torsdag den 22. december 2011

Tutorial - Galakse-negle

Jeg ville rigtig gerne have lavet en video, men hver gang jeg gik igang havde jeg en sur baby, så I får den som step by step med billeder. Jeg håber at det er til at følge med, og at I selv kan få lavet nogle flotte galakser på neglene.




1.
Find de ting frem som du skal bruge til dine galakser. Først og fremmest skal du bruge en baggrundsfarve - sort, du skal også bruge en hvid lak til at male stjerner, den hvide lak skal også bruges som grundfarve under galaksen. Derudover skal du bruge nogle lakker i samme toner, jeg var valgt at bruge gule og rødlige lakker. Du skal også bruge en lak du kan bruge til at blødgøre kanterne og få dem til at smelte mere sammen med den sorte, jeg har valgt en mørk blå med shimmer. Sidst men ikke mindst skal du bruge toplak.
Hvis man gerne vil have lidt ekstra stjerner, kan man også bruge en glitterlak med småt glitter.
Af andre ting har jeg brugt min lille pensel, nogle små stykker svamp og en pincet (til at holde svampen med)


2.
Start med en basis manicure i en mørk farve. Jeg har lagt to lag af en sort lak fra Inglot, det kommer til at være baggrunden for galaksen.

3.
Nu er det blevet tid til at lave basen for galakserne, det gøres ved, at dyppe et lille stykke svamp i en dråbe af hvid neglelak, og forsigtigt duppe nogle bløde linier på neglene, jeg bruger min pincet til at holde svampen, både når jeg dypper og også når jeg dupper lakken på neglene. Du kan selv vælge hvilken form de skal have, bare husk at det er dem som bestemmer hvordan dine galakser bliver formede.


4.
Nu skal der lægges farve på galaksen. Start med den lyseste af dine farver, i mit eksempel er det den gule fra Inglot. Dyp et stykke svamp, på samme måde som med den hvide, i lidt gult neglelak og dup forsigtigt over det hvide.
Her har jeg også påført lidt guld, for at give lidt effekt. Jeg har duppet ganske lidt på, bare for at give lidt mere effekt.


5.
Her har jeg duppet lidt orange på, jeg har forsøgt ikke at duppe helt ud til kanten af galaksen. Altså så det mest er i midten af galaksen at den orange farve er kommet på.


6.
Samme som i trin 5, bare med den røde.


7.
Nu er galakserne ved at være færdige, der skal bare duppes lidt, så galakserne får en lidt mere flydende overgang til den sorte baggrund. I dette trin gøres det ved, at påføre lidt rød shimmer lak. Det har jeg gjort ved at duppe forsigtigt både i midten af galakserne men også lidt i kanterne. Kanterne bliver ordnet helt i næste trin.


8.
Her har jeg lagt den blå lak på. Den blå lak er kun brugt til at duppe på kanten af galakserne og lidt uden for, for at galaksen passer bedre ind med baggrunden.


9.
Jeg har med min pensel tegnet stjerner. Det har jeg gjort ved, at dyppe spidsen af penslen i lidt hvid neglelak og lave en masse bitte små prikker rundt omkring i det sorte område på neglen. Man kan lave et par større stjerner fx i kanten af galakserne ved at lave nogle lidt større hvide pletter.





10.
Nu er designet sådan set færdigt, og man kan sagtens stoppe her og lægge toplak på. Men jeg har med min lille nail art pensel påført en lille smule glimmer fra en af mine andre neglelakker - denne gang har jeg brugt Nova fra China Glaze. Efter man har lagt lidt glitter som bliver til de sidste stjerner lægges der et godt lag toplak. Toplakken giver lige det sidste finish, og gør blandt andet farverne klarere og overgangene mellem farverne bliver mere flydende. (Først et billede med glitter og derefter med toplak)

Jeg håber at I kan bruge denne guide. Men skriv endelig hvis der er noget I er i tvivl om. :) Hvis I forsøger jer med galakse neglene, så må I meget gerne sende jeres resultater ind til os. Vi elsker at se hvad vores læsere har på neglene. :)

- Maja

5 kommentarer:

Helene sagde ...

Sejt, tror jeg vil lave den i mellem jul og nytår:-)

Laura sagde ...

Hvis ikke det havde været juletid, havde jeg sprunget mig ud i det, allerede!

Quyen sagde ...

Sååå fine! Tak for tutorial. De må laves snart! :)

Pernulle sagde ...

Jeg er helt vild med disse Galakse-negle! Dem må jeg virkelig bare prøve på at lave inden for ikke så længe! Måske inden nytår hvis jeg får tid! :D

Anonym sagde ...

De er ikke fuldstændig ens med de første galaxy negle. Dem synes jeg personligt bedre om. Er det bare på samme måde men med de farver der var på billederne? :)
- De er suuuper fede

Send en kommentar