Viser opslag med etiketten dyreprint. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dyreprint. Vis alle opslag

søndag den 1. september 2013

Søndags Spam: Dyr.

Så er det tid til lidt søndags spam igen. Jeg er i gang med at lave en plan for september måned, så hvis der er noget I gerne vil se, så skriv gerne i kommentarfeltet under indlægget. Der kommer bl.a Dollish Polish, Appeal4, Ciaté Denim og Corrupted Neon og forhåbentlig en masse efterårs farver. Er i fuld gang med at bestille hjem fra de nye efterårs kollektioner.

I dag får i en masse dyr og dyrprint fra arkiverne.. god fornøjelse :D
















Sussi

søndag den 26. maj 2013

Mere dyreprint - Lækre Leopard Negle






Det er næsten en epidemi med al det dyreprint vi producerer her for tiden, og idag er ingen undtagelse. Det er faktisk gårsdagens negle, men jeg havde simpelthen så travlt hele dagen, at jeg ikke kunne nå at opdatere jer.
Jeg har længe gerne ville lave en leopard manicure hvor baggrunden består af flere forskellige farvetoner, for at skabe et mere 'ægte' look. Jeg er helt vild med hvordan det blev, jeg skal helt sikkert bruge mere tid på baggrunden næste gang jeg laver et leopard print. Når baggrunden består af så mange farver, ligner det næsten at det er et stk folie man har lagt på :)

- Maja

fredag den 24. maj 2013

Fælles Fredag - Dyreprint




Så er det blevet tid til fælles fredag, og jeg har glædet mig til at vise jer et dyreprint på neglene. Ved første tanke ville jeg gerne lave noget med leopard mønster, men ved nærmere eftertanke laver jeg ALTID noget med leopard når jeg skal lave dyreprint. Faktisk skal jeg nok have leopardnegle imorgen (som jeg skal forsøge at få taget billeder af), så det var nok en god ide at vælge et andet design til idag.

Min næste indskydelse var tiger, det er et fantastisk dyr med en fabelagtig pels, men jeg mente at jeg allerede havde lavet et design som brugte tiger-pels som inspiration. Endelig kom jeg i tanke om, at jeg da ikke har lavet et giraf-print, så det ville jeg helt sikkert prøve.

Jeg startede med at lægge 3 lag Ciaté Loop the Loop, den farve er tilpas gul til at være girafpels. Jeg har valgt at bruge en lidt metallisk lak til pletterne, jeg tænkte at det ville tilføre pletterne til mere liv hvis de chancerede en smule. Pletterne er lavet med en bronze lak fra Nilens Jord (nr 678). De er lavet med penslen i selve neglelakken, det var så nemt, at jeg slet ikke kan forstå jeg ikke har lavet det før. Som afslutning har jeg lagt et lag Seche Vite toplak på.

Jeg tog også et par billeder med blitz, så man rigtig kunne se hvor fint det var med de bronze pletter. Jeg synes det blev rigtig pænt, og det er helt sikkert noget jeg skal lave igen med en anden farvekombination.



Hvis du har lyst til at se hvad de andre har fundet på (og det ved vi du har), så klik på linkene herunder :)

- Maja

Deltagerne i Fælles Fredag. En gruppe af neglelak passionerede, som hver fredag følger en fælles udfordring inden for neglelak og neglekunstens verden.

Kunne du tænke dig at vær med? Så send en mail til FaellesFredag@gmail.com