tirsdag den 7. februar 2012

Essie - Navigate Her



Så, endelig! Den nye grønne forårs neglelak fra Essie er trygt i mine hænder (og på mine negle). Skønt at solen lige kiggede frem i dag, så jeg kunne få nogle fine billeder.

Desværre havde jeg så travlt med at få den på, at jeg glemte at komme underlak på og det skulle jeg ikke have glemt. Det blev lidt sværere at få den til at se pæn ud. Der måtte 3 lag til, men hvis jeg havde haft underlak på, ville jeg kunne have nøjedes med 2. Jeg har Fnug toplak på billederne, da jeg ikke kunne finde min Seche Vite. Fnug'en er ikke helt så god, men den har et flot skinnende look. Man skal passe på med at køre penslen for mange gange over samme sted, da den har det med at trække lakken af igen. Den tager også længere tid at tørre, så man skal have en del tålmodighed.

Farven er jeg helt vild med. Den er nærmest pistacienøds grøn. Sart og rigtig forårsagtig. Her er nogle flere billeder.


I dag har jeg så modtaget Nicki Minaj mini kollektionen fra OPI, glæder mig til at få prøvet dem..

Sussi

5 kommentarer:

Quyen sagde ...

Årh, hvor er den fin! Lige en farve her til foråret :)

Sassia, Danmark sagde ...

mums den er fræk :) skal helt sikkert ha købt mig en grøn lak til forårslooket :)

Heidi Winther sagde ...

Åhhh den er fin! Jeg har købt Save Me og Metallic 4 Life fra OPI's Nicki Minaj kollektion. Er så vild med dem (mest Mettalic 4 Life), men sikker da et helvede at få af neglene igen! Nogle gode forslag til at gøre det nemmere? :)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

HW... Ja det ser ud til at det er glitter helvede den neglelak. Du kan gøre to ting. Først væder du en vatrondel i neglelak fjerner og presser den ned mod neglen i 10/20 sekunder så den kan opløse lakken og så trækker du lakken af ud mod spidsen. Hvis ikke det slår til kan du komme lidt staniol rundt om vattet, og lade det side i 30/60 sekunder. Sørg for at du krammer folien fast om vattet så det sidder helt tæt om neglen. Så burde det være til at få af.

Sussi

Heidi Winther sagde ...

Tak for svar - Tror jeg vil prøve det med staniol næste gang :)

Send en kommentar