Viser opslag med etiketten lavendel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lavendel. Vis alle opslag

mandag den 19. maj 2014

Sally Hansen: 3 for 2


I denne uge og næste uge med har Matas tilbud på Sally Hansens neglelak og Nail polish strips. Man kan vælge 3 og betale for 2 (man får den billigste gratis).  Jeg har fået nogle lækre sommer nyheder ind af døren, som jeg vil vise Jer i dag.


A Wink of Pink er ved første øjekast bare en lys creme hvid, men kommer man tættere på, ser man et svagt lyserødt skær samt en fin shimmer. På billedet til højre kan man bedst se shimmeren. Shimmeren får lakken til at se ekstra skinnende ud og jeg elsker, at den dækker så godt ved kun 2 lag. Det er ikke altid nemt med sådan en lys neglelak. Shimmeren gør også, at lakken ikke giver så mange helligdage som en normal creme lak. (ingen toplak)


Mojito er min favorit af de 3, jeg er og bliver bare fan af de grønne lakker. Det er også den farve der er flest af i samlingen. Mojito er den skønneste sommer grønne creme lak. Og som alle andre af Sally Hansens Salon lakker, så glider den på som smør. Penslen i denne var dog en smule drillesyg, men fik den afrettet. Jeg har kommet 2 lag på. (ingen toplak)


Lady Lavender er en lys lilla med shimmer. Den var en drøm at påføre og så ser den utrolig smuk ud i solskin. Shimmeren kommer virkelig til sin ret, så må vi bare håbe at regnen snart forsvinder igen. Denne lak minder mig nok allermest om sommer, blomster og solskin af de 3 lakker. Jeg har brugt 2 lag igen. (ingen toplak)

Jeg har tit skrevet i indlæg, at jeg har brugt Sally Hansens base og da jeg havde disse fremme den anden dag, tænkte jeg, at jeg lige ville tage et billede af den til Jer. Den er dog en anelse slidt, og nej det er ikke neglelak på fronten, men slidtage.


Husk at kigge forbi din lokale Matas og se de lækre lakker og Nail polish strips på tilbud!


Inden længe skal jeg igen prøve de bedste Nail polish strips på markedet, nemlig disse ovenover. Jeg skal prøve en af de nye Mani Inversée.

Sussi

(produkterne i indlægget er tilsendt til anmeldelse, men meningerne er mine egne)

mandag den 3. marts 2014

Isadora Nyheder.


Isadora har lavet en kollektion med perlemors lakker i forskelllige sarte nuancer. Lakkerne er meget gennemsigtige og kræver 3 eller flere lag for at dække. Der er ikke meget farve i i lakkerne og alene kan man næsten ikke se farven. Derfor har jeg lagt de 3 jeg har fået på over hinanden på neglene på billeder herover. Øverst og tættest på neglebåndene er Glorious (lys koral), den lidt grønne i midten er Dragonfly, og længst ude på spidsen er Ray of Light, som er en meget meget meget lys lavendel.

Jeg har lavet en test af de 3 lakker med forskellige baser under.
1. Første test er med en hvid base under. Jeg har brugt Essie - Blanc
Som I kan se, så er det svært at kende dem fra hinanden. Der er ikke meget farve der kommer til udtryk ovenpå en hvid og derfor heller ikke på en bar negl. (2 lag af hver ovenpå)


2. I anden test ville jeg finde en neglelak med en farve der matchede hver enkelt for at bringe farven lidt frem.
Jeg synes jeg har ramt OK godt, når man tænker på, at jeg ikke har alverdens farver til rådighed. Jeg synes faktisk rigtigt godt om hvordan de ser ud ovenpå disse lakker. (2 lag af hver ovenpå)


3. Tredje test var den jeg tænkte ville bringe farverne mest frem, nemlig over en sort neglelak. Jeg synes lakkerne minder lidt om "drinks" lakkerne fra Rimmel. Ikke farverne, men den måde de opfører sig på. Man kan helt klart se alle de fine spil i lakkerne over den sorte. Jeg har brugt Isadora Black Lacquer som base. (2 lag af hver ovenpå)




Til sidst vil jeg vise jer et samlet billede med alle tests..


(lakkerne i dette indlæg er sendt til anmeldelse)

Sussi

mandag den 31. december 2012

Sussi's Nytårsnegle.


Det var godt nok svært at finde på hvad jeg skulle lave. Men først og fremmest var det svært at finde ud af hvad jeg skulle have på. Det blev til en sort kjole, så der var næsten frit valg på alle hylder mht manicuren. Jeg har taget mig ekstra tid og nusset om mine hænder og negle. Det er trods alt sidste gang i år ;P

Som I kan se på billedet blev det til Essie - Starry Starry Nights (og lidt Essie - Stroke of Brilliance på ringfingerneglene). Selvom jeg skrev i går, at jeg ikke mente at mine negle var pæne nok til den, så synes jeg trods alt at nytårsaften er ANLEDNINGEN til at tage de på til. Jeg har kommet 3 lag på ovenpå CND - Stickey Base og afsluttet med Seche Vite.

Jeg blev faktisk overrasket over hvor svært det er at tage billeder af den, for den virker meget mere mørk og dyb i farven og ikke mindst mere skinnende i virkeligheden. Jeg tog en del billede, så I får naturligvis en masse af dem..










Rigtig Godt Nytår til Jer alle!

Sussi

mandag den 25. juni 2012

China Glaze - Agent Lavender

Dagens neglelak er endnu en af dem jeg aldrig har fået testet. Måske har Maja, men er ikke helt sikker. Så i dag får i den dog med lidt krymmel på.

Jeg havde købt nogle af de små kugler på Ebay i en masse forskellige farver til næsten ingen penge og blandet dem selv så farverne passede til min kjole i lørdags. (det var min svigerinde Marianne's bryllup). Jeg fik desværre ikke taget billeder af dem, men svigermor gjorde og vil høre hende om vil sende det til mig, så I kan se det. Der havde jeg nemlig brugt neglelim og rullet neglene i det så det dækkede helt.

Men her har jeg bare drysset lidt over toplakken. Jeg har 2 lag på på billederne. Den var meget nem at påføre trods den tynde pensel og at det er en pastel farve.

I dag har jeg en Depend holo på, men har ikke fået taget billeder endnu. Håber på at solen er fremme når jeg får fri fra arbejde om 2 timer.

Sussi

fredag den 29. april 2011

China Glaze - Light as air + Depend 5005


Dagens neglelak er denne smukke lak fra China Glaze. Det er en lys lavendel creme lak, som dækker ved 2 lag. Den er meget nem at påføre og lakken har en god konsistens. Jeg har brugt den et par gange til at lave negledesigns med.


Jeg ville også lige prøve Depend Cracked Effekt nr 5005 ovenpå, da det er en mørkelilla farve, så tænkte jeg at den nok passede til. Den var ikke så tyk som de andre Cracked Effekt lakker jeg har testet. Man skal bare huske på at jo tykkere lag jo mere markant bliver krakeleringen. Den er dog så mørk at den nærmest ser sort ud.
(Depend lakken er sendt til os til test)


Sussi

mandag den 11. april 2011

Color Club - Wild at heart

Selvom der står, at Wild at heart IKKE er en holo neglelak, så har jeg set gentagne gange på billeder rundt omkring på nettet (især google image search) at det ligner en. Så da vi sidste gang købte neglelak hjem fra Transdesign.com sammenmed nogle af vores læsere, så skulle jeg da lige ha en med for at teste det selv. Se og læs herunder hvad jeg synes..



Wild at heart er en lilla glitter neglelak. Dens glitter synes jeg ser holografisk ud. I skygge ser glitteret dog bare hvid ud, men i sollys kan man se alle mulige forskellige farver.

I skygge

I sollys.. se lige alle de fine farver. Ikke holo min bare ... :P


Simple sløjfer med China Glaze - Light as air og H&M - hvid mini

Sussi

lørdag den 10. april 2010

Pas på det står med prikker...

Jeg er stadig lidt i påskehumør. Jeg har stadig ikke fået pakket mine påskedimser og pynt væk, selvom blomsterne er ved at se lidt visne ud. Idag har stået i kærlighedens tegn, da kæresten og jeg har fejret vores 4 års dag. Min dejlige kæreste begavede mig med et gavekort til en luksus behandling med klip, farvning, ansigtbehandling, massage mm. Mums. Igår var Maja og jeg en tur i Malmø og handle ind til den næste konkurrence, som i får alle detaljer om snart. Der er kæmpe præmier og endda til både 1. 2. og 3. pladsen. Vi føler os gavmilde :P

Nå, men nu til øhm fredagens lak. Idag har jeg pyntet neglene med zebrastriber, så de matcher lidt med den kjole jeg skal ha' på imorgen til barnedåb. Hold op hvor jeg sludrer idag. Det handler jo om neglelak. Så her er så en ide jeg fik da jeg så de nye flasker fra H&M med de fine prikkede låg. Prikkerne har jeg lavet med en nail art pen, men har man ikke sådan en, kan man bruge en knappnål (hovedet) og dybbe den i den farve lak man vil bruge. Det gjorde jeg inden jeg fik mine nail art penne.

Udover den hvide nail art pen fra Inglot har jeg brugt disse lakker..

hov det billede var vist ikke vendt rigtigt. hehe


fredag den 2. april 2010

Nye påskenegle

Så er jeg tilbage med mine nye påske negle. Det er knap 2 timer siden jeg viste jer de første par og da jeg skal besøge mine forældre imorgen, ville jeg skynde mig at opdatere bloggen, så jeg ikke snød jer for dem. Er liiige blevet færdig og de er helt tørre. De var faktisk en smule våde da jeg tog billederne. Jeg tog et fint billede af alle de ting jeg havde brugt til at lave dem plus det løse.

fra venstre:
Seche Vite toplak, Gosh Fix Basecoat, Mavala Cuticle Oil, Sally Hansen Hand & Nail Cream, H&M Liberty Girl, Essie Lilacism, Essie Van d'go, China Glaze Re-freshmint.
Derudover er der den Fauxnad plade jeg brugte og en overførselspude fra Konad. (Fauxnad plader er kopi'er af Konad plader, som jeg har købt på ebay.com)


Et closeup af det mønster jeg har brugt. Jeg kunne rigtig godt tænke mig en skraber af plastik, for den jeg har af metal ridser pladerne noget så grusomt.


Jeg havde glemt at jeg havde brugt China Glaze Peachy Keen (den orange på billedet) på min venstre hånd, så den højre hånd ser en smule anderledes ud hehe. ups. Jeg havde ellers prøvet at stille lakkerne op i den rækkefølge jeg havde brugt dem..


Stadig venstre hånd.


På sidste billede er det højre hånd. Og som man kan se, så er jeg ikke så god til at posere med den. Det var også megasvært at trykke på knappen på kameraet for at tage billedet, når den sidder i venstre side og kameraet er død tungt. Hurra for spejlrefleks med øv for uhandyheden. Er det et ord?

Nå, men endnu engang rigtig god påske.. OG OG OG OG glem ikke at I stadig kan nå at sende jeres billeder til påskenegle konkurrencen til os. Send dem til konkurrence@neglenymfer.dk

Sussi

torsdag den 1. april 2010

Sussi's påske negle

Jeg har rigtigt fået pyntet op med blomster i påskefarver, kviste, små figurer osv, så hvorfor skal neglene ikke også have en tur. Da det jo er 1. april i ca 20 minutter igen ville jeg ha lavet en lille aprilsnar, men kunne simpelthen ikke overgå Scrangie (http://www.scrangie.com/), som er en af de bedste neglelak bloggere jeg kender. Hun skrev at hendes negle var faldet af fordi hun gik med neglelak for tit. Og gæt hvem der hoppede på den. Mig! ja... Min kæreste grinede af mig da han så mit ansigtsudtryk, da jeg alvorligt fortalte ham om hendes ulykke. Han var sød nok til at spørge mig.. "skat, hvilken dato er det idag?" inden han sagde jeg skulle flytte mig fra fjernsynet så han kunne spille videre på xboxen. Jeg gik så rødkindet tilbage til computeren.

Men efter jeg nu har bekendt at jeg er nem at narre, så vil jeg da lige vise jer mine negle. De er ret simple. Jeg kan bedst lige simple negle. Måske fordi jeg ikke er den store kunstner som Maja og let kommer galt afsted med mine tegnefærdigheder.

Til neglene har jeg brugt;
Lilla: Essie - Lilacism
Grøn: China Glaze - Re-freshmint
Orange: China Glaze - Peachy Keen

Jeg har lagt det hele på med den originale pensel i lakkerne, selvom det var ret svært fik jeg vinklet penslen, og startet i hjørnet for at lægge den orange linie.

Jeg laver endnu et par påskenegle imorgen, som I selvfølgelig også får at se.


Go' Påske!
Sussi

torsdag den 23. juli 2009

Inglot nr 152

Sikke sommervejr hva? I dagens anledning, dvs regnvejrsdag har jeg prøvet at klistre lidt sjov på mine negle så de ikke så så kedelige ud som udenfor. Inglot var mærket som jeg fandt på tur til Polen og som kun kostede 35 kroner pr flaske (indeholder 16 ml). Der findes over 200 forskellige farver inkl top lak, fortynder og pleje produkter. Dagens lak er en lavendel farvet lak med et glasagtigt skær selv uden top lak. Blomster stickers fandt jeg også i Polen til 5 kroner pr ark. Når man tilføjer stickers eller perler osv skal man huske at slutte af med et lag top lak over hele neglen der forsejler.



- Sussi -