Viser opslag med etiketten toldregler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten toldregler. Vis alle opslag

mandag den 19. september 2011

Guide til internet shopping UPDATE

Vi har fået en del spørgsmål omkring de internet butikker vi bruger og skriver om. Derfor har jeg prøvet at stykke en lille guide sammen som forhåbentligt kan svare nogle af de spørgsmål.

Vi bruger som regel de samme internet butikker, så det er dem jeg vil skrive om. Men først lidt generelt om toldregler osv.

Skat.dk skriver dette om at købe varer på internettet  udenfor EU:


Told
Hvis pakkens samlede værdi overstiger 150 EUR (1.150 kr.) skal du betale told af hele pakkens værdi.
Det specifikke toldbeløb afhænger af hvilken vare du køber.

Moms
Hvis pakkens samlede værdi overstiger 80 kr. skal du betale moms af hele pakkens værdi.
Hvis pakken indeholder alkohol (fx spiritus, øl og vin), parfume, toiletvand eller tobaksvarer skal du betale moms uanset pakkens værdi.

Gebyr for behandlingen af din pakke
Vær opmærksom på, at transportøren eller kureren opkræver et gebyr for at behandle din pakke. Dette gebyr har ikke noget med SKAT at gøre.

Skat har lavet en guide til hvad man skal betale www.skat.dk/internethandel

Man kan også læse om disse regler på postdanmark's hjemmeside.


Transdesign.com
Når man handler på transdesign.com kan man ikke se hvad ens pakke kommer til at koste i fragt før man har tilføjet varer til kurven. Når man har valgt sine varer tjekker man ud, og man kan enten fortsætte ved at registrere sig (feks hvis man har tænkt sig at købe derfra igen) eller fortsætte uden. Man taster derefter alle sine oplysninger ind inkl sine kort oplysninger. Man betaler IKKE ved at klikke videre. På næste side vælger man den fragt man gerne vil benytte sig af. Der er flere forskellige og til forskellige priser. Der er UPS og USPS. UPS er privatfirma og USPS er ligesom det danske postvæsen... bare i USA :D Når man har valgt den ønskede fragt klikker man videre og derved betaler man. Man får så en mail med ens faktura som man så lige kan kigge igennem. Er der fejl kan man skrive til dem og få den ændret. Man får et nummer så man kan følge ens pakke igennem systemet. (der er nogle ting som de ikke sender med fly. feks neglelak displays og spray flasker der ikke er på pumpe) Men man kan se på ens faktura hvilke ting der er udeladt. Transdesign.com er et amerikansk websted og der kommer derved told osv på varerne efter de regler der står på skat.dk

Beverlybeaute.com
Hos Beverlybeaute har de en fast fragt pris. Den hedder £5.90 og hvis man køber for mere end £99.00 er det gratis. Men så skal man også købe meget. Selvom der står at de sender med USPS (altså det amerikanske postvæsen), så har vi aldrig blevet pålagt told osv. Og vi har købt derfra mellem 5-10 gange. På pakkerne derfra har der tit stået value $10. Der står følgende på deres webside "There is no fee on Custom Duty Tax." Hvilket betyder at der ikke kommer told på.
Når man har valgt sine varer, tjekker man ud og man kan også vælge om man vil registrere sig eller fortsætte uden. På næste side udfylder man adresse, kort info osv og når man trykker på den røde knap Submit nederst har man altså købt sine varer. Man får så en mail med sin faktura.

Nailsupplies.us
Jeg har kun handlet en enkelt gang på denne webside, men vil lige skrive lidt herom. Man gør nogenlunde som hos Transdesign.com (da de er ejet af samme firma). Dog skal man registrere sig. Det er gjort lidt nemmere, da man kan følge med i hvor langt man er i tjek-ud processen. Man får også en mail med sin faktura. Jeg vil dog lige påpege at de skrev til mig, at de havde sat pakkens værdi til $10 og undlod at vedlægge en faktura i pakken, så da postdanmark åbnede min pakke godtog de altså ikke at værdien i pakken kun var $10. Så jeg måtte finde min faktura frem og maile den til dem før de ville sende mig min pakke. Så jeg kom til at betale told osv. Jeg ville have ønsket at de ikke gjorde dette næste gang, selvom de sikkert bare troede, at de gjorde mig en tjeneste ang told osv. Men ville ha undværet at skulle sende papirer til postdk. Næste gang beder jeg dem bare inkludere fakturaen.

Beautybay.com
Når man kommer ind på denne webside, bliver man først spurgt hvilket land man kommer fra og hvilken valuta priserne skal vises i. Hvilket gør det lidt nemmere, end man skal have en valuta omregner i gang. Fordi beautybay også sælger alt muligt andet makeup udover neglelak, kan det være lidt svært at gennemskue hvilke mærker de har. Så jeg nævner lige hvilke der har neglelak; Ciate, Essie, Illamasqua, Leighton Denny, Mavala, Models Own, Nails Inc, Nailtiques, Nubar, OPI, Orly, Paul & Joe, RMK, Seche Vite (toplak).
Deres fragtpriser hedder £3.50 for første vare og derefter 50p pr ekstra vare. Det svarer til ca 30 kroner og 4 kroner pr ekstra vare.
Når man tjekker ud bliver man så tildelt en fragtpris i danske kroner, når man har valgt land og valuta til at starte med. Fragten er blevet gratis! Dernæst skal man registrere sig, skrive sine adresse samt kort oplysninger og betale. Meget simpelt.

Mht hvor lang tid det tager for ens pakke at komme, så er det meget forskelligt. Det kommer an på hvor i verden de bliver sendt fra. Fra USA bør man regne et par uger. Fra England en uge og i danmark under en uge. Men det kan variere. Det er altid godt at bede om et forsendelsesnummer/trackingnummer så man kan følge med undervejs på feks UPS.com, USPS.com, Postdanmark.dk 

Vi har købt en del andre steder fra, som jeg ikke vil gå i detaljer med, men vil nævne dem her, så hvis nogen har spørgsmål til de websider, er i velkomne. Hvis ikke den webside du vil købe fra står her, så skriv til os og så vil vi prøve at hjælpe jer allilgevel.

Ebay.com, Barrym.com, Asos.com, 8ty8beauty.com, Head2toebeauty.com, Affinitynailandbeauty.com, eyeslipsface.dk, Essie.com, Fabuloustreet.com, Modelsownit.com

Er der andre spørgsmål er I naturligvis også velkomne til at stille dem. Vi vil prøve at hjælpe så godt vi kan.

Sussi