langt nede, av av.

Jeg er lidt ked af, at kameraet ikke fanger den lækre lilla farve som OPI'en har og gør den mere blå, men sådan er det med lilla neglelak.

Jeg fandt lige en af mine Moyou London plader frem, for at give mani'en lidt ekstra. Jeg bruger mine plader alt for lidt. Det skal helt klart være et af mine nytårs fortsæt.


Jeg har brugt følgende til det sidste look:


Stamper og skraber har jeg  købt på ebay.com klik her

Konad stamping neglelak har jeg fået i gave, men kan købes hos NailMania her.

Moyou London pladen kan købes hos Moyou London her. (Kan varmt anbefale deres plader, også hvis du er nybegynder)

Sussi

lørdag den 5. maj 2012

Marzipan med guldflager..


Dagens neglelak er denne grønne forårs skønhed fra Isadora. Den hedder Marzipan og er en shimmer neglelak. Farvemæssigt minder den en smule om Essie's Navigate Her, men denne er helt sin egen pga den fine grønne shimmer. Desværre var solen gået næsten helt ned da jeg tog billederne, så man kan ikke helt se den. Øv. Det er måske ikke så tydeligt på billederne, men denne Isadora neglelak var en anelse tyk og en smule svær at påføre i tynde lag, så det kom til at klumpe en smule på andet lag. Jeg kommer nok noget neglelak fortynder i næste gang jeg skal bruge den.

Til gengæld har jeg fået en fin guld crackle neglelak fra Nail Mania som jeg ville prøve ovenpå den grønne.

Selvom disse crackle neglelakker var det helt store sidste år, så har de fleste større neglelak mærker stadig nye farver i kollektionerne og flere er på vej. Denne fra Nail Mania er også en ny tilføjelse til deres sortiment og sammen med en sølv variant har de fået et par andre også. Selvom man måske har fået "for meget" af denne type neglelak, så kan man sagtens stadig have dem på og være trendy. Denne i guld er helt klart en positiv tilføjelse til crackle universet. Sammen med en shimmer base i en flot sommer farve vil den se fantastisk ud. Har man en sort crackle kan man evt komme en pastel eller en neon farve under.

(Isadora lakken er sendt til os fra Isadora i Sverige og Nail Mania lakken er send til os fra Nail Mania)

Sussi

Fun Fact: Engang lærte Maja & Sussi hele teksten til Nik & Jay's Endnu En for at drive deres kollegaer til vanvid til en personale fest. Det var før nogle af os blev gravide, så der blev drukket masser af cider. Der blev også taget et par billeder... 



torsdag den 23. februar 2012

Første forsøg med gellak




Så har jeg fået fotograferet mit første forsøg med gellak. Som jeg tidligere har skrevet, ventede jeg jo en pakke fra Nailmania men ting til at lave mine egne gellak negle. Gellak negle er en slags permanent neglelak, som bliver hærdet i UV lys. Det var rigtig nemt at lave, og i forhold til, at det er første gang nogensinde at jeg laver denne slags, synes jeg, at det er gået rigtig godt.
Farven jeg har på er nr 180, jeg mener at den hedder Lovely. I skal ikke lige tage jer af min ultra korte lillefingernegl. Jeg havde et uheld, hvor jeg slog den ind i en hård kant, og så flækkede halvdelen lige af - AV!
Jeg er spændt på at se hvor længe det holder sig pænt. Men nu er mine negle i hvert fald gjort parate til min tur til London om et par dage.

Som jeg tidligere har skrevet skal jeg prøve at lave en step by step til gellak negle. Så alle kan være med, og selv prøve det derhjemme.

- Maja

onsdag den 15. februar 2012

Nail Mania Crack - Kobber

Dagens neglelak er en krakelerings neglelak fra Nailmania.dk. Sidste år var denne type neglelak det helt store, men med OPI's nye Nicki Minaj kollektion kommer der også en krakelerings neglelak. Så det er jo tegn på, at de igen i år satser på looket. Derfor vil jeg vise jer denne kobber af slagsen.

Farven er rød/kobber og har en smule shimmer i. Lakken under er fra Models Own og hedder Concrete Mixer. Jeg var positivt overrasket over hvor nem den var at påføre. Normalt synes jeg nærmest at denne type neglelak udtørrer på penslen inden man kommer den på neglen. Et mellemtykt lag gav disse tydelige revner i lakke. Jeg er vild med at der er shimmer i lakken.

Jeg ved ikke om man kan se det på billedet, men på pege og lange finger har jeg taget et lag mat toplak på. Selvom der er den matte toplak på, kan man stadig se shimmeret tydeligt. På de andre negle har jeg et lag Seche Vite toplak.

Jeg valgte en neutral base for at vise lakken, men tror at jeg vil prøve med en sort under en dag. Tror også det ville være flot.

Nailmania.dk har tilbud på disse lakker i øjeblikket. :D

Sussi

mandag den 13. februar 2012

Jeg venter på en pakke :)


Jeg har snakket med hende som har Nailmania, og bestilt et start sæt til at lave gellak negle med. Jeg glæder mig rigtig meget til at det kommer, så kan jeg forhåbentlig få lavet en step by step med billeder til jer. Så kan jer derude, som tænker "Hey, det gad jeg godt prøve" også komme igang.
Jeg har valgt de 3 farver som I ser på billederne.
Jeg er SÅ spændt på hvordan det er, og ikke mindst om det er helt vildt svært.

- Maja