mandag den 22. september 2014

Isadora gel lack: Efterårs farver


Så er der nyt fra Isadora. Vores favorit mærke fra Sverige. Denne gang er det nye farver i deres Gel Lacquer. Isadora's Gel lacquer skal ikke bruge lampe, men de skal hærde i alm lys. (uanset kilde, sollys, indendørs lys). Man kommer 2 lag på af den farvede lak og afslutter med deres Gel Lacquer top lak. Trin for trin guide, står på siden af låget af alle deres Gel Lacquer flasker.

De 3 nye farver jeg vil vise Jer I dag er efterårs farverne Pretty Ballerina, Orange Zest og Midnight.


Pretty Ballerina er en sart lyserød, som kan bruges som nude lak. Igen i år er den nude farvede lak brugt en masse til New York Fashion Week, så det ser ikke ud til, at vi slipper af med den i den koldere del af året. Jeg synes, at denne er rigtig fin og hvis man skal have en nude lak med lidt lyserød farve, og værdsætter holdbarhed, vil jeg anbefale denne.

Orange Zest er en lidt brændt orange neglelak og den passer perfekt til efteråret. Jeg kunne især godt bruge denne som baggrund til flere af mine Halloween og efterårs mani'er.

Midnight er en mørke lilla neglelak med en let shimmer i. Desværre er den svær at fotografere, men den er super smuk i virkeligheden. Den er en smule mørk, men den hedder jo også midnight :P



Isadora's Gel Lacquer neglelak kan købes i bl.a Magasin til 89,-  Udover disse 3 farver, er der 3 andre nye farver, Violetta (lilla), Marron Glacé (aubergine) og Praline (brun).

Sussi

Produkterne i dette indlæg er tilsendt fra Isadora til anmeldelse.

0 kommentarer:

Send en kommentar