lørdag den 17. maj 2014

Isadora Gel lak: Anmeldelse.


I starten af ugen skrev jeg, om Isadora's nyeste skud på stammen, nemlig Gel lakken. Jeg har løbende taget billeder af lakken over 4 dage.

Jeg havde ikke de store forventninger, da al neglelak og lign skaller af på mig inden for 2 dage uanset hvilken toplak jeg bruger. Jeg bruger nemlig mine negle til aaaaalt for mange ting i løbet af dagen. Det er især slemt på mit arbejde. Jeg ved godt, at de ville holde længere (både lak og neglene) hvis jeg undlod at gøre en del ting med dem.

Første dag: (se første indlæg her)

Jeg testede Classic Nude og Orange Dream. Jeg lagde 2 lag af hver (uden basecoat) ventede i 3 minutter og kom et lag Gel top coat på og lod det tørre. Det var overskyet den dag, men der stod, at de sagtens kunne hærde i dagslys, både inde og ude. Den første dag var der ikke en finger at sætte på lakken og den holdte til en lang arbejdsdag, hvor jeg brugte mine negle en del.


3. dag så de ud som på ovenstående billede. En smule slitage på pegefingeren. Desværre var det den, som tog allermest skade. Og det er også den jeg bruger mest. Jeg tror, at hvis jeg skal have den til at holde længere må forsegle kanten med toplakken næste gang. Og naturligvis lade være med at bruge neglene som redskaber. Jeg synes dog at de andre negle holdte helt fint. Og på højre hånd, som jeg ikke har vist (fordi de fleste negle er knækkede i øjeblikket) er neglene helt intakte.

4. dag var den sidste dag jeg havde det på. Som I kan se er min pegefingernegl halvt slidt ned på spidsen, dog ser den højre hånd stadig ok pæn ud. Jeg valgte, at fjerne det med min nye neglelakfjerner med Ciaté og det var ligesom at fjerne alm neglelak. Det tog et øjeblik.

Isadora skriver at gel lakken holder i 7 dage med skinnende neglelak. Jeg kunne få mine til at se pæne ud i 3 dage. Jeg er en smule skuffet, men jeg havde ikke forvented at de ville holde i 7 dage. Jeg har før testet lignende produkt (Vinylux fra CND) som også lover 7 dage og heller ikke holder mere end et par dage. Jeg vil sige, at med en god top coat (Poshé, Seche osv) kan man få alm neglelak til at holde lige så lang tid.

Det er en smuk ide, at lave et produkt der ikke kræver en UV/led lampe for at hærde og holde længere til hjemmebrug. Desværre lever det ikke helt op til det der loves. Til gengæld har det styrket mine negle og ingen af mine negle er knækkede under testen hvilket er rimeligt godt, for jeg knækker tit en negl på arbejdet. Farverne har dog holdt sig skinnende og der kun kommet 1 rids i lakken og det var en saks, der sørgede for den.

Minus:
At den ikke holder så længe som lovet.

Plus:
Den styrker neglene. Farverne er flotte og lakken holder sig skinnende. Der er ikke kommet ridser i lakken.

Jeg tror jeg vil teste den igen på et andet tidspunkt. Synes det fortjener et forsøg mere.

Lakkerne kan allerede købes nu i butikkerne og de koster 89,- stk (kan købes i fx Magasin)

Sussi

(produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

0 kommentarer:

Send en kommentar