Viser opslag med etiketten diy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten diy. Vis alle opslag

onsdag den 3. september 2014

Vintage Rose - Tutorial


Indlægget skulle have været oppe allerede i sidste uge, men jeg har haft mange problemer med at få youtube til at samarbejde med mig.
Heldigvis er det lykkedes mig at få den uploadet nu, så hvis I kunne tænke jer at se, hvordan designet er lavet, så tag et kig på filmen.


- Maja

torsdag den 5. december 2013

Snefnug - Video Tutorial



'



Fordi det er stormvejr får I idag, endnu en video. I dagens video forsøger jeg at vise jer, hvordan man tegner snefnug på neglene. Jeg har tidligere lavet snefnug på mine egne negle og det er et design jeg holder rigtig meget af, fordi jeg elsker snevejr. Jeg håber, i mit stille sind, at sneen bliver tiltrukket af mine sne-negle, og at det på magisk vis begynder at sne.
Er det egentlig ikke også ved at være på tide? Jeg synes i hvert fald at sneen godt kunne vende snuden mod Danmark, der er altså ikke særlig mange dage til jul, og jeg kunne godt tænke mig en hvid jul, så skynd dig at komme sne vi venter på dig. :)

- Maja

onsdag den 4. december 2013

Video Tutorial - Galakse Negle


Her er en video tutorial til hvordan man laver galakse negle. Jeg er lidt hæs, men det må I lige bære over med. Håber I kan bruge den :)

- Maja

mandag den 29. april 2013

Forårsnegle Du Selv Kan Lave



Er det ikke ved at være lang tid siden vi har lavet en video til jer? Det synes jeg at det er, så idag har jeg strikket et lille nemt forårs design sammen til jer, og filmet processen, så kan I bare gribe neglelakkerne og komme igang derhjemme.



- Maja

onsdag den 19. december 2012

Hjemme Spa Manicure guide

I dag har jeg lavet en guide som viser hvad jeg gør, når jeg indimellem nusser om mine hænder derhjemme. Det er jo ikke hver måned jeg har råd til at gå en tur på neglesalon, så jeg har efterhånden fundet min egen rutine, som koster en brøkdel af en Spa Manicure på en salon.



Tag alt hvad du skal bruge og læg det foran dig.
- neglefil
- vat
- neglelakfjerner
- fugtig klud/vaskeklud
- lille håndklæde til at lægge under det hele
- hånd/negle creme
- neglebåndsolie
- sæbe/manicure kugler
- skål med lunkent vand
- rosenpind/træpind til negebånd
- eksfolierings creme
- buffer

1. fjern neglelak.

2. fil neglene som ønsket og buff evt neglens overflade.

3. kom lunkent vand, sæbe eller manicure kugler i skålen og
dyp neglene deri i 5 minutter.

4. kom neglebåndsolie på og masser forsigtigt neglebåndene.

5. brug rosenpinden til forsigtigt at skubbe neglebåndene tilbage mod fingeren.

6. exfolier dine hænder med hjemmelavet eksfolieringsscrub. Masser scrubben ind med cirkulære bevægelser, dog ikke for lang tid.

7. tør hænderne af med den fugtige klud.

8. masser hænder med hånd/neglecreme.

Så er det bare at komme i gang!


onsdag den 21. november 2012

Neglekunst Kom Godt Igang Del 1

Vi får rigtig mange mails fra jer søde læsere om, hvordan vi laver vores designs, og hvad man skal bruge for at lave den slags designs vi laver. Så derfor, vil jeg lave nogle indlæg om hvordan man kommer godt igang. Der bliver noget for alle, så man ikke behøver gå ud og bruge en formue på negleudstyr uden at vide om det er noget man gider bruge tid på.
I første del af serien vil jeg komme med eksempler på ting man har i sine skuffer derhjemme som bare ligger og venter på, at blive brugt til at dekorere neglene med. Alle neglelakker har potentiale til, at blive brugt til at tegne på neglene med. Det er bestemt ikke noget krav, at de har kostes over 100 kr.

Ting Fra Hjemmet:

Tandstikker: En tandstikker kan bruges til at lave linier, og generelt tegne med på neglen. De fleste vil have nogen i forvejen, og derfor kræver det ikke den helt store inverstering for at komme igang. Hvis bare man er lidt tålmodig, kan man godt lave nogle fine linier, ellers laver en tandstikker også nogle rigtig fine små prikker på neglene.
Den spidse ende skal man til gengæld passe på ikke ridser neglelakken, men ellers kan det godt bruges, og vi har tidligere brugt tandstikker til at dekorere vores negle med.

Tandstikker kan også bruges til, at lave marmorering på neglene, hvis man drypper lidt neglelak på neglen og forsigtigt 'rører rundt' i det, så får man et fint marmoreret udseende på neglene.

Knappenåle: Hvis ikke man har nået at købe et dottingtool endnu, så kan man sagtens finde noget derhjemme, som kan bruges istedet. I sykassen (din egen eller din mors) ligger der helt sikkert nogle knappenåle og hovedet på dem er glimrende til at lave prikker med. De fås i forskellige størrelser, og hvis man kun har en størrelse, skal man ikke fortvivle, så gælder det bare om, ikke at dryppe den særlig meget i neglelakken, på den måde kan man styre hvor stor prikkerne/pletterne bliver.

Vatpinde: Jeg kender faktisk ikke et professionelt værktøj til at lave maling-splatter på neglene, men jeg kender to ting fra hjemmet man kan bruge, det ene er vatpinde, hvor man trækker lidt i den, så den gå lidt i stykker. Så kan man dyppe den i lidt neglelak og derefter duppe de på neglene, det giver et malingsprøjt-udseende.

Sugerør: Sugerør er den anden måde jeg kender, som man kan bruge til at lave malingsprøjt. Det gøres ved, at dyppe sugerøret i lidt neglelak, og holde det over neglen og så puster man i sugerøret. Jeg ved at Sussi har prøvet denne metode med succes.

Hama-perler: Hvis du har børn, eller bare synes at de er hyggelige, har du sikkert nogle Hama-perler liggende. De kan skæres i tynde skiver og sættes på neglene, for at få et funky udseende. De er nemmest at skære ud med et barberblad, hvis ikke du har et, kan man købe dem billigt i Silvan. Man behøver ikke neglelim til at sætte dem fast på neglene, hvis det bare skal holde én aften, kan toplak eller en klar lak sagtens bruges.

Tape: Når du gerne vil lave perfekte linier, så er tape en hjælpende hånd i nøden. Det behøver ikke være striping tape, man kan sagtens bruge ganske almindelig tape som man også bruger til at lukke sine kuverter ekstra godt inden man sender dem. For at undgå, at tapen trækker den neglelak du har på i forvejen, kan man sløve tapen ved, at duppe den mod sin hud et par gange, så klistrer den mindre, men den fungerer stadig fint til at dekorere neglene med.

- Maja

tirsdag den 23. oktober 2012

Billigere alternativer del 1

I første del af Billige Alternativer vil jeg vise hvordan man laver Ciaté's trendy manicurer til en brøkdel af prisen som Ciaté koster.

Den første er Caviar manicuren. Den er lavet med små kugler, som hedder microbeads. Fremgangsmåden er således:

1. Påfør 1 lag neglelak på alle negle.
2. Påfør 2. lag på én negl ad gangen og drys kuglerne på neglen mens lakken er våd. Tryk forsigtigt ned på neglen for at fastgøre kuglerne mere.
3. Følg trin 2 med alle neglene en efter en.

Den billigere løsning:

Køb disse microbeads i hobby forretninger, eller på ebay.com for næsten ingen penge. De fås i utallige farver og vil man gerne have multifarvede negle, så blander man bare de farver man kan li. På den måde er det ikke kun billigere, men man får også et større udvalg.

Den næste er Velvet/Velour manicuren. Den er lavet med et specielt pulver, som gør overfladen på neglen bliver blød og ligesom filt. Fremgangsmåden er således:

1. Påfør 1 lag neglelak på alle negle.
2. Påfør 2. lag på én negl ad gangen (og evt toplak) og drys pulveret over neglen mens lakken er våd. Tryk forsigtigt ned neglen og tap den på bordet så overskydende falder af.
3. Følg trin 2 med alle neglene en efter en.

Den billigere løsning:

Flocking powder, som den billige løsning hedder, har jeg ikke kunne finde herhjemme, men det kan købes på f.eks ebay.com meget billigere. Man kan også få mange flere farver end dem Ciaté har lavet.

Den sidste er Sequin manicuren. Det er en manicure lavet næsten på samme måde som Caviar manicuren. Her bruger man bare pallietter i stedet. Fremgangsmåden er således:

1. Påfør 1-2 lag neglelak på alle negle.
2. Påfør neglelim eller topcoat på én negl ad gangen og drys pallietterne på.
3. Følg trin 2 med alle neglene en efter en.
4. Afslut med topcoat.

Den billigere løsning:

Igen er ebay.com et fantastisk godt sted til at finde disse hobby artikler og jeg fandt et godt udvalg. Man kan få dem i flere størrelser, men tror at de mindre er bedre til dette formål. Jeg tror dog, at jeg kommer til at smide Sequin manicure fra Ciaté på min ønskeliste til jul alligevel.

I næste del vil jeg bl.a vise hvordan man billigt kan lave en kopi af OPI og Zoya's guld glitter flage topcoats.

Sussi

(klik på ebay.com linkene for at komme til søgningerne)


tirsdag den 29. maj 2012

Indie mærker på etsy.com

Indie mærker dukker op alle steder nu. På etsy.com kan man finde et utal af folk der laver deres egne neglelakker. Blander dem og kommer dem på flasker, kalder dem navne og sælger dem til neglelak fanatikere rundt om i verden. Lakkerne koster som regel fra 20 kroner og op, men nogle af de populære stiger lidt i priserne. Mærker som Lynnderella er også et af disse hjemmelavede mærker, som bare er blevet et kult mærke efter hånden.

Kort om etsy.com - det er en portal, hvor man kan sælge/købe håndlavede ting. Alt fra smykker til tøj, tasker, neglelak accessories osv. Man kan også købe forsyninger hvis man selv vil i gang med f.eks at lave sine egne smykker. Så kan man finde tilbehør osv derinde. Det er der jeg har købt ind til at lave neglelak smykker f.eks.

Jeg vil gerne fremhæve et par af de mærker man kan finde derinde.


Lush Lacquer - de flotteste glitter lakker, de koster 52 kroner stk. (foto etsy.com)


P&K - creme, shimmer og glitter lakker, fra 59 kroner stk. (foto etsy.com)
Spooky Bones - skøre sammensætninger og masser af glitter. Små 21,- Store 61,- (foto etsy.com)
Aquadaisy - søde kitcshede glitter lakker. Små 27, Store 55. (foto etsy.com)

TheHungryAsian - perfekte hjemmelavede glitter lakker, mini 26,- stor 55. (foto etsy.com)


Andre mærker: Darling Diva, Enkelini m.fl Søg på nail polish under fanen (handmade) og se et utal af smukke neglelakker komme frem på skærmen! Kender du nogle af disse mærker? Har du måske allerede nogle af dem?

Sussi