torsdag den 1. april 2010

Sussi's påske negle

Jeg har rigtigt fået pyntet op med blomster i påskefarver, kviste, små figurer osv, så hvorfor skal neglene ikke også have en tur. Da det jo er 1. april i ca 20 minutter igen ville jeg ha lavet en lille aprilsnar, men kunne simpelthen ikke overgå Scrangie (http://www.scrangie.com/), som er en af de bedste neglelak bloggere jeg kender. Hun skrev at hendes negle var faldet af fordi hun gik med neglelak for tit. Og gæt hvem der hoppede på den. Mig! ja... Min kæreste grinede af mig da han så mit ansigtsudtryk, da jeg alvorligt fortalte ham om hendes ulykke. Han var sød nok til at spørge mig.. "skat, hvilken dato er det idag?" inden han sagde jeg skulle flytte mig fra fjernsynet så han kunne spille videre på xboxen. Jeg gik så rødkindet tilbage til computeren.

Men efter jeg nu har bekendt at jeg er nem at narre, så vil jeg da lige vise jer mine negle. De er ret simple. Jeg kan bedst lige simple negle. Måske fordi jeg ikke er den store kunstner som Maja og let kommer galt afsted med mine tegnefærdigheder.

Til neglene har jeg brugt;
Lilla: Essie - Lilacism
Grøn: China Glaze - Re-freshmint
Orange: China Glaze - Peachy Keen

Jeg har lagt det hele på med den originale pensel i lakkerne, selvom det var ret svært fik jeg vinklet penslen, og startet i hjørnet for at lægge den orange linie.

Jeg laver endnu et par påskenegle imorgen, som I selvfølgelig også får at se.


Go' Påske!
Sussi

0 kommentarer:

Send en kommentar