Idag har jeg fundet nogle lettilgængelige lakker frem til jer. Faktisk så købte jeg disse 2 lakker i sidste uge i H&M. Jeg mener at det var den store midt på strøget. Den sorte hedder Manhunter og er en helt alm sort lak. Det er første gang at jeg prøver H&M's sorte lak. Jeg har det med sorte lakker at de helst skal dække ved 1-2 lag. Så de skal være godt pigmenterede. Og gæt engang. Manhunter dækkede ved kun 1 mellemtykt lag! Dejligt. Og til den pris, så er det et godt køb. Sort er jo meget trendy i øjeblikket, især til korte negle. Jeg synes også tit at hvis man bruger sort på for lange negle, så kommer man til at ligne en heks.
Selvom jeg ikke kunne tage et billede af Cha Cha i sollys som her med Creme de la Creme, så kan jeg sige at de to virker meget ens. Næsten lidt som om de er Creme de la Creme på nye flasker eller som om de har "forbedret" Creme de la Creme og kaldt den noget andet. Hmm men når det er sagt så synes jeg godt om mit køb.
Cha Cha er som Creme de la Creme utrolig nem at påføre. Hvis nogen af jer har prøvet f.eks Makeup Store's holo lakker, så har de det med at klumpe en smule hvis ikke det forrige lag er helt tørt. Cha Cha kan man påføre 2. lag oveni det 1. uden problemer. Dejligt.. især for os som er lidt utålmodige.
Her er lige et billede af Creme de la Creme minus sollys, så man kan sammenligne med det billede jeg har af Cha Cha.
Nå, men grunden til at jeg lagde sort lak på min ringfinger, var for at se hvordan Cha Cha så ud ovenpå. Jeg har påført 2 lag Cha Cha på de andre fingre, men 1 lag ovenpå den sorte. Jeg synes det ser lidt cool ud. Jeg synes endda at look'et med den sorte negl ser ok cool ud. Altså.. hvis jeg selv skal sige det. :D
Foruden Cha Cha var der kommet 2 andre lakker i den runde flaske. "Samba" - en hot pink og "Mambo" en mørk lilla. Begge creme lakker. Jeg vil teste dem i løbet af ugen, så snart solen kigger frem igen.. *krydser fingre*
Sussi
3 kommentarer:
Hvor er det bare trist at bo så langt væk fra en hm der sælger kosmetik :( super flotte lakker!
Sejt med den sorte ringfingernegl, minder mig om migselv i firserne, der gjorde jeg det bare omvendt: sorte negle med en enkelt guld negl.
Pernille.. nogle af lakkerne kan man købe på deres internet shop. Jeg har det på samme måde med dem der har adgang til de lækre amerikanske mærker.
Sussi
Send en kommentar