I dag har jeg testet de 3 farver fra OPI's mini kollektion Hong Kong, som er fra tidligere i år. I kollektionen er der 3 lakker og en top coat. Farverne er: Dim Sum Plum, Suzy Says Feng Shui og Red My Fortune Cookie. Jeg synes at OPI altid er super opfindsomme med navnene på deres lakker, så de passer til temaerne.
Udover at teste de 3 farver har jeg lavet lidt ekstra ud af neglene, se med..
Første lak er Suzy says feng shui. En blå farve som er sindsygt svært at fotografere når man mangler naturligt lys. I virkeligheden er den en smule mørkere og mere "røget" i farven. Den "rigtige" farve er tættest på lillefinger neglen. Men uanset hvad så er det en fed farve, som dækker ved kun 2 lag. Den er vist uden top lak.
Et lille uheld skete under fotograferingen. Jeg var lidt for utålmodig måske. Ups.
Her kom jeg så et enkelt lag Absolutely Alice på fra Alice in Wonderland kollektionen. Også en mini lak. Brugte blitzen så man bedre kunne se den fine sølv og blå glitter.
Red my Fortune cookie er en orange/rød creme lak. Den er ikke lige min smag. Jeg er ikke så god til orange lakker. De får min hud til at se mærkelig ud. Denne lak krævede 3-4 lag før man ikke kunne se neglen igennem. Lidt skidt når man kun har en mini. Man skal også lige vænne sig til at pensel er tilsvarende lille, så man skal stryge penslen 2-4 gange over neglen.
Pieces Accessories er begyndt på at lave neglelak, og det er altså ikke den bedste kvalitet. Men denne lak er fin fordi den har en masse forskellig farvet glitter, så man kan peppe en "kedelig" manicure lidt op. Jeg har fået denne neglelak af mine veninde Ea i julegave. Og ja jeg måtte gerne pakke den ud idag. :D
Sidst men ikke mindst er der så Dim sum plum. Den er en smule lysere her end den er i virkeligheden. Jeg må altså bare ha fat i noget prof foto lys, så man ikke skal kæmpe med at få fanget farverne ordentligt. Også en creme lak, men ligesom Suzy says feng shui er den pænt dækkende og kræver kun 2 lag.
Til sidst fik jeg endelig testet Isadoras Grafitti lak. Jeg må indrømme at denne er meget bedre end dem som vi har købt gennem Transdesign. Denne er meget tykkere og krakelerer meget tydeligere. Den tørrer godt nok mat og mørke grå, så man skal lige afslutte med en top lak for at få den sorte farve og blanke overflade tilbage. Med alle de krakelerings lakker der kommer her til næste år, så bliver det spændende at se hvilke der bliver testet bedst. Men jeg kan helt klart anbefale Isadoras hvis man vil prøve. De har også andre farver end sort. Og der er jo et utal af muligheder når man selv kan bestemme underlagsfarven.
- Sussi
1 kommentarer:
Oh wow at the glittery nail polish. Too bad I don't understand what you are writing in your post , I love your nail polishes tastes :D
Send en kommentar