onsdag den 29. juli 2009

En hel dag med neglelak.

Sådan så spisebordet ud efter vi havde rullet al vores neglelak ud til Neglelakdag. Ja en hel dag med neglelak. Vi besluttede os for at gøre en hel dag ud af det, invitere en gæsteanmelder (Sussi's svigerinde Marianne), åbne et par vinduer og ellers bare gå igang med at lave prøver til den næste månedstids indlæg til bloggen. Samlet var der nok ca. 250 forskellige lakker. Vi nåede dog kun et par håndfulde hver på 6 timer, men hygget blev der.
Her er vi så, Negle Nymferne. Sussi til venstre og Maja til højre ifærd med at påføre lak. Det føltes som om der var for meget at vælge imellem. Vi ville jo gerne nå en masse, men det var svært at danne sig et overblik.

Marmorering er en teknik hvor man ligesom med stearin drypper lak i vand i ringe, laver mønstre med en pind og dypper neglen deri, så det sidder fast på neglen. Maja måtte prøve en del gange før hun fik helt styr på det.


Øvelse gør mester

Maja, som også er kagebagedronning i sin fritid tryllede lige en kage frem i dagens anledning. Den spiste vi i en velfortjent pause fra lak dampende.


Hindbær foroven og knust toblerone forneden. Mums.
Vi glæder os til at vise jer alt hvad vi har lavet på negledagen i den kommende måned.
Maja & Sussi






2 kommentarer:

Maria sagde ...

OMG! Jeg vil også have en Chanelkage!

/Maria
garderobeskabet.blogspot.com

Maja og Sussi sagde ...

du skriver bare, så finder vi ud af noget ;)

Send en kommentar