torsdag den 19. september 2013

Oil Slick - Ciaté



For en uges tid siden var Sussi og jeg til et event hos Mildh Beauty Press, hvor vi kiggede på lidt efterårs-nyheder inden for neglelak fra bland andet Sally Hansen, Nilens Jord og Ciaté.
Ciaté's efterårs farver har Sussi nok vist jer et billede af på instagram (@Neglenymfer).


Lakken jeg viser jer idag, er egentlig ikke fra deres efterårs kollektion, den er en fast del af deres sortiment, men jeg synes, at den er meget efterårs-agtig. Vi fik den anbefalet varmt derinde, og fik lov til at prøve, jeg kendte den slet ikke før.
På billederne har jeg lagt (hold nu fast) 5 lag! I læste rigtigt, 5 lag, det tog en evighed, og det gør jeg ikke igen i nærmeste fremtid. Næste gang jeg skal prøve den skal jeg have en anden lak nedenunder den, så det ikke tager så lang tid at få den til at dække pænt.

Det er en shimmer-lak, og jeg er bestemt ikke fan af shimmer-lakker, men jeg synes at den har noget over sig, som gør den lidt mere eksklusiv i sit udseende. Jeg tror, det er fordi, den er lavet så den changerer mellem to farver (flere hvis man nu kigger rigtig godt efter, men lad os for nemhedens skyld bare sige to), nemlig guld og grøn. Den er nok nærmere en duo chrome lak end en shimmerlak, måske er det derfor at jeg ikke øjeblikkeligt får lyst til at tage den af ;)


Lakken skinner rigtig meget og gør sig virkelig godt når solens stråler lige rammer den. Desværre er det ikke mange solstråler, vi har i København lige for tiden, men det er jo ret typisk efteråret. Det skal dog ikke stoppe en fra at bruge skinnende lakker, hvis solen ikke skinner, kan man lige så godt lægge mat toplak på. Nu sidder der nok nogen på den anden side af skærmen og rynker lidt på næsen og tænker, "Man da ikke kan lægge mat toplak på en shimmerlak, det er jo det rene galimatias!". Til dem kan jeg kun sige - Prøv det! :) Den matte toplak gør en kæmpe forskel og kan gøre mange shimmer og glitter-lakker efterårs- og vinter-agtige.
På billedet nedenunder har jeg lagt et lag mat toplak på, det ser altså også vildt lækkert ud. Tag jer ikke lige af slidet på min ringefinger, jeg har vasket hænder MANGE gange idag, og det kunne min manicure ikke lige holde til.


Sussi og jeg arbejder på at lave et indlæg, hvor vi viser præcis hvad vi mener med den matte toplak, så der forhåbentlig er en masse af jer derude, som har lyst til at prøve det også.

- Maja

2 kommentarer:

Sardrup sagde ...

Nej, hvor mærkeligt - min 'Oil Slick' krævede kun to lag (men jeg gav den et tredje for en sikkerheds skyld). Måske var det en dårlig flaske? Man kan evt. se mit resultat (med tre lag) her:

http://misschinchilly.blogspot.dk/2013/07/klassisk-duochrome-oil-slick-fra-ciate.html

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Det kan godt være jeg har været uheldig med flasken, det kan være at den lige skal rystes lidt så jeg kan se om det hjælper. :)
Mvh Maja

Send en kommentar