fredag den 4. april 2014

Fælles Fredag - Hvis skoen passer






Jeg var, inden jeg gik igang med designet, helt overbevist om, at alle deltagerne i Fælles Fredag ville lave converse inspirerede negle, jeg har nemlig set rigtig mange neglelak-blogge gennem tiden kaste sig ud i det design. Derfor var min oprindelige ide, at tegne en anden slags sko på neglene, fx stilletter, men jeg havde simpelthen ikke tålmodigheden til det idag, så den ide blev kasseret. Plan B for mig, var at lave et design som matcher mine absolut yndlings sko, jeg har tænkt på at lave det længe, og nu var der endelig en lejlighed hvor jeg kunne få det gjort.
Jeg har et par fine sko/pumps/stilletter (jeg har absolut ingen ide om hvad de hedder, godt jeg ikke er mode-blogger), fra Lola Ramona, jeg er helt vild med skoene derfra, og ville ønske jeg kunne have dem på altid.
Designet er meget simpelt, og ikke noget man behøver de helt store færdigheder for at kunne lave selv, det eneste som krævede lidt ekstra tid og opmærksomhed, var teksten på pegefingeren. Det er nemlig sådan at jeg for det meste laver mine designs på hovedet, altså hvor min hånd peger fremad, så det er omvendt for mig. Det plejer at fungere bedst i forhold til at holde hånden stille, men det kan være meget udfordrende når det gælder tekst, da jeg så let glemmer hvordan det skal vende.

- Maja

Husk at kigge hvad de andre dygtige bloggere har lavet. Jeg kan afsløre så meget som at jeg tog fejl, og at de har været en del mere kreative end mig.

0 kommentarer:

Send en kommentar