Viser opslag med etiketten crackle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten crackle. Vis alle opslag

søndag den 31. marts 2013

Påskenegle med Isadora nyheder.


Isadora har skønne forårs pasteller på gaden. 5 Grafitti og 5 alm creme lakker (Grafitti er Isadora's udgave af krakkelerings neglelak), men jeg har kun testet 2 af creme lakkerne. (dem der ligger ned).

Fra venstre (oppe): Cotton (sart lyserød næsten hvid, Mint (sart græs grøn), Soap (lys lilla), Fresh (lys himmelblå), Linen (hvid). Fra venstre (nede): Bardot Pink (en blanding mellem lyserød og lilla), Meadow (pastel grøn).

Udover disse creme lakker er der også disse:

billede: isadora.com

Med disse pasteller fra Isadora har jeg lavet lidt påske negle, da jeg synes det passer perfekt til forår og påske. Jeg har malet begge creme lakker på hver negl (halvt af hver) og så en af hver Grafitti over neglene. Jeg har brugt en ny 6-i-1 lak fra Isadora som base og toplak. Som i øvrigt kan anbefales som toplak. Jeg kan nemlig både lide konsistensen og penslen.



Først og fremmest, må jeg sige, at jeg troede, at krakkelerings trenden var slut og forventede ikke at der kom nye af slagsen, men da Isadora er et svensk marked og jeg ikke kender til hvad der hitter derovre, så skal jeg ikke gøre mig for klog på den slags. Jeg kan dog godt lide farverne, især på den lilla, grønne og blå. Den lyserøde ligner for meget den hvide efter min smag. Jeg må også indrømme, at jeg ikke er vild med alm toplak over krakkelerings lakker, jeg er mere til den matte finish. Det ligner lidt for meget klatter med alm toplak på. Herunder kan du se hvordan det ser ud med en mat toplak.



Det er altså helt utroligt hvor anerledes det ser ud med den matte toplak på. Det er faktisk ikke engang tosset :D Jeg har brugt min trofaste Essie Matte About You. Jeg er på nummer 2 flaske af stadset og må også hellere købe noget mere. Tænk hvis jeg løb tør!?

Jeg er absolut helt vild med Bardot Pink, den lyserøde/lilla creme lak som jeg har under og også den grønne pastel creme lak. Jeg skal helt klart vise Jer dem uden Grafitti på, og nu når vejret forhåbentlig vender, så bliver det med sollys på!

Isadora's lakker og andet makeup kan købes i Magasin og lakkerne koster 69 kroner.

Rigtig glædelig påske!

Sussi

(produkterne i dette indlæg er sendt til os til anmeldelse)

lørdag den 5. maj 2012

Marzipan med guldflager..


Dagens neglelak er denne grønne forårs skønhed fra Isadora. Den hedder Marzipan og er en shimmer neglelak. Farvemæssigt minder den en smule om Essie's Navigate Her, men denne er helt sin egen pga den fine grønne shimmer. Desværre var solen gået næsten helt ned da jeg tog billederne, så man kan ikke helt se den. Øv. Det er måske ikke så tydeligt på billederne, men denne Isadora neglelak var en anelse tyk og en smule svær at påføre i tynde lag, så det kom til at klumpe en smule på andet lag. Jeg kommer nok noget neglelak fortynder i næste gang jeg skal bruge den.

Til gengæld har jeg fået en fin guld crackle neglelak fra Nail Mania som jeg ville prøve ovenpå den grønne.

Selvom disse crackle neglelakker var det helt store sidste år, så har de fleste større neglelak mærker stadig nye farver i kollektionerne og flere er på vej. Denne fra Nail Mania er også en ny tilføjelse til deres sortiment og sammen med en sølv variant har de fået et par andre også. Selvom man måske har fået "for meget" af denne type neglelak, så kan man sagtens stadig have dem på og være trendy. Denne i guld er helt klart en positiv tilføjelse til crackle universet. Sammen med en shimmer base i en flot sommer farve vil den se fantastisk ud. Har man en sort crackle kan man evt komme en pastel eller en neon farve under.

(Isadora lakken er sendt til os fra Isadora i Sverige og Nail Mania lakken er send til os fra Nail Mania)

Sussi

Fun Fact: Engang lærte Maja & Sussi hele teksten til Nik & Jay's Endnu En for at drive deres kollegaer til vanvid til en personale fest. Det var før nogle af os blev gravide, så der blev drukket masser af cider. Der blev også taget et par billeder... 



onsdag den 15. februar 2012

Nail Mania Crack - Kobber

Dagens neglelak er en krakelerings neglelak fra Nailmania.dk. Sidste år var denne type neglelak det helt store, men med OPI's nye Nicki Minaj kollektion kommer der også en krakelerings neglelak. Så det er jo tegn på, at de igen i år satser på looket. Derfor vil jeg vise jer denne kobber af slagsen.

Farven er rød/kobber og har en smule shimmer i. Lakken under er fra Models Own og hedder Concrete Mixer. Jeg var positivt overrasket over hvor nem den var at påføre. Normalt synes jeg nærmest at denne type neglelak udtørrer på penslen inden man kommer den på neglen. Et mellemtykt lag gav disse tydelige revner i lakke. Jeg er vild med at der er shimmer i lakken.

Jeg ved ikke om man kan se det på billedet, men på pege og lange finger har jeg taget et lag mat toplak på. Selvom der er den matte toplak på, kan man stadig se shimmeret tydeligt. På de andre negle har jeg et lag Seche Vite toplak.

Jeg valgte en neutral base for at vise lakken, men tror at jeg vil prøve med en sort under en dag. Tror også det ville være flot.

Nailmania.dk har tilbud på disse lakker i øjeblikket. :D

Sussi

mandag den 9. maj 2011

China Glaze - Crackle Metals


Her er så 5 nye Crackle lakker fra China Glaze. Denne gang i metallisk look. Jeg fik ikke købt nogle af de andre, men kunne måske lokkes til at købe et par af disse. Måske den sølvfarvede, den lilla og den tyrkise.Jeg har dog snart alt alt alt for mange crackle lakker. Synes ikke jeg får dem brugt så meget som jeg ville.

Tarnished Gold - Guld Crackle
Cracked Medallion - Bronze Crackle
Platinum Pieces - Silver Crackle
Latticed Lilac - Lys lilla Crackle
Haute Metal - Lyserød Crackle
Oxidized Aqua - Tyrkis Crackle
 Sussi