onsdag den 28. august 2013

Mere tekstur: P2 Sandstyle - Confidential.

Dagens neglelak er en af dem jeg fik med hjem fra min weekend i Berlin. Den er fra mærket P2, som er DM drogerie's eget makeupmærke. Den er lidt sjov, for den har en mørkelilla base og så masser forskelligfarvet glitter. Den tørrer hurtigt, nem at lægge på og holder fantastisk, selv uden toplak. Som jeg aldrig bruger med disse tekstur lakker. Jeg synes at brugen af toplak fjerner teksturen i lakken og dermed ideen med det hele.

Sandstyle er P2's udgave af de i øjeblikket mega trendy tekstur lakker. Mange mærker har efterhånden deres udgave af tekstur lakken. Mærker som: OPI Liquid Sand, China Glaze Texture, Kiko Sugar Mat, P2 Sandstyle, Perfect Sandart, Isadora Sugar Crush, Zoya Pixie Dust, Nicole by OPI Gumdrops, BarryM Textured Nail, LA Girl Sand Blast, JulieG Frosted Gumdrops, Orly Pixel, Milani Texture, Jordana Texture.... og så kan jeg ikke lige komme i tanke om flere..

Jeg fik desværre ikke købt flere af P2 Sandstyle lakkerne til mig selv, men tror helt klart at jeg er bidt af tekstur lakkerne. Jeg er vild med mine OPI'er, China Glaze'er og Kiko'er. Skal helt klart have nogle NOPI'er og nogle Zoya'er. Men hvor skal man starte? Og hvor får man pengene fra? Jeg tror, at det betyder at jeg må sælge lidt ud for at få råd (og plads).

Sussi

0 kommentarer:

Send en kommentar